Endelig fået taget mig sammen

Endelig fik jeg taget mig sammen.
Det holdt hårdt, men jeg fik endelig taget mig sammen til at skrive noter til K&S. Ikke at det er det helt store der skulle skrives.
Men det er mere det med at jeg igen skal vænne mig til lektier. Og da jeg alle dage har været god til at udsætte ting. Ja så må jeg vist hellere få taget mig sammen, fra start af.

Vores studiekortinator fortalte at ud af 70 var der kun 42 der havde bestået. Det synes jeg lyder lidt barskt. Med mindre det er fordi folk dropper fra, fordi de finder på noget andet.
Personligt har jeg ikke lyst til at skulle op til en reeksamen, eller bruge to år uden at få et diplom.
Det har jeg heller ikke råd til.

Den gode nyhed er dog, at alle har fået arbejde efter endt uddannelse. Så det må da siges at være en gulerod. Det var ikke sådan med laborantuddannelsen.

Nu vil jeg så nyde resten af aftenen. Den står nok på lidt oprydning i kælderen. Har fået min far til at svinge forbi med traileren, og tage mine overflødige ting med. Bliver helt rart at få dem væk.

Sløv !

Endelig fik jeg taget mig sammen til, at få ryddet en smule op. Faktisk så meget at jeg endda har kunnet få støvsuget og tørt støv af. Så nu ser her helt respektabelt ud igen.
Til gengæld er gassen altså også gået af denne her ballon. Så lige nu står den på blogland og en cola. Meget mere kan jeg ikke stramme mig an til.

Det ikke engang selvom jeg ved, at jeg bør lave noter til Kunde og samarbejdsrelationer. Et fag som lyder til at blive både interessant og sjovt. Det handler, så vidt jeg har kunnet decifre om, hvordan man præsentere materialet og sig selv. Hvilket de fleste af os nok egentlig kunne bruge lektioner i.
Ikke mindst til Moster Oda's fødselsdag, hvor man skal tale i en lidt større forsamling.

Forhåbentlig slår colaen til inden længe. Og jeg kan få taget mig samme til det.

Nu med trådløst netkort

Da skolen har trådløst netværk, og da vi skal bruge vores bærbare i mindst et af fagene. Ja så havde jeg valget mellem, at sælge den bærbare jeg har. Eller købe et netkort og opgradere den jeg har.

Jeg valgte det sidste, da det var den nemmeste og den billigste. Fik et netkort til 400, og et originalt batteri til små tusinde kroner.
Forhåbentlig kan det nye batteri holde strøm lidt længere, end et kvarter. For det er ikke muligt at sidde med en ledning hele tiden. Og hvad er også lige ideen bag en bærbar, hvis man er begrænset af hvor der er en stikkontakt.

Fik batteriet ved at ringe til Packard Bell, de var billigere end nogen af netbutikkerne. Har da også fået mit lydkort og grafikkort til at køre ordentlig, ved at bruge deres hjemmeside.

Da jeg ringede, fik jeg at vide at pc'en ikke var registeret. Det er den så nu i mit navn, kunne jeg jo lige så godt. På den måde kan jeg få bedre service.

Hvis alt går vel, ja så får jeg batteriet inden for de næste par dage.

Nu står den så på at få ordnet det sidste vasketøj, og evt få noget aftensmad.
Da jeg får gæster i weekenden, ja så må jeg hellere få ryddet lidt op også. Det skulle gerne gøre det nemmere at få gjort rent.

To dages undervisning

Nu har jeg kunnet kalde mig studerende i to dage. Jeg skal ærligt indrømme, at det er noget af en forandring. Det er jo ved at være nogle år siden, jeg sidst sad på skolebænken. Nu har det med at sidde stille meget længe af gangen, heller aldrig rigtig været min stærke side.

På trods af det, fik jeg dog gennemført gymnasiet. Hvilket jeg er glad for i dag, især fordi at den dengang var mulig at gøre ret bred. Jeg har en matematisk studentereksamen, med engelsk som det andet højniveau. Noget som måske ikke virker logisk, men som er ret praktisk.

Må indrømme at jeg blev lidt overvældet i går, da jeg så hvor mange vi er i klassen. 42 står der på klasselisten. Det så ud til at alle var dukket op i går, hvilket var et godt tegn. Dog manglede der pladser til ca 8, som kun havde en stol at sidde på.

Men til dagens timer var vi ikke flere end der var pladser til. Et ret drastisk frafald på andendagen må jeg indrømme.
Jeg ved godt der ikke er mødepligt, men at droppe timer allerede på den anden dag. Ja det synes jeg nu er plat. Men vel helt ok, at man siger at denne uddannelse er ikke for mig.

Så meget godt at vi først lavede den obligatoriske navneleg i dag. Men 35 navne kan nu også være svært nok. Så heldigt at jeg var en af de første i rækken, for ellers var det gået helt galt.

Dagens opgave, som var en præsentation af en selv, gjorde at man nu har lidt at huske folk på.
Hvilket gør det hele lidt nemmere, og det afslørede også at jeg ikke var den eneste som har lidt år på bag'en. Hvilket jeg kun er glad for, tror at det vil være en fordel også for klassen som helhed. Det var i hvertfald en fordel, dengang jeg gik på laborantskolen.

Ellers kan jeg kun indrømme at jeg er lidt træt i hovedet, og glad for at jeg valgte rusturen fra. Så har jeg mulighed for, at gennemgå det læste materiale igen. Samt få læst det næste og lavet notater. For jeg skal indrømme, at det hænger ikke så godt ved som det gjorde inden min dep. Men det vidste jeg da jeg søgte ind.

Ny studerende

Så er der under 24 timer til, at jeg kan kalde mig en studerende. Det er godt nok lang tid siden sidst. Faktisk er det nok ca 10 år siden, at jeg startede på teknisk skole. Den gang var det som laborant, efter et fjumreår.

Et år hvor jeg en del af tiden havde arbejdet som piccoline i en lille produktionsvirksomhed. Et sted hvor jeg blev sat til de meste mystiske ting. Jeg kørte med alt fra hulskiver og knive, til japanske foretningsforbindelser. Jeg sorterede faxer, pyntede juletræer, ordnede kaffeautomater og lavede blueprints af tegninger. Jeg havde arbejdsdage på ½ time og dage på 12 timer.
Alt sammen for 80 kroner i timen. Tror ikke der er så mange unge i dag der gider have sådan et job til den løn.

Så skulle jeg jo i gang med en uddannelse, og da jeg aldrig har kunnet sidde for længe af gangen. Ja så passede laborantjobbet til mig, der kunne jeg bevæge mig og bruge hjernen. Eller det troede jeg. De glemte at fortælle os, at ca 80-90 % ender i rutineanalysejobs.
Det arbejde jeg så med i 7 år, inden at jeg psykisk ikke kunne mere.

Nu er det så tid til at komme videre, eller i hvertfald gøre mit bedste. Så nu til noget helt andet, som Monty Python siger.
Nemlig Finansøkonomstudiet. Forhåbentlig bliver det 2 givtige og spændende år, med en masse gode studiekammerater. Jeg ved de sikkert bliver hårde, men det er ok.
Alt hvad jeg mangler er bare et svar på økonomien. Men er parat til at tage et lån for at klare det. For at vende tilbage til mit gamle fag, er desværre ikke en mulighed jeg har.

Jeg melder mig selv

Jeg er nødt til at melde mig selv, er nødt til at indrømme det !
Jeg begår mord i stor stil i øjeblikket, myrder til højre og venstre. Jeg lider ingen anger, og mine mord bliver ikke begået i vrede.

Jeg klasker hvepse i dusin vis, men lige meget hjælper det. De bliver ved med at komme, de ligefrem vrimler frem.

Jeg har min fluesmækker med, lige meget hvor jeg går i huset. Kan ikke engang klare opvasken, uden de kommer. De ligefrem dykker ned for at kigge nærmere på om mit bestik nu også er blevet rent. Eller også er de forfængelige, og skal bare nyde deres spejlbillede.

Oveni er det nogle fordrukne sataner, der flyver rundt i en kæmpe brandert. Nu spørg du måske hvordan jeg ved det. Jo jeg har lige set et par af dem støde sammen i luften !!!!!!
Så behøver jeg ikke mere bevis.

Jeg troede faktisk, at det var forbudt at flyve mens man er beruset. Ikke at det ser ud til, at bekymre dem det mindste.

Hvis de så bare kunne finde ud af at flyve et andet sted hen. Mine vindueskarme minder efterhånden om slaget ved Gettysburg i tabstal. Det endda selvom jeg fjerne de døde og døende flere gange om dagen.

De sidste par dage

De sidste to dage er bare kommet og gået, nærmest uden at jeg har lagt mærke til det.
Havde besøg fra dansk kabel tv igår, de er min netudbyder da de har en aftale med antenneforeningen. Det var meningen at jeg skulle have skiftet modem, da jeg skal have IP-telefoni.
Grunden til at jeg skifter til IP er at telefonselskaberne igen sætter abonnementsprisen op. Og jeg nægter at betale mere i abonnement end jeg taler for.

Havde fået et fint brev om, at jeg ville få besøg mellem 13 og 15. Så jeg var tidligt oppe, og fik handlet ind. Hvilket var tiltrængt, da det var lønningsdag og jeg intet havde i huset.

Så var meningen ellers at jeg skulle have ordnet lidt, og læst lidt. Men allerede kl halvtolv bankede det på døren. Det var den servicegut som plejer at komme her, når jeg har haft bøvl med nettet. Lidt betryggende egentlig, han ved hvad der plejer at være fejlen, eller rettere hvad fejlen ikke plejer at være.
Han gik fint i gang med at skulle skifte modem. Men allerede da han målte forbindelsen var det galt.
Ham:"Øhh har du haft flere problemer med nettet på det sidste"
Mig:"Ja ! De sædvanlige, at forbindelsen forsvinder og så kommer igen".
Ham."Hmmm, nå kan også se de har skrevet det her"
Kort af det lange, jeg fik ikke skiftet modem. Men da der alligevel er en målerbil i byen i næste uge, ja så bliver han sendt her forbi for at lave mit problem også. Eller måske rettere sagt prøve at rette mit problem.

Så fik jeg besøg af min nevø, som var så sød at slå min græsplæne. Dejligt at der er nogen der gider, selv kan jeg ikke mønstre den stor entuasiasme for det.
Vi fik også givet katten mad og taget mine forældres post ind. Inden at det egentlig var tid til at han skulle cykle hjem.
Men da det på det tidspunkt stod ned i stænger, og det lynede så kælderen blev oplyst. Ja så havde jeg besluttet at jeg ville kører den unge mand hjem. Nåede dog ikke så langt, da hans far ringede og sagde at han kom og hentede ham.

Resten af dagen var nettet så nede, så den stor på en god bog. Samt en sengetid der ikke var helt hen i skoven.

Stod halvsent op i dag, gad faktisk ikke at skulle op. Men skulle jo have lukket katten ud, og givet den en smule mad.

Som sædvanlig tændte jeg dog min pc som det første. Kunne se at min veninde var på.
Varede heller ikke længe inden vi sad på msn. Som jeg havde haft på fornemmelsen, så er hendes humør ikke det bedste i øjeblikket. Hvilket kan gøre mig lidt ked, men det er en de ting der bare er ved mig.
Det værste er at jeg ikke kan gøre andet end fortælle hende at jeg holder af hende, er hendes ven og altid vil hjælpe hende, samt at jeg er her for hende.
Det er svært når man bare vil løse hvad det end er der er galt.
Men jeg ved også at jeg må lade hende komme til mig.

Kørte ud til min søster og svoger, bare for at se hvordan de havde det. Lidt rart at komme ud af huset, og ikke tænke på studiestart. Samt min niece er hjemme på weekend. Utroligt hvilke udvikling der sker på bare en uge.

Byen summer i aften, der er kulturnat. Men efter hvad jeg lige har fået af vide, så er det ikke nær så spændende som de andre år. Nu kan jeg jo så glæde mig over at der ikke er diskotek for enden af vej i år. Samt at jeg ikke har 6-14 vagt i morgen, som jeg ellers har haft alle de andre år. Det er ikke så fedt, når diskoteket først stopper kl 3 og man skal op kl 5. Det skal lige siges, at det var et udendørs diskotek.

Stemning af efterår

Efter at have kigget lidt rundt i min have, ja der faldt efterårs-stemningen over mig.

Haven er nu præget af, de sidste blomster, modne bær og æbler. Alt sammen noget der giver en lyst til en god kop the og en god bog.

The lesson

Jeg fandt dette digt i mine gemmer, fandt det lidt passende da jeg skal starte på studie på mandag.
Det var den ene af mine engelsklærer i gymnasiet, der gav os den.
Gad vide om han mente noget med det ?

The Lesson

1. Chaos ruled OK ind the classroom

as bravely the teacher walked in

the nooligans ignored him

his voice was lost in the din

2. "The theme for today i violence

and homework will be set

I'm going to give you a lesson

one that you'll never forget"

3. He picked on a boy who was shouting

and throtteled him then and there

then garotted the girl behind him

(the one with grotty hair)

4. Then sword in hand he hacked his way

between the chattering rows<>

"First come, first served" he declared

"fingers, feet, or toes"

5. He threw the sword at a latecomer

it struck with deadly aim

then pulling out a shotgun

he continued with his game

6. The first blast cleared the backrow<>

(where those who skive hang out)

the collapsed like rubber dinghies

when the plug's pulled out

7. "Please may I leave the room sir ?"

a trembling vandal enquired

"Of course you may" said teacher

put the gun to his temple and fired

8. The Head popped at head round the doorway

to see why a din was being made

nodded understandingly

then tossed in a grenade

9. And when the ammo was well spent

with blood on every chair

Silence shuffled forward

with its hands up in the air

10. The teacher surveyed the carnage

the dying and the dead

He waggled a finger servely<>

"Now let that be a lesson" he said

Kun venner

Hvad er det med venner, der gør at de kan få en til at grine. Det selvom man lige har tudet øjnene ud.
Jeg fatter det ikke, det vil sige nogen gange gør jeg, men ikke i dag.

Sad og snakkede med min veninde over msn, og var i rigtig dårligt humør pga noget der er sket. Skal ærligt indrømme at jeg tudede, det sker jo en gang i mellem for os tøser. Nok lige så meget fordi, at jeg ved at jeg kan og er fuldkommen ærlig over for hende. Det omvendte gælder selvfølgelig også. Det er et løfte vi har givet hinanden, ikke bare et uudtalt løfte.

Nå men vi blev enige om, at nu skulle vi ikke være så negative. Desuden skulle hun ud til sønnen, og have noget mad.
Men som sædvanlig kan hun ikke andet end lige skulle......

Så da jeg ikke lige vil love, at jeg nok skal opfører mig ordentlig. Ja så får jeg Bad Girl!, og ja jeg kunne lige se hende for mig. Mens hun ville prøve at se strengt på mig.

Kunne ikke andet end at trække på smilebåndet.

Det er sgu kun venner, der kan få en til at grine når man lige har tudet eller er ked af det.

Og hvor er jeg dog taknemmelig over det.

Hun fik det

Yes !! Min veninde fik jobbet. Sådan, det kan ikke gøres bedre. Et job hun både fortjener og passer perfekt til. Den første der er til samtale, og så ringet op dagen efter at hun har fået stillingen.
Kald mig bare fjollet, men jeg bliver sgu glad når folk omkring mig har succes. Jeg kan godt glæde mig på deres vegne.

Også selvom det er sidst på måneden og jeg har 75,- til resten af den.

Men hvad betyder det, når de jeg holder af har det godt og er glade. Ikke en dyt !

Tidligt op

Jeg er et nat menneske, jeg hader at stå tidligt op. Noget jeg tror jeg har fortalt før.
Men da jeg også er et venligt og tjenestevilligt menneske, høhø. Ja så havde jeg sagt ja til, at kører mine forældre og min ældste søster i lufthavnen i dag.

Jeg havde dog også fået lavet en aftale om, at jeg skulle til diabeteskontrol kl 8:30. Og da der er ca 1½ times kørsel mellem de to steder, ja så skulle vi tidligt af sted. Ikke at det nu gjorde noget, da de alligevel skulle flyve tidligt.

Men alt dette gjorde, at jeg måtte ud af min seng kl kvart over tre i nat. For var lige nødt til at skulle have noget vand i hovedet, inden jeg begav mig ud af døren. Både for at vågne, men også for ikke at forskrække de medbilister, der skulle lade deres øjne vandre min vej forbi.
Oveni var jeg også nødtvunget til, at få noget i skrutten. For en diabetiker der ikke har fået morgenmad + morgenmotorvejstrafik = mulighed for uheld. Og det kan jeg ikke have på min samvittighed, det svare lidt til at køre spritkørsel.

Vi kom afsted ved halvfiretiden, og var fremme en lille time senere. Det er helt ok at køre mod kbh når der ikke er trafikkøer. Dem fik jeg dog lov til, at kigge på på vejen hjem. Men da var de jo i den modsatte side, så det var jeg ret ligeglad med.

Jeg var hjemme så tidligt, at jeg kunne nå at få en halv time på øjet, inden jeg skulle ud af døren igen. Hvilket gjorde mig glad for, at jeg ikke havde givet at rede min seng.

Så afsted til diabeteskontrol, noget som jo skal gøres min. 4 gange om året. Det gik også fint, selvom jeg kom hjem med en spiseseddel på blodprøver der skal tages inden næste gang. Men det har jeg prøvet så mange gange før, så det er jo ganske rutine.

Nu venter jeg bare på, at hører om min venindes jobsamtale gik godt. Noget jeg håber for hende.
I mens kan jeg så tage fat på, at læse lidt om CRM-strategi.

Slap søndag

Det har været en stille søndag, som startede alt alt for tidligt. Det gode ved det er dog, at jeg har fået gjort rent. Noget er her trængte til, især eftersom der lå lig af hvepse i hver vindueskarm.

Ellers er dagen stille rullet forbi, der har ikke været meget gang i den. Jeg har fået læst lidt i den bog jeg fik i gave, ryddet lidt rundt på nogle ting.
Har tilmed fået læst det sidste fra kommunen, og kan stadig ikke helt følge det de skriver. Men jeg er jo heller ikke ligefrem upartisk i sagen.
Har fået kigget lidt på mit skema, som kom med posten i går. Ser ikke helt skidt ud.
Jeg skal på første semester ned på skolen 3 dage om ugen, hvilket jeg er godt tilfreds med. Især da det betyder, at jeg kan have selvstudie de sidste 2. Så kan jeg også på den måde, bedre hjælpe min veninde med hendes søn. Hvilket måske bliver aktuelt, da hun forhåbentlig for de stilling hun skal til samtale på i morgen.
Jeg siger forhåbentlig, fordi jeg ved at hun vil passe perfekt til jobbet. Og at jobbet ville være kanon til hende. Det er noget hun har arbejdet med før, og som hun er knalddygtig til.

Oveni ligger de fleste af timerne om eftermiddagen, hvilket passer godt til en natugle som mig. Jeg har det bedst om aftenen, tænker bedst der. Så ikke at skulle møde kl 8, og dermed hjemmefra senest kl 7 passer mig godt.

Alt for tidligt

Så sidder jeg her, alt for tidligt en søndag morgen. Jeg burde ligge i min varme seng, sove og drømme sødt. Burde drømme om prince charming, som jeg ikke har mødt endnu.
Men det gør jeg ikke.

Jeg har endnu en nat vendt og drejet mig. Sovet en sporadisk søvn, afbrudt af alt fra regnen til katte der slås. Jeg indrømmer, at mit søvnmønster efterlader en del spørgsmål og ingen svar.

De sidste dage har jeg sovet tungt og meget, så meget at selv jeg var begyndt at blive bekymret. Jeg indrømmer blankt, at jeg har et meget stort sovehjerte. Men når jeg nærmest sover mere end, jeg er vågen. Ja så må selv jeg undres.

Nu er det så blevet vendt, igen. Og jeg kan se frem til en del nætter, med intet eller meget lidt søvn.
Det eneste gode ved at sove lidt, er at man kan få lavet en masse ting om natten. Al den tid alle andre hungre efter, er lige pludselig blevet serveret for en. Man har tid til at få læst en god bog, set en god film, sorteret i sit tøj, ja verden ligger åben.
Men det, at ikke kunne sove er dog lidt som, at have aftenvagt. De første dage får man lavet rigtig mange ting, alle de små ekstrating som man ellers udskyder. Men jo længere hen i perioden man kommer, jo mindre orker man.

Svar fra kommunen

Nu har jeg det sidste stykke tid ventet på, at få en afgørelse fra kommunen på min revalidering. Det er noget der har holdt hårdt, ikke mindst at skulle det igennem når man har det skidt.
Det bedste er dog, at jeg ikke skal det mere. At jeg nu ved at have sagt ja til at læse, slipper for at sidde og besvarer dybt personlige spørgsmål.

Dagen startede med en mega opvask, havde jo familien til fødselsdag i går. Da de kørte i går aftes, var det ikke lige en opvask jeg fandt værende det mest opløftende.
Desværre var den bare ikke forsvundet i løbet af natten, så den stod pænt og ventede på mig her til morgen.

Snakkede med min veninde op ad dagen. Hun har hold i ryggen, og har de sidste dage ikke kunnet en del ting, herunder at kører bil. Så jeg havde lovet, at hente sønnen fra skole. Det mindste jeg kan gøre, og da han er en sød dreng, så er det en fornøjelse.
Hun havde dog fået det godt nok til selv at ville gøre det. Men jeg "fik lov" til at kigge ud alligevel.
Så har været heldig, at kunne tilbringe eftermiddagen sammen med nogle mennesker jeg holder af.

Kom hjem og fandt et brev fra kommunen i postkassen. Skal ærligt indrømme at jeg ikke havde travlt med at åbne det. Men jeg kendte jo også svaret på, om jeg ville få revalidering. Det havde min socialrådgiver givet mig, allerede anden gang jeg var til samtale med hende.
Det var et nej, ikke andet end det forventede eller oplyste.

Kan dog ikke helt forstå hvorfor jeg skulle udlevere hele mit privatliv, økonomi, familiesituation osv. Når nu hun allerede på det tidspunkt havde besluttet sig til hvad resultatet var.
Skal ærligt indrømme, at der var et tidspunkt hvor jeg spekulerede på om hun ville spørge om mit sexliv også. Men hun stoppede dog ved, at spørge om jeg havde end kæreste.

Kan da ikke være meningen, at man skal udlevere sig selv fuldkommen. Bare fordi man ønsker lidt hjælp, eller rettere vil hører om man kan få hjælp.

Engelsk som andet sprog

Så er der stillet forslag om, at vi her i Danmark skal have et officielt andet sprog. Samt at det skal være engelsk.
Personligt kan jeg ikke se, at det er en helt dårlig ide. Især ikke da en del undervisningsmateriale på de videregående uddannelser, allerede er på engelsk.
Jeg synes ikke at vi skal miste det danske sprog, og helt gå over til engelsk. Men det vil ikke skade vores konkurrenceevne ude i den vide verden.
Og vi må jo se i øjnene, at det ikke bliver foreløbigt at resten af verden sætter dansk på skemaet.

Jeg har en god ven, som er gift med en englænder. Da han ikke taler dansk, ja så er deres søn jo allerede tosproget. Han forstår en del dansk, men skal da ærligt indrømme at jeg tit slår over i engelsk når jeg snakker med ham. Mest fordi det er nemmest for begge parter.
Desværre har han været udsat, for hvad jeg vil kalde chikane.
Nemlig fra pædagogerne som tog sig af hans søn. Han er blevet spurgt om han (manden) ikke havde lært dansk endnu.
Personligt synes jeg det er utroligt uforskammet, og snæversynet. Havde det været omvendt var de to pædagoger nok blevet ret mobset.

Forhåbentlig kan dette forslag om ikke andet, give lidt nyt liv til vort danske sprog. For de der er imod, må jo så tage alle de engelske ord som de bruger dagligt op til revidering.

Beta.... nye muligheder

Jeg har brugt noget af dagen til, rode lidt rundt med min blog.

Synes det var på tide at den fik et lidt andet udseende.

Og til alt held er blogger eller rettere Google ved at lave lidt om på mulighederne. Så jeg har skiftet til Blogger beta, som bla. gør at man kan lave labels til sine poster.

Oveni er det blevet nemmere at tilføje links, lister, billeder og andre små guffeting, uden at have noget kendskab til html. Alt er nu sat ind, så selv jeg kan finde nemmere rundt.

Der er dog et par småting, som jeg godt kunne tænke mig. Men det kan være at de kommer senere.
Rom blev jo heller ikke bygget på en dag.

Lige nu er jeg også tilfreds med, at kunne lave lidt om på farverne osv. uden at skulle oceaner af tid. Især eftersom jeg aldrig kan huske koderne i html, så altid roder rundt.

Et år ældre

Så er det i dag jeg bliver et år ældre.
Det er i dag et år siden, at jeg fyldte 30. Og dermed rundede det skarpe hjørne.

Det er i dag min fødseldsdag, hurra hurra hurra

At dømme på vejret, i hvertfald her hvor jeg bor. Ja så har jeg sørme været artig i det sidste år.

Så nu skal dagen bare nydes.

Positivisme

Som jeg lovede i sidste post, vil jeg prøve at gøre indholdet lidt mere positivt. Jeg har dog ingen forventning eller planer om, at det hele bliver rosenrødt og meget sukkersødt.

Kom lidt sent op idag, men når man stadig har ferie gør det jo ikke noget. Så jeg stod rimelig frisk og veludhvilet op. Må dog sige, at spejlet havde end anden opfattelse. Så fik et lille chok da jeg fik øje på de sorte poser under øjnene, en tydelig tilkendegivelse af at jeg fylder 31 i morgen.
Så selvom jeg normalt ikke bruger make-up, bla fordi jeg er for doven om morgenen, så måtte jeg overgive mig og smører noget consealer på.
Så dappede jeg lidt rundt, indtil klokken var så fremskredet at jeg kunne tillade mig at ringe til HK.
For når jeg ikke kan komme igennem til min socialrådgiver, ja så ved jeg de kan.
Så fik fat i en jeg har snakket med før, og fik forklaret sagen. Hun ville så ringe og snakke lidt med socialfimsen.
Hvilket endte i, at jamen socialfimsen havde da ikke glemt mig. Hun sad og skrev på min sag i disse dage, for ja den hastede jo. Og jo hun skulle da nok sende det til Danica, hun synes bare at hun ville samle alle papirerne.
Nu er jeg jo et rimeligt rart menneske, og måske lidt naiv. Så jeg vælger at tro på den forklaring, kan dog ikke forstå hvorfor at der skal gå 2 måneder. Men what ever.

Så det må da siges at være positivt.

Har været til massage i dag, noget man kun kan nyde. Man bliver så utrolig afslappet af det, og lige nu kunne min rygrad godt bestå af en kop kakaomælk. Væk er alle spændninger, i hvertfald for en tid. Det er lige som at være sydpå, man slapper. Relax man, stay happy man.

Jeg har fået en mail fra en tidligere kollega, hvilket jeg er glad for. Det er en jeg kommer til at savne, hun er altid med på lidt fis og ballade. Og så har hun en latter der smitter, ligemeget hvor sur man er.

Oven i alt det, har de ringet fra olieservice at de kommer i morgen og ordner mit fyr. Kan man være heldigere, kan blive helt glad over at jeg kan få indstillet fyret, så jeg ikke brænder alle mine penge af på olie.

Det var så dagens positive budskab.

Bliver jeg syltet ?

Jeg indrømmer blankt, at der er en del ting som jeg ikke forstår.
Jeg forstår ikke indvilket 4 gradspolynomier, eller tysk grammatik. Jeg forstår ikke, hvorfor nogen mennesker er onde ved dyr. Eller hvordan nogen kan finde på at misbruge børn.
De sidste to ting, indrømmer jeg så også at jeg ikke vil forstå.

Men jegf forstår heller ikke, hvordan man kan få sig selv til at sylte en sag. Hvordan man kan få sig selv til, at misbruge sin stilling. At man bevidst kan gøre noget man ved, kan skade en anden psykisk og økonomisk. Det forstår jeg ikke.

Jeg har i dag ringet rundt som en tosset. Bla til mit pensionselskab, som skal tage stilling til om de vil bakke mig op økonomisk mens jeg læser. Kom igennem og fik snakket med hende der har min sag, en meget venlig og service orienteret kvinde.
Hun kunne så fortælle mig, at de papirer hun har bedt kommunen om, for 2 måneder siden, ja dem har hun stadig ikke fået.
Hun skal ikke engang have den endelige afgørelse, hun skal bare have kopi af udtalelser og resourceprofil.
Men det har min sagsbehandler så syltet i over 2 måneder, hvilket jeg kun kan måbe over.
Men den flinke og servicemindede kvinde, sagde at nu ville hun rykke igen. Og denne gang give kommunen 14 dage, ellers måtte hun have papirerne af mig.

Ja det må hun da, for helt ærligt. Ellers går der vel år inden at det kommer afsted. Det kan jo være at min sagsbehandler håber på at jeg/ de glemmer det. Men nej, nu har hun pisset nok på mig. Undskyld udtrykket. Så sker der ikke snart noget, ja så må jeg jo gå til hestens hoved. Kort sagt jeg må kontakte hendes boss, for bare fordi hun ikke kan lide mig, skal hun ikke sylte min sag.

Nå det var så lige lidt brok der skulle ud. Forhåbentlig bliver de næste mange poster mere posistive.

At være assertiv eller ikke assertiv

Nu har jeg de sidste par dage siddet med næsen begravet i to forskellige bøger, om hvordan man er assertiv.
Skal jeg sige det selv, ja så er jeg ved at være helt god til teorien bag. Men det gør jo ikke, at man er god til det i praksis.
Det sørger bøgerne dog også for, at man har en mulighed for at blive. Der bliver foreslået rollespil og deslige. Eller man kan jo prøve sig frem, når man er på arbejde eller ude og handle.

Egentlig kan jeg godt lide konceptet, at være assertiv. I mine øjne er det dog meget lig det, at respektere sig selv, og ens egne meninger, samt det at stå fast på dem. Samtidig med, at man respektere andre mennesker og deres meninger.
I bund og grund høflig og respektfuld optræden overfor andre mennesker.

Desværre ser man at det forsvinder mere og mere, at folk bliver grovere og grovere over for hinanden.
Et er dem der går fuldkommen amok, over ingenting og slår løs på alt og alle. Men hvad med alle os andre ? Ja jeg kan heller ikke sige mig fri, jeg har også fejl.
Hvorfor er det så vigtigt at skulle ind foran andre i en kø i supermarkedet, går det meget stærkere af den grund. Eller hvorfor skal man råbe op på et møde på arbejdet, kan man ikke snakke normalt. Hvorfor skal alting køres op i en spids, før at vi har mulighed for at komme til et kompromis.

Nå, jeg vil i hvertfald afprøve disse forfatteres teori, og være assertiv over for min socialrådgiver. For jeg indrømmer blankt, at jeg er ved at være træt af hendes smøleri i min sag.
Og det kan kun være bedre end at hisse mig op, og sige en masse ting meget hurtigt og meget højt.

The og tyvstart på læsning

Dagen har været lidt sløv indtil videre, måske skulle man kalde den grå. Den har lige som vejret, været lidt overskyet. Ikke at det er dårligt, man tvinges til at sætte farten ned og lytte til en selv. Noget jeg tror de fleste kan have brug for, i hvertfald en gang i mellem.

Havde tænkt på at skulle på fotosafari i haven, men vejret har sløvet mig. Så entusiasmen har forladt kroppen, og jeg står tilbage uden at få et eneste ekstranummer. Ærgeligt men sådan er livet, og jeg ved at billederne ikke vil blive nær så gode.

Indtil nu har dagen gået med, at læse lidt, høre god musik og drikke the. Det sidste lige så meget fordi, at kroppen idag kræver en eller anden form for varme.

Jeg er aldrig god til temperaturskift. Det skal enten være varmt eller koldt, helst varmt dog. Så når solen begynder at skrue ned for temperaturen, eller hvem der nu gør det. Ja så fryser jeg som en lille hundehvalp, der ikke må komme ind. Hvilket gør, at jeg fra tid til anden er gæst i det lokale solcenter. Ikke nok med det gør min kulør bedre end, fra kridhvid til gennemsigtig, men det hjælper gevaldigt, så at jeg ikke fryser så meget.

Dagen er som sagt blevet brugt til at læse lidt, og jeg indrømmer gerne at jeg har tyvstartet lidt på studiet, hvis man kan kalde det det.
Jeg har nemlig siddet og læst lidt i "Den gode opgave", for det er jo nogen år siden jeg sidst har siddet på skolebænken. Og den gang var de rapporter der skulle afleveres, noget anderledes end det jeg skal til at skrive nu. Selvom det hedder det samme. Men der er stor forskel på en laboratorierapport og en finansrapport.

Ud over det, har jeg en meget mild form for ordblindhed, noget som nogen måske har lagt mærke til. Jeg var ikke selv klar over det, før en lærer på laborantuddannelsen gjorde mig opmærksom på det. Hun havde nemlig den samme form for ordblindhed, og kunne derfor genkende den. Mit (vores) problem er, at jeg ikke kan se eller hører de korrekte endelser på ord. Samt at jeg har meget svært ved at sætte komma, så faktisk alle mine kommaer er lydkommaer. Jeg sætter dem efter, hvor jeg synes det lyder jeg skal sætte dem. Noget der kunne drive min dansklære til vanvid på gymnasiet.
Jeg elsker sprog og gør mit absolut bedste for, at blive stadig bedre til mine ynglingssprog som er dansk og engelsk. Men jeg ved der er ting der smutter fra tid til anden, håber at dem er der læser kan bære over med mig.
Pudsigt nok er jeg ok til at stave, faktisk alle mine stavefejl skyldes hast. Eller at jeg som sagt ikke kan hører den rigtige endelse.

Test og et på gensyn

Jeg måtte tidligt op i dag, da jeg havde en tid hos en øre-næse og halslæge. Jeg skulle have lavet en hører test, da jeg har tinitus og nedsat hørelse. Noget der er kommet pga meget støj i det laboratorium hvor jeg arbejdede.
Det er en lidt underlig fornemmelse, at blive lukket inde i en lille kasse. Hvor man sidder på en skammel, med høretelefoner på og en lille knap i hånden. Det er mange år siden jeg sidst har prøvet det.
Inden da havde jeg fået den helt store undersøgelse, for at tjekke at der ikke var noget andet i vejen. Da jeg er gammelt ørebarn er jeg vant til, at blive undersøgt og få stukket diverse ting i ører og hals.
Min tinitus er der ikke noget at gøre ved, ikke andet end det jeg gør. Hvilket er at sætte musik på når jeg skal sove, eller koncentere mig. Og så ellers prøve at tune lyden ud når jeg skal lave noget.
Min hørelse ligger inden for normale grænser, hvilket jo egentlig er godt nok. Men som lægen sagde, at hvis jeg som barn/ung havde været det man kalder superhører. Ja så ville jeg jo opleve det som en hørernedsættelse. Da jeg altid har kunnet hører en knappenål falde, og været god til at placere lyd. Ja så kan jeg kun konstatere, at jeg har mistet noget af min hørelse.

Så hjem og få kastet støvsugeren rundt, og svunget støvkluden. Jeg skulle nemlig have min søster, svoger, deres to børn og min mor til aftensmad. Jeg har fødselsdag i næste uge, men der er min niece startet på efterskole. Og jeg synes jeg ville holde en lille fødselsdag, hvor hun kunne komme med.
Så den stod også på lagkage og varm kakao, hvilket vejret egentlig egner sig til.

Det var helt mærkeligt at sige på gensyn til hende, da de kørte hjem. Tænk jeg kan ikke bare ringe og hører om hun vil med i Bilka. Eller kigge ind til hende, når jeg besøger min søster.
Det lille pus, som jeg har været med til at skifte ble på, skal nu på efterskole.
Tror hun slår mig fordærvet hvis hun opdager, at jeg har skrevet at jeg har skiftet ble på hende. Det værste er at hun kan gøre det. Hun er 16 men højere end jeg er, og nok også i bedre form. Det burde hun være med al den ridning, så passende at hun skal på en efterskole der har ridning på skemaet.

Jeg ved godt at hun kommer hjem om 14 dage, men alligevel så bliver det mærkeligt. Og helt sikkert hårdt for hendes forældre. Men et år går jo hurtigt, og der er jo hjemmeweekend hver anden weekend.

Hvad man ikke køber af bøger

Jeg har fået ryddet lidt ud i mine bøger i dag, et projekt jeg har haft udskudt længe. Mest fordi jeg ikke har lyst til, at skulle af med nogen af dem. Men også fordi jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af dem jeg "kassere". Ikke at nogen af dem bliver smidt ud, de bliver bare omplaceret.

En af de bøger jeg fandt, hedder "Det værst tænkelige - en håndbog i overlevelse" Ja der findes faktisk sådanne bøger, jeg købte den nu for en 10'er for sjov.
Den indeholder de mest underlige oplysninger, ud over de lidt mere brugbare.
Den er delt ind i 5 kategorier, hvilket bla. er Flugt og indbrud, det bedste forsvar og overlevelse.
Man kan lærer alt fra hvordan man bryder ind og kortslutter en bil, over hvordan man vinder en sværkamp eller tager imod et slag. Til de måske lidt mere relevante oplysninger om, hvordan man overlever hvis ens faldskærm ikke folder sig ud.

Som sagt blev bogen købt for sjov, og må indrømme at jeg ikke kan tage den seriøst. For mig er den lige så lidt seriøs som "The Darwin Awards". Men The Darwin Awards er helt sikkert et sted man skal kigge, hvis man altså ikke har noget i mod at grine af folk som enten er kommet til skade eller døde.
Det er ikke de største genier der havner på den hjemmeside, men tilgengæld skal de nu roses for kunstnerisk udførelse.

Regn

Jeg har ligget og nydt lyden af regnen her til morgen.
Jeg vågnede ved 5 tiden og kunne ikke falde i søvn igen, og så er det hyggeligt at ligge og lytte.
Alting bliver hyggeligt på sådan en regnvejrsdag, man kan sætte sig med en god kop the og bare slappe. Og er man på arbejde er det ikke lige så surt, som hvis solen skinnede fra en skyfri himmel.
Så carpe diem, og nyd at regnen kan skylle dine sorger væk. Om ikke andet så bare for en stund.

Det hyggelige og uhyggelige

Så er dagens opgaver og aftaler overstået, i det mindste de fleste af dem.
Der er de kedelige som aftensmad, opvask og oprydning tilbage, men de kan evt skubbes til i morgen. Dvs aftensmaden skal jo nok være idag, eller også står den bare på frisk frugt.

Nu mangler jeg heldigvis ikke så mange af mine studiebøger mere, der kom et ordentlig vredfuld igen i dag. Nu har jeg på det sidste fået så mange pakker, at budet i dag spurgte om det skulle til at være en daglig ting at han skulle komme her. Kun jo kun sige at der ikke manglede så mange pakker, og så slap han for et stykke tid.

Så var det tid til at kører til psykiateren, en umindelig flink dame. Oven i det er hun ufattelig klog, på grænsen til det skræmmende. Hun kan læse mennesker som andre læser en åben bog, men har en medmenneskelighed der er utrolig. Jeg slap heldigvis af med den ene slags af medicin som jeg får. Hvilket er rigtig fedt, eftersom det giver kvalme og hovedpine. Men det som næsten er det værste, er at jeg nu ligner en teenager med utrolig dårlig hud. Jeg har fået bumser så det batter, ikke det fedeste når man har rundet de 30. Men måske kunne det være en hjælp hvis jeg kommer i klasse med en masse unge. Ellers stod den bare på et vi ses igen den..., men hende har jeg ikke noget i mod at komme hos, og så det jo gratis.

Bagefter kom dagens frygtede mission, jeg skulle ud på mit gamle arbejde for at sige farvel. Samt aflevere idkort, p-kort og nøgle, det er jo noget der skal ordnes. Og jeg har skubbet det foran mig i mange måneder nu.
Fik sagt pænt farvel til de fleste af de kollegaer der var der, samt afdelingens sekretær. Hun kender alle og alle kender hende, det er hende man går til med et problem før ens chef. Mest fordi hun som regel kan ordne det, og det på den halve tid.
Fik også sagt farvel til afdelingslederen, hvilket var helt rart. Især da vores sidste møde jo var lidt anstrengt af at jeg skulle fyres.
Egentlig burde jeg sende hende en mail og takke hende, hun har jo faktisk hjulpet mig.
Fik sagt farvel og på gensyn til min tillidskvinde, hun bor i nærheden så kigger nok ud til hende. Lige så meget fordi hun er som hun er, og jeg godt kan lide at tilbringe tid med hende. Hun er ret klog. Da jeg kom hjem opdagede jeg sørme at hun er blevet formand for vores forbund, hvilket jeg ved hun vil være kanon god til. Men nu nok mest fordi hun er god til faktisk alt hvad hun rør ved. Hendes fortjeneste at jeg kom ud og sagde farvel, for hun har virkelig været tålmodig og spurgt mig mange gange.
De havde også samlet ind til en lille gave til mig, hvilket jo er sødt af dem. Eller rettere to gaver, den ene var en utrolig flot rosendahl glasskål designet af Lin Utzon. Og den anden var en blyant, skoleskemaer, et viskelæder og en lektiebog. :-)
Så nu er jeg da udstyret til at starte på min uddannelse, hvilket jo var sødt af dem at tænke på.

Nu er jeg så vel hjemme, og godt brugt. Så resten af aftenen skal vist bruges i sofaen med fødderne oppe, og remoten i hånden. Eller også bliver det som så mange andre aftener i blogland, som jo meget tit er bedre at befinde sig i.

En "stille" aftenstund

Jeg har intet i mod at folk er havemennesker, jeg indrømme selv at jeg nok ikke lige hører til kategorien. Jeg har heller ikke noget i mod at de gerne vil lave om på deres have, det er fint med mig. I hvert fald så længe at jeg ikke skal grave eller slide min ryg i stykker for dem.

Men jeg skal også indrømme at jeg er fucking (parden my french) træt af at hører på motorsav. Der er en eller anden spade ( er vel det rette ord i denne sammenhæng) der har leget med hans motorsav, fra klokken 9 i morges. Jeg skal ærligt indrømme, at nu er jeg sgu træt af at hører på den.
Så træt at jeg meget, virkelig meget overvejer at
1: Råbe så højt jeg kan ud af vinduet, at nu kan han sgu godt skride ind.
Eller 2 Ringe til politiet og bede dem om at få ham til at dæmpe sig.

Nu ved jeg at det er en lettere "blandet" vej jeg bor på. Her bor ganske almindelige mennesker, med almindelige liv og hverdage. Og så bor der dem, så har udset det som en mission i livet at støtte de danske bryggerier.
Desværre hører vores kære ven med motorsaven til sidstnævnte kategori. Så hvordan han har undgået at komme til skade ind til nu, er faktisk et mindre mysterie.

Nu hører jeg ikke til dem der ønsker andre mennesker ondt, så det ligger slet ikke til mig at håbe på han kommer til skade.
Så i stedet krydser jeg fingre for at han løber tør for benzin eller endnu bedre at motorsaven simpelthen går i stykker.

Men på den anden side hvem prøver jeg at narre, hvis han endelig skulle stoppe. Ja så skal vognmanden på den anden side af vejen, sikkert lige have vasket et par lastbiler. Svejset et eller andet, eller have banket rust.

Misforstå mig ikke, jeg nyder at bo i byen ikke engang 300 meter fra Netto. Men en gang i mellem, ja så forstår jeg sg godt at mine "nerver" kan blive tyndslidte af at sidde og slappe af i min have.

En stille dag med en god nyhed

Dagen har gået sin sædvanlige gang, og det ville nok være en skam at sige at jeg har stresset rundt.
Kom ellers op til ordentlig tid, lidt hyggeligt at blive vækket af kirkeklokkerne. Og de ringer præcis klokken 7, samtidig er anlægget sat til at tænde. Så normalt ligger jeg og råhygger med radio 100fm værterne, i små 20 minutter.
Men da jeg var usædvanlig frisk i morges, havde jeg faktisk været i bad og spist morgenmad inden anlægget slukkede igen.
Det meste af formiddagen gik med at læse, skal jo have hjernen lidt op i gear igen.
Lige pludselig bankede det på døren, og det var lidt for tidligt til at være pakkeposten. Det var skorstensfejeren, og jeg var heldig at det ikke var den normale.
Næ uden for min dør stod så sandelig en flot fyr, og sagde at han lige ville gå på taget. Så ville han komme ind og rense røret.
Og når man er en singlekvinde så siger man da ikke nej, vel :-)
Han var smadder sød, det var dog lidt ærgeligt at han troede at der bor to her. Så hvis du er en flot skorstensfejer på ca 185, der har været ude og rense en skorsten med mange grene i, idag. Og du skulle være single og læse dette, så kig endelig forbi.

Nå nu er det her jo ikke nogen kontaktannonce, skulle gerne være en blog.

Lidt senere kom den længe ventede pakkepost, og jeg fik både de studiebøger jeg ventede samt den lommeregner jeg ventede.
Lommeregneren er noget af et monstrum, og kan mere end jeg nogensinde jeg får brug for.

Men det er åbenbart den vi skal bruge, og har da også fået lagt de vigtigste programmer til den ind på computeren. Ja den kan også gå på computeren, og den vejer næsten lige så meget som en.

Men det gav mig da mulighed for at komme ud og få købt ind, da der var ekko i køleskabet. Som min veninde engang sagde: "Man kan godt se du er single, det er jo næsten tomt det køleskab"

Jeg må jo give hende ret, det er som regel kun nogenlunde fyldt mandag og evt fredag. Det er jo ikke så meget man behøver når man bor alene.

Da jeg kom hjem blinkede mobilen med to ubesvarede opkald, de var begge fra min søster. Vi havde aftalt at hun skulle ringe, så jeg vidste om jeg skulle hente hendes hund. For hvis hun skulle have en omgang kemo mere, så kunne den ikke være alene hjemme, da hun først ville komme hjem i morgen.

Men det var gode nyheder, der var intet på skanningen, på røngten og hendes tal var flotte og stabile. Så hun slap for mere kemo, og skal først til kontrol om tre måneder. Dog skal hun stadig have taget blodprøver hver måned, men det er jo ikke noget.

Så vi var alle hjemme hos mine forældre og fejre det med et glas champagne.

Paris i cølibat ?

Paris Hilton har udtalt at hun vil lade være med at have sex i et år. Yearh right og Paven vil holde et års orlov, da han er træt af at være katolik.
Jeg mener, hvem tror hun at hun narrer. Hvis hun virkelig er så uskyldig som hun påstår, tror jeg ikke at hun var blevet udnævnt til at være sexet. Men nærmere årets narrefisse, undskyld udtrykket.
Man kan sige meget om hende, og det er der også. Men hun er ikke den hurtigste knallert på havnen. Det er ikke hjernen der trykker hende platfodet.
Så jeg er ked af at sige det Paris, men ingen tror på en dyt der kommer ud af din mund. Men der er vist en del der venter på at din næste video bliver lagt på nettet.

Udskiftning

Det er sgi dyrt ikke at tjene penge, lige pludselig beslutter alting sig åbenbart for at ville udskiftes.
Jeg har nu i et godt stykke tid haft små problemer med min pc, troede i første omgang bare at det var varmen. Men her på det sidste har den virkelig, undskyld udtrykket, pisset mig af.
Den begyndte at "fryse" midt i at jeg sad og lavede noget, eller var midt i en samtale med en på messenger. Eller også smed den mig af nettet, når det vel og mærkede passede den. Hvilket ikke er helt betryggende når man sidder og er i netbank. Samtidig med alt det, var den begyndt at efteligne lyden af en elkedel der koger. Det er heller ikke det mest betryggende, især ikke når man sidder med noget man gerne vil have færdigt.
Så jeg var så småt begyndt at se mig om efter en anden, en lidt mere pålidelig en. En jeg kan stole på ikke står af lørdag aften, midt i jeg sidder med en opgave der skal afleveres mandag morgen.
Men efter et flip her til morgen, ja der tog jeg beslutningen. Nu gad jeg seriøst ikke mere, nu måtte den lade livet, inden den døde af sig selv.
Så efter en smule roden rundt på nettet, da jeg endelig fik lov til det igen. Så besluttede jeg at kører i Bilka, det var da i hvert fald til at kigge på hvad de havde.
Og jeg endte med denne her:

Som er en HP Pavilion. Dog har jeg sat lidt flere ram i da den kun havde 512 MB, og jeg havde 1536 i den gamle. Så min 1024 ramblok blev flyttet, er jo vant til at have lidt at kaste rundt med. Og da jeg næste altid har mindst 3 vinduer åbne eller programmer der kører samtidig, ja så er det rart at have en smule ram at gøre godt med.

Så den er næsten gjort helt klar til brug, mangler bare den digitale signatur. Den kan man jo næsten ikke "leve" uden, det er i hvertfald besværligt hvis man som jeg er husejer.

Ellers er det kun nogle få links og passwords, samt lidt mails der skal flyttes. Men det får lov til at vente til i morgen, mens jeg tager mig lidt af den nye og får testet dens potientiale.

Ellers har dagen ikke budt på så meget, har dog fået sat mine gamle studiebøger fra laborantuddannelsen til salg. Pensum.dk er et genialt sted, hvis man godt kan bruge brugte bøger, og det kan jeg sagtens især når jeg kigger på prisen. Oveni kan jeg jo så få solgt de gamle, som ikke gør andet hos mig end samle støv.

Skal ærligt indrømme at jeg sagtens kan mærke, at der er en anden der har haft min kære mobil i hænderne. Og det føles ikke godt, ved godt det sikkert lyder underligt. Men det irritere mig, så jeg ender nok med at sætte den til salg på QXL. Om ikke andet kan jeg forhåbentlig så få lidt af pengene igen. Det er næsten også synd, at den bare ligger i min skuffe og aldrig bliver brugt.

Så ud med det gamle, eller det der ikke bliver brugt. Og ind med noget nyere, som vil blive brugt.

Dyrt !

Jeg indrømmer det, jeg havde lykkeligt glemt hvor dyrt det er at læse.
Sad og regnede boglisten til det første år sammen, hvor priserne er med studierabat. Og bare det første år, med selvfølgelig den obligatoriske sindsygt dyre lommeregner. Ja der ligger prisen for de bøger som man skal bruge + de fire der anbefales, på lige omkring 5000. Helt vildt, er sg glad for at jeg har en lille opsparing. Fatter ikke hvad dem på SU gør, det er lidt plat.
Og så siger de at der ikke er brugerbetaling på uddannelserne, det passer ikke. Alle bøger, alle kopier og andre materialer, dem betaler de studerende selv.

Måske er det bare fordi at, jeg er blevet så gammel, at jeg synes det er dyrt. Men alligevel.

Har da til alt held fundet en del af bøgerne brugt på nettet, det samme med lommeregneren. Så det hjælper lidt på økonomien. Men da min kære stationære PC snart synger på sidste vers, ja så skal den nok udskiftes. Men den har bare at holde indtil jeg får mit studiekort, for ellers er det sg lidt en streg i regningen.

Jeg snakkede med min tillidskvinde i dag, hun spurgte om jeg var klar til at lave lektier igen. En ting jeg lidt har skubbet i baggrunden, man bliver vant til at have fri når man har fri. Men jeg frygter ikke lektierne, har egentlig haft det ok med dem. I hvert fald fra gymnasiet og frem.
Men det kan være at det er fordi at jeg først der begyndte at synes at tingene var interesante. Dog blev jeg kendt på laborantskolen, som den der næsten altid sagde, når vi gennemgik opgaver: Hvis det ikke snart går lidt stærkere, så smutter jeg.
Har åbenbart sagt det nok til at det kom med i vores blå bog.

Bebuderen af august

Så blomstre hibiscusen.
Hvilket den altid først starter på i august.
Dog har den været lidt hurtigere i år, pga varmen i juli. Men ikke mere end 1½ dag.
Den er som regel den sidste der springer ud, men den holder altid til midt i september. Lige meget hvordan vejret bliver.