Endelig på poterne igen

Så er jeg endelig tilbage på poterne. Det er helt rart at komme ud blandt folk igen, se hvad der rør sig uden for hjemmets fire væge.
Onsdag valgte jeg at gå i skole igen, mest fordi vil skulle starte op med et nyt fag. Nemlig erhvervsjura. Og har på fornemmelsen at jeg hellere må følge med fra start. Især efter at de første timer.

Så de sammenlagt 11 timer jeg har tilbragt på skolen, har været med en del hosten. Heldigvis har snotten da opgivet at besætte hovedet.

Desværre har jeg dog måtte bruge en del penge, for min bærbare blev ved med at bryde sammen. Og jeg må sige at til sidst stod der røg ud af ørerne på mig hver gang den gjorde det. For det betød at jeg mistede en hel dags arbejde hver gang. Og mange af mine noter er gået tabt, og har måtte genkonstrueres fra hukommelsen af. Ikke lige det der funger bedst for mig.

Så det er blevet til en ny bærbar, men en lille beskeden en. For længere strækker mine penge ikke. Men den er mere en bare lidt nødvendig, som en af lærerne sagde: "Hvis i ikke har en bærbar med, så lad være med at møde op det er spild af tid". Mere konkret kan det vel næppe siges.
Men bare den kan kører de programmer den skal, kan komme på nettet, og ellers kører fint, ja så er jeg en lille glad killing.

Selvom det holder hårdt, da lysten overhovedet ikke er der. Ja så må jeg nok hellere forlade den virtuelle verden, og få lavet noget i den virkelige.
Efter at have ligget syg, og haft nogle lange dage med en del lektier. Ja så trænger her faktisk til en kærlig hånd, ville dog ønske at det kunne være en andens. Men må nok hellere selv komme igang.

Så skal jeg lige hjem til mine forældre og kigge til katten. Jeg var så "heldig" at, jeg måtte tømme en byld på hende den anden dag. Der skal nok have været en halv kop betændelse i.
Nu hører jeg måske nogen sige, hvorfor ikke kører hende til dyrlægen.
ren og skær af den grund at den var sprunget, og så synes jeg det var bedre selv at dræne den.
Desuden er jeg den eneste der kan komme tæt på hende når hun er syg eller har ondt. Dyrlægerne skal bedøve hende, og da hun er 16 år. Ja så synes jeg det er for stor en risiko, for noget som jeg selv kan klare.

Hvor længe....

Søndagen kom og gik, stadig i sygdommens tegn. Og jeg måtte sande at der ikke blev nogen undervisning til mig om mandagen.
Hvilket ikke var så skidt, da jeg overhovedet ikke havde energi til at læse lektier.

Mandag fik jeg dog taget mig sammen til et godt varmt bad, og til at tage rigtig mennesketøj på. Hvilket var lidt heldigt da det pludselig bankede på døren. Udenfor stod der en servicetekniker, som gerne ville have lov til at komme ind og kigge på mit net.

Så endelig er mit net og ip-telefoni blevet lavet, og skulle efter sigende ikke flippe mere.
ØØØHHHH den tror jeg så på igen. Jeg har nævnt at jeg er blåøjet, ikke ?

Nu vil jeg så vende mine trætte øjne og tunge hoved tilbage til den "fascinerende" verden af erhvervsjura. I håb om at jeg bare forstår en lille smule.

Til alt held, har min studiekammerat som kører med, sagt ja til at kører i morgen. Så jeg kan da slappe af et stykke af vejen.

Og fredag har jeg booket min læge, efter pres, så jeg kan få lyttet til lungerne da jeg lyder som en blokfløjte en eller anden puster alt for hårdt i. Og da snottet har sat sig som en gang mellemørebetændelse. Men selvom den ene trommehinde er sprunget, er der nok ikke fare for at hjerne lækker. ;-)

Hellere en brækket arm

Nu har jeg været så "heldig", at have prøvet at have sprunget et ledbånd i den ene fod, blevet sparket på det ene knæ af en hest, haft et stykke af kæbebenet knækket af, et håndled der var brækket 2 steder og været opereret i den ene skulder.
Men intet af det er nær så irriterende og udslidende, som at være snottet og hoste konstant.

Faktisk er snotten ved at forlad mig, til alt held. Det samme har feberen, sådan da. Men desværre har hosten intensiveret sin styrke og mængde.

Så kan man ærge sig over at ens net forbindelse forsvinder om natten. Ikke at det normalt er noget problem, men sk... irriterende når man ikke har andet at lave.
Især når man ikke kan sove fordi man hoster så meget. Nu har jeg dog været så heldig at "score" noget hostestillende.

Forhåbentlig gør det at jeg både kan få sovet og lavet lektier til i morgen, hvor endnu ern skoledag er på tapetet.

Snottet

Torsdag kom og gik, med statistik og erhversøkonomi på timeplanen. Måske ikke de mest ophidsende fag, men begge nødvendige. Derfor er de nødvendigvis også en smule interresante.

Dagen i dag har jeg delvis tilbragt sammen med min søster og min niece. Vi har været på "shopping", dvs det var ikke meget shopping vi fik gjort. Men det er vel ok, når man ikke har de helt store summer at spendere.

Apropo det, så har jeg i dag fået min sidste lønseddel. Noget der selv om jeg vidste det kom, alligevel føles lidt underligt efter 7 år. Og lettere frusterende når man ikke ved, hvor man skal finde pengene til de faste udgifter.
Så nu må jeg håbe på at banken vil yde mig et lån i huset.

Oveni har jeg været så heldig, at blive forkølet og få ondt i halsen. Jubii kan man være heldig, og så samme dag.

Men der er dog rigtig gode nyheder.
Min veninde startede på hendes nye arbejde i dag, og det gik rigtig godt. Bedre nyheder kan man næsten ikke få. Især ikke eftersom hun har været nervøs for hvordan det ville gå.
Jeg er utrolig glad på hendes vegne, at hun har fundet et godt arbejde, hvor hun kommer til at arbejde med det hun kan lide og er god til.

Selvom klokken ikke er mange, ja så tror jeg at jeg snart ligger i min seng. Mest fordi jeg kan mærke hvordan mandlerne vokser og snottet er ved at indvadere hovedet.
Så den står på et par panodiler, i håb om at jeg kan få sovet og svedt noget af alle baktusserne ud.
Jeg kan jo evt tage den bærbare med i seng, i håb om at få den opdateret nok til at lægge beta-versionen af office 2007 ind.
Samt få kigget lidt mere på min gmail, som jeg har fået. Var så heldig at få en invitation fra en af dem jeg går i klasse med.

Så nu vil jeg ønske jer alle en rigtig god weekend.

Tiden flyver

Det er nu en uge siden jeg svor en pause, men kan vist ikke helt holde mig væk. Måske skal målet nærmere være, at jeg ikke skriver hver dag. Men kun en gang i mellem, et par gange om ugen f.eks.

Ugen er fløjet af sted. Et kort resume vil se ca. sådan ud.
Skole, lektier, oprydning, rengøring, familie fødselsdag, lektier, hjælp til familiemedlem og familiehygge, syg, lektier, besøg hos lægen lektier, besøg af tekniker, lektier, skole, lektier.
Ind i dette er så kastet alt for korte samtaler med min veninde, en hel del bøvl med internet, telefon, snak med pensionsselskab, og en del andre ting.

Men et hurtigt blik afslører, at lektierne har fyldt en del.
Nu er der endelig ikke nogen der skal tro, at jeg er en nørd eller at jeg får topkaraktere. Næ jeg er bare nødt til at følge ret godt med. Især i det til tider dræbende fag som hedder statestik. Der er ret meget jeg ikke kan huske eller fatter, og det med ikke lige at være med forrest i skildpaddeløbet gælder desværre også i Global og Erhvers økonomi.

Til alt held har jeg da lidt erfaring med Excel, hvilket jeg kan bruge. Men der udover er det lige nu rent slid.

Faktisk burde jeg sidde og læse statestik lige nu, men tager lige en slapper og en pepsi til at lade op på.

Så hvis nogen leder efter mig, så bare peg dem i retning af en korthåret blondine på 176 der er ved at gå til i lektier.

Pause

Jeg har tænkt mig, at holde en pause fra at blogge.

Ikke at det vil være et stort tab, for resten af blogland.

Men lige i øjeblikket har jeg ikke meget, at bidrage med. Samtidig har jeg mit studium at se til, og en dag skulle jeg jo gerne leve af det jeg lærer her.

Vil dog ikke kunne holde mig fra at læse, og nok også kommentere. Men der kommer sikkert ikke nogen post's her i et stykke tid. Hvor længe vil tiden vise.

Fri dag

Jeg ved godt at jeg burde slå græsplænen og luge ukrudt i dag. Men tro mig det gider jeg absolut ikke.
I dag vil jeg nyde at jeg absolut ingenting skal. Ingen forpligtigelser, ingen lektier og ingen aftaler.

Startede dagen med at sove længe, dejligt længe. Lå og nød at jeg ikke skulle op, det gjorde ikke noget at både vækkeuret gik i gang eller steroeanlæget. Næ det mindede mig bare om, at jeg kunne vende mig om på den anden side og sove videre. Så det gjorde jeg.

Stod ikke op før jeg var helt grokket af at have sovet så længe, nød så et dejligt varmt og langt bad.

Har indtil videre brugt dagen på at slappe af og nusse rundt. Nyde solen gennem de beskidte vinduer, som jeg ikke gider vaske fordi det alligevel bliver regnvejr igen snart.
Har fået handlet lidt, så den står på frisk og ordenligt mad i aften. Ikke bare, hvad køleskab/fryserne kan tilbude. Godt med friske grønsager, der smager og giver kræfter til resten af ugen.

Har modtaget både tasken til den bærbare og den nye printerpatron. Begge dele kommer i rette tid. Og på den rette dag, nu sparer jeg en tur ned på posthuset.

Fik ryddet op i går, så der ser ikke helt slemt ud. Rengøringen må vente, jeg gider simpelthen ikke.

Lektier er der ingen af, desuden starter vi med to nye fag i morgen. Begge med mastodontbøger.

Nu sidder du måske og tænker: Hvorfor dette sløveri, dette åbenlyse dovneri, som ingen vegne fører.

Det skal jeg sige dig. Vi bestod. Alle som en bestod vi i går vores første bundne forudsætning. Og det her er min måde at fejre det på.

9/11

Jeg kan udemærke huske hvor jeg var for fem år siden. Desværre

Jeg var lige kørt fra arbejde, hjem til en veninde som jeg havde aftalt med at vi skulle ud og shoppe.
Mens hun var i bad, tændte jeg for fjernsynet. Et kort øjeblik før at det andet fly ramte tårn nummer to.
Jeg var som forstenet, ænsede intet omkring mig. Ikke før min veninde kom ud af badet, og spurgte hvad der foregik.

Vi sad lidt og så nyhederne, så de forfærdelige billeder af folk som i desperation sprang ud.
Så hvordan folk flygtede, og så hvordan tårnene kollapsede.

Det er nogle rædselsbilleder der nok aldrig vil forlade mig.

Ikke fordi det var amerikanere det gik ud over, men fordi det var mennesker der bevidst slog andre mennesker ihjel.

Derfor valgte jeg også, ikke at se invasionen af Afganistan eller Irak.

Jeg er ikke troende kristen, men et menneske. Jeg vil aldrig forstå hvorfor man slår ihjel pga en religion. Eller i en religions navn.

Gid vi en dag ville kunne stoppe op og se at alt hvad vi gør er at slå ihjel. Og at lige meget hvor meget vi end vil lægge afstand til dyrenes verden. Så er det netop vores mord af andre mennesker, der gør os til dur.

Travle dage

Det er nogle dage siden sidst jeg har blogget, ikke at jeg har glemt det. Men ugen har stået i projekt tegn.

Onsdag stod den igen på undervisning, og jeg fik lejlighed til at møde min gruppe. Kan kun sige at jeg var heldig og komme i en god gruppe, ikke at jeg overhovedet tror der er nogen dårlig.
Selvom vi havde lektionsfri om torsdagen, ja så mødtes de tre af os for at arbejde på projektet. Og vi mødte ind fredag morgen kl 8 for at nå at få det færdigt. Vi nåede også 95 procent inden det skulle afleveres, inden vi tog hjem kl 16 den dag.

Da det er en bundnen opgave, ja så vil vi alle gerne have denne overstået så godt som muligt. Det er jo rart at vide at man har en under bæltet, inden man går videre. Især eftersom man max må misse 3 ud af 8.

Desværre gik min bærbare ned, og vi måtte stryge nogen af mine slides til min del af præsentationen. Men det var da heldigvis mig, det kommer til at gå udover, og ikke en af de andre i gruppen.

Dagen i går gik med familiefødselsdag, hvor vi fik mulighed for at møde det nyeste familiemedlem. Tror nu han prøvede at undgå os, for han sov det meste af tiden.
Men det var som altid hyggeligt at være sammen, og få snakket lidt om løst og fast. Så var det også en mulighed for at være sammen med min niece, som havde hjemmeweekend.

Jeg kørte direkte derfra og op til en gammel gymnasiekammerat. Lidt en tradition at vi mødes en gang i mellem, det fleste af tøserne fra gymnasiet.

Det er en god mulighed for, at se og snakket med dem man gik sammen med. Og få samlet op på hvad der er sket med de andre siden sidst. Hvem der er blevet gift/ skal giftes, hvem der har fået ny kæreste, barn, hus osv.
Vi snakker ikke så meget gamle dage, som mange nok skulle tro. Det er mere hvad der sker nu, hvem der arbejder hvor og alle de andre ting.

Så klokken var halvmange da jeg kom derfra, og jeg var godt træt.

Havde aftalt med min veninde, at jeg kom forbi i dag. Så kunne hendes mand kigge på min bærbare, droppede det dog og har forsøgt mig selv.
Desuden kravler hun rundt på alle fire, med en ryg der igen har sat sig fast.

Samtidig har jeg fået vasket en røvfuld tøj, og ryddet en smule op. Selvom energien bestemt ligger på et meget lille niveau, men det skal jo ordnes. Især hvis jeg har tænkt mig at skal have rent tøj på i morgen. Burde også skifte sengetøj, men nu må vi se hvad det bliver til. Forhåbentlig har jeg end selvstudie dag på tirsdag, så må det blive der.

Oveni har jeg ingen telefonforbindelse i øjeblikket ud over min mobil. For min netudbyder, som også er min IP udbyder. Har ikke som ellers lovet, været her og skifte modem. Så jeg kan kun være glad for min mobil i øjeblikket.

Det betyder dog at her er dejligt stille, for telefonen ringer jo ikke så tit. Især ikke når folk ikke ved, at de er nødtvunget til at ringe til mobilen. De fleste i min omgangskreds bruger nemlig generelt det at ringe til fastnet, istedet for mobilen.

Et møde

Jeg kom et par minutter før, en vane jeg har. Har haft den siden den første gang, hvor jeg havde en aftale der. Fulgte mit lille ritual, selvom det er lang tid siden sidst. Hentede et glas vand og satte mig til at vente.

Der gik lidt tid, og klokken sneg sig over fem. Kunne hører at der var andre derinde, der gik ikke lang tid før at en svag rumsteren tilkendegav at de var færdige.

Jeg tog en dyb indånding, der var som sagt lang tid siden sidst. Døren gik op, den sædvanlige småsnak og runden af.
Der gik ikke lang tid for det var min tur, og jeg blev budt velkommen indenfor.

Satte mig i stolen som er blevet mig en god bekendt, et trygt sted.
"Nå hvad vil du så snakke om denne gang?" Den velkendte sætning, som hver gang er lige svær og lige nem at svare på.
For hvor begynder man, hvad er det vigtigste. Nogen gange når man meget langt omkring, andre gange bliver man næsten samme sted.

Nu sidder der nok nogen og har gættet hvor jeg har været. Noget jeg gætter på er fordi, de selv har prøvet det. Hvilket jeg kun synes er godt, og beundringsværdigt.

Ja jeg har været hos psykolog i dag, det er meget lang tid siden sidst. De ting som jeg snakker med hende om nu, er nogle helt andre end dem, vi snakkede om da min depression var dybest. Og alligevel er der en sammenhæng.

Selvom jeg som sådan er rask, og ikke behøver at gå til psykolog. Ja så er det noget jeg vælger. Ikke fordi at jeg har massere af penge, eller fordi jeg er dybt narcisistisk. Men fordi det er rart nogen gange at snakke om ting med en professionel. En som ikke har følelser i klemme eller en bestemt opfattelse af hvem jeg er som person.
Egentlig er det noget jeg vil anbefale alle, det er som en forårsrengøring. Man bliver umådelig træt, men alligevel får man nu energi. Man får sat ord på en masse ting og følelser. Selv på hende den dumme der brød ind foran en i køen.

Selvfølgelig kommer det også an på, hvordan man har det med sin psykolog. Jeg har været heldig at ramme den rigtige fra start af. Og det selvom jeg brokkede mig over hende i starten. Men hun fik provokeret mig ud af min skal, og der skal ellers noget til.

Så herfra skal lyde: Prøv det, prøv det

Kedelig dag

Efter at have været syg de sidste par dage, er det endelig begyndt at gå fremad. Så meget fremad, at jeg kan få noget nogen af de ting i dag, som jeg har haft udsat.

Bla. har jeg fået kontaktet den gruppe, som jeg skal lave projekt med. Forhåbentlig er de ok med, at jeg har været syg. De har evt allerede delt info-søgningen op i mellem sig, men jegkan sikkert bidrage med noget alligevel.

Ellers er der oprydning, som sædvanlig. En ting der ikke forsvinder lige meget hvor meget man lukker øjnene. Og tror mig jeg har prøvet, men det virker ikke.

Robinson

Så starter Robinson-hysteriet igen. For Gud ved hvilken gang, sendes der en "ny" omgang Robinson. Denne gang er det så "kendte" sportsfolk, som har meldt sig. Eller måske rettere fået, at vide at der er god PR-omtale i at deltage.

Jeg skal ærligt sige, at min bopæl er Robinsonfri-zone. Her vil der ikke blive set Robinson, i hvert fald ikke af mig.
Jeg har kun fulgt med en gang, og det var det første år. Lige siden har jeg mere eller mindre, opfattet det som tidspilde. Ok mere og mere som årene går.

Jeg kan ikke narres af en eller anden afdanket, wannabe machomand i lændeklæde. Eller af diverse lækre kroppe, samt dårligt sammensatte intriger.
Glem det, jeg gider ikke lægge min hjerne helt væk, bare for at blive fodret med dårlige reklamer i pausen.

I min verden findes der kun en ægte Robinson, nemlig Regina som vandt det første år. Og ja jeg blev sgu lidt varm om hjertet af at se Biker Jens og hans ged.

Det kan man sgu ikke gentage med en gris, helt ærligt. Eller hvad det nu lige var det det gik ud på.

Jeg har en familie som elsker at se Robinson, de følger troeligt med. Oveni diskutere de den gerne, og har alle deres favoritter som de hepper på.
Men jeg har ikke noget i mod at skille mig ud fra min familie på det her punkt.
Fred være med dem og deres mandagsritual, sponsoreret af TV3 og navngivet Robinson.

Men fri mig for at se det. Stik mig hellere en bog, så hjælper jeg også statestikken i den rigtige retning.

syg

Weekend gik fint, der var godt med energi lørdag. Så alt blev nået inden gæsterne kom, selv det at få støvsuget.
Det virkede til at alle hyggede sig, de kørte i hvert fald ikke før klokken var halv syv. Hvilket er rimelig godt gået, synes jeg da selv. Især i betragtning af at vi skal være sammen i næste weekend, denne gang hos min søster og svoger.

Søndag var der dog ingen energi tilbage, overhovedet intet. Hvilket jeg fik forklaret i morges da jeg vågnede med ondt i halsen og feber. Ikke lige det fedeste.
Slet ikke eftersom vi skal starte op på vores første projekt i dag. Så måtte maile til vores undervisere at jeg var syg. Bare så de ikke tror at jeg allerede er begyndt at droppe timer.

Nu vil jeg så finde min varme seng igen, og lade søvnen overmande mig.

Så lige en lille kommentar til Steve Irwins tragiske død.
Håber at hans familie kan finde trøst i at han døde, mens han lavede det han elskede allermest. Verdens dyr har mistet en stor og god forkæmper for deres rettigheder og overlevelse.

Færdig for i dag

Har lige taget den sidste kage ud af ovenen, og selvom den ser yderst mærkværdig ud, ja så bliver det ikke bedre.





Har været hjemme hos mine forældre og spise til aften, vi var alle samlet. Det vil sige, på nær min niece, som er på efterskolen i denne weekend. Men ellers os alle sammen, til flæskesteg som mor laver den.

Næsten alt er klart til i morgen, hvor jeg holder fødselsdag for de nærmeste, moster, onkel, morbror, tante, fætre og kusiner. Mangler sådan set bare at få sat bord og stole op. Men det må vente til i morgen formiddag. Det er ikke noget jeg orker at rode med nu.

Lige nu har jeg en mega hovedpine, som jeg ikke helt kan bestemme om er pga. spændinger eller for højt blodsukker. Jeg håber ikke det sidste, hvilket heller ikke burde passe. Men har lært at jeg med de piller jeg tager i øjeblikket intet kan regne med.


Så den står på ekstra insulin inden sengetid. Og et par hovedepinepiller.
Samt noget at sove på, da jeg ikke har sovet meget eller godt de sidste 4-5 nætter.
Noget jeg aldrig kan hvis, f.eks min veninde har det skidt. Hvilket er lidt tilfældet her på det sidste.

Men da jeg får gæster i morgen, er jeg nødt til at få sovet. Om ikke andet så bare 5 timer, hvilket vil være luksus.