mandag, september 04, 2006

Robinson

Så starter Robinson-hysteriet igen. For Gud ved hvilken gang, sendes der en "ny" omgang Robinson. Denne gang er det så "kendte" sportsfolk, som har meldt sig. Eller måske rettere fået, at vide at der er god PR-omtale i at deltage.

Jeg skal ærligt sige, at min bopæl er Robinsonfri-zone. Her vil der ikke blive set Robinson, i hvert fald ikke af mig.
Jeg har kun fulgt med en gang, og det var det første år. Lige siden har jeg mere eller mindre, opfattet det som tidspilde. Ok mere og mere som årene går.

Jeg kan ikke narres af en eller anden afdanket, wannabe machomand i lændeklæde. Eller af diverse lækre kroppe, samt dårligt sammensatte intriger.
Glem det, jeg gider ikke lægge min hjerne helt væk, bare for at blive fodret med dårlige reklamer i pausen.

I min verden findes der kun en ægte Robinson, nemlig Regina som vandt det første år. Og ja jeg blev sgu lidt varm om hjertet af at se Biker Jens og hans ged.

Det kan man sgu ikke gentage med en gris, helt ærligt. Eller hvad det nu lige var det det gik ud på.

Jeg har en familie som elsker at se Robinson, de følger troeligt med. Oveni diskutere de den gerne, og har alle deres favoritter som de hepper på.
Men jeg har ikke noget i mod at skille mig ud fra min familie på det her punkt.
Fred være med dem og deres mandagsritual, sponsoreret af TV3 og navngivet Robinson.

Men fri mig for at se det. Stik mig hellere en bog, så hjælper jeg også statestikken i den rigtige retning.

Ingen kommentarer: