Vil egentlig bare sige Godt Nytår til alle dem der læser denne blog.

Vil slet ikke gætte på hvor mange det er, men sikkert ikke mange.
Prøver mig frem med en anden blog et andet sted for at se hvordan det går. Måske ses vi der.
Men kan ikke holde mig væk herfra.

Men lige meget hvad skal der fra mig lyde et stort:


Godt Nytår


til alle.

Så starter vi snart på en ny kalender.

Så er dette år ved at være gået, der er ikke mange dage eller timer tilbage. Vi skifter til en ny kalender, til et nyt årstal hvad enten vi vil eller ej.

Jeg må indrømme, at jeg bliver lidt eftertænksom på dette tidspunkt af året. Men ved da at jeg ikke er den eneste.
Kommer til at tænke på året der gik, og tænker på det der kommer.
Hvis jeg skal sætte mit år op i punktform, kommer det til at se nogenlunde sådan ud:
- Det nye år starter.
- Jeg bliver sygemeldt fra mit arbejde, igen
- Bliver fyret fra mit arbejde
- Rammer bunden af min depression
- Tager på ferie med en god veninde og hendes søn
- Kommer ind i det kommunale system
- Bliver optaget på mit studie
- Kommer ud af det kommunale system (jubii)
- Starter på uddannelsen
- Ja og så er det jul

Det var meget kort ridset op. Selvfølgelig indeholdte mit år mange flere ting, og mange flere positive ting. Men hvis jeg skulle lave et kort resúme så ser det altså sådan ud.

Det gode er, at det nye år der ligger foran mig ser mere positivt ud. Meget mere positivt end det gamle jeg går ud af. Og det i sig selv er meget værd.

Jeg kan kun sige at jeg er taknemmelig for alle de mennesker jeg har lært at kende igennem det sidste år. De som er blevet gode venner, dem som er kommet endnu tættere på. Men også dem jeg bare kender af navn, stemme eller skrift.
De betyder alle noget for mig. Alle som en tager jeg dem med mig ind i det nye år, hvor jeg håber på at få endnu flere gode stunder sammen med dem.

Godt nytår til alle fra Hunløven

Fødselsdag

Så er fødselsdagen overstået, og alt gik godt gået.

Vi startede i morges med morgenbrød, hvor min far fik hans gaver fra os unger og min mor. Han havde ønsket sig en mobiltelefon, og det havde vi så slået os sammen om. Min mor havde så med min hjælp, købt et bluetooth-headset.
Jeg havde, inden vi skulle give ham gaven, sørget for at alt var ladet op. Samt at telefonen havde fundet headsettet, så alt var klart til at han kan bruge det.

Da de sidste gæster var kommet, ved halv to tiden, var det tid til at sætte os til bords. Mine forældre havde bestilt mad udefra, og der var massere af det.
Desværre var der nogen som var blevet syge, men der havde under alle omstændigheder været mere end rigeligt.
Så vi skal nok have rester i et par dage nu, men det gør nu ikke noget. For det var dejlig mad, og der var lidt forskelligt.

Da jeg og mine søstre havde ryddet op, kørte vi fra mine forældre og min fars søskende som alle var i rimelig godt humør.
Der var i hvert fald blevet tømt rigeligt med vinflasker, dog gik der ikke så mange juleøl som forventet.

Men dagen er gået godt, og alle hyggede sig som det er kotumé i vores familie.

I morgen er dog en lidt sørgelig dag, da min tante's far er død og skal begraves i morgen.
Jeg kan desværre ikke komme med og vise ham den sidste ære, da jeg har en aftale som jeg ikke lige kan komme ud af. Men mine forældre er med, og repræsentere os. Vi har også alle givet til bårebuketten, det er det mindste vi kan gøre.

Han var en varm og hyggelig mand, som vi har været sammen med mange gange. Men han som så mange andre var blevet syg på hans gamle dage. Så det er et eller andet sted godt at han har fået fred.
Men han vil blive savnet, og husket som det livsstykke han var.

Dovneri af 1. grad

Julen har gået med dovneri af første grad.
Der er blevet sovet længe, slappet af, taget morfædre på sofaen og generelt lavet ingenting.
Selvfølgelig er opvasken blevet taget, støvsuget er blevet svinget. Men heller ikke meget mere.
Skal ærlig indrømme at jeg har nydt det, og måske endda overdrevet det en lille smule. Men en gang i mellem skal lige præcis nydes og overdrives lidt.

Fra i morgen går det løs, og der lægges hårdt ud.
Min far fylder 70 i morgen, så der skal holdes middag for de nærmeste. Eller rettere de nærmeste som vi ses med mest. Det er små 30 mennesker, så det kræver lidt plads. Men det har mine forældre heldigvis.

Derefter er det tid til at komme til kontrol på diabetesambulatoriet. Ikke det bedste tidspunkt, da det kan være lidt svært at holde diæten helt i skak. Men det skal jo til lige meget hvad.
Så er det tid til at kigge til et par venner. Den ene kommer hjem fra Irland i morgen, hvor hun har været hjemme og holde jul hos familien.
Men mon ikke vi kan finde en dag, hvor vi kan stikke hovederne sammen. Det er for dyrt at ringe sammen, og man bliver også træt i armen efter 5 timers snak.
Jeg ved at en anden veninde, hendes mand og søn tager til Kbh et par dage. Hvilket kun er en god ting, så kan de få hygget sig uden alt for mange ringer.

Og ja så er det ved at være nytår. Det var så det år, håber det næste bliver bedre. Både for mig selv, men mest for mine familie, venner og bekendte.

Så er julen næsten ovre

Ja så er julen ved at være ovre, ikke at det umiddelbart gør mig noget. Jeg er jo ikke ligefrem julemandens største fan.
Men det har nu alligevel været en god jul.
Det var i år min tur til at holde juleaften for hele familien, det er faktisk første gang. Så der var også første gang, at et ægte juletræ havde sneget sig ind.

Fra Billeder

Selvo min hus ikke er det største, ja så var der plads nok. Selv til at vi kunne komme til at, danse om juletræet. Men det var vist godt at anden skulle grilles, så der var plads til flæskestegen i ovnen. Bagefter var der knap nok plads til kaffen, men det var nu egentlig også ok.

Gaverne blev pakket op, og alle blev godt modtaget. Men jeg tror nu heller ikke at, der blev givet en eneste som ikke var ønsket.

Så langt så godt

Så er huset rent, fra top til kælder. Vinduerne vasket både indvendig og udvendig. Der er støvsuget og tørt støv af. Alt vasketøjet er rent, og der er kommet rent på sengen.
Der er pyntet op med de få juleting jeg ejer.
Juletræet er pyntet, og står lysende i stuen. Der er de obligatoriske ting fra min mormor og farmor på. Den traditionelle julekæde er dog skiftet ud med en der har lysende engle i stedet. Men jeg tilgives nok skiftet.
Der er købt ind, og gjort klar.

Så i morgen kan bare komme an, huset er klar til at holde juleaften.

Jeg har sendt nogle få julehilsner, det er ikke blevet til mange i år. Men det er ok med mig. Det er ikke fordi jeg har glemt folk, slet ikke.
Men jeg har valgt have dem i mit hjerte i stedet.

Dem jeg har sendt til, er dem som jeg ved kan bruge en lille ekstra hilsen. Eller som jeg sender en taknemmelig ekstra tanke.

Men jeg vil nu alligevel gerne sende jeg i blogland, ønsket om en god jul sammen med dem i holder af.

Juleferie

Så er det endelig juleferie, hold da op hvor jeg har glædet mig til den.
Nu skal der rigtig slappes af, efter den 24.

Familien har besluttet, at det er mig der skal holde juleaften. Nu er mit hus ikke så stort, så vi kommer til at komme hinanden meget ved. Men det er alle vist indstillet på.
Nu er jeg dog ikke den helt store julefreak, hvilket måske har fremgået af min blog. Men har da fået købt pebernødder og lidt juleguf ind. Træet har min kære moder sørget for, mest af alt fordi jeg truede med at købe et af plastic.
Men lige nu står der et rigtig træ i min kælderskakt, hvor det kommer til at stå til den 23.
Det er en tradition jeg vil prøve at føre videre. Nemlig at træet kommer ind den 23. og bliver pyntet. Til gengæld ryger det ikke ud før lige inden nytår.
Jeg har endda købt juletræspynt, noget jeg ellers ikke har været ejer af da jeg aldrig før har haft et juletræ.
Dog får min mor lov til at komme med stjernen og en af min mormors glaskugler. Det er endnu en tradition. Der skal noget af min mormors pynt på træet.

Men ellers er dagen gået godt, selvom jeg måtte tidligt op. Vi havde aftalt at mødes kl 8 på skolen, hvilket betød at jeg skulle ud af døren kl kvart i syv.
Men det var det værd, da vi bestod vores projekt. Og vi fik endda ros for vores beregninger, som jeg havde stået for. Det var lidt fedt, især eftersom der ikke var nogen der havde regnet dem efter inden vi brugte dem.
Det bliver jo ikke dårligere når det er den lækre lærer der siger det.

Det gode var at alle bestod, så det bliver en god ferie for hele klassen.

Nu skal min veninde KC bare blive helt rask, så kan det ikke blive en dårlig jul.

Ved det godt, men kan altså ikke have det helt fint, hvis ikke de mennesker jeg holder af har det godt.

I morgen er dommens dag

Så er det i morgen at slaget skal stås.
Dagen i dag, brugte vi på at evaluere det projekt vi skal opponere på. Og på at få lavet slids til vores egen fremlæggelse.

Det sidste var det nemmeste, det tog ikke mere end ca 15 minutter. Og det var fra vi startede til vi var slut.

Men det at skulle sidde med en anden gruppes projekt, og skulle finde ting, ja det er ikke helt nemt.
Især ikke eftersom, at den opgave vi har fået er, for at sige det mildt, ret dårlig. Gruppen har ikke overholdt mange af de basale regler, og der er mange løse ender. Der er tal som er taget ud af den blå luft, og som slet ikke passer sammen. Et er at de har opfundet nogen tal, det kan sagtens lade sig gøre. Men tallene passer ikke sammen, så enhver der sad med dem og skulle rådgive ville sige nej.
Derudover er rapporten usammenhængende, og nogen steder mere eller mindre uforståelig.

Vi har dog gjort hvad vi kunne for at finde alle de positive ting frem. Men til sidst løb vi tør, hvilket ikke er så fedt.

Så i morgen skal vi altså kritisere nogle medstuderendes projekt, og nærmest anbefale at de dumper. Det er ikke en rar fornemmelse at sidde med.
Slet ikke rar.

Tung tirsdag

Jeg kom alt for sent op i morges, så jeg var nødt til at aflyse min tid på ambulatoriet. Ikke at det gjorde mig noget, som sådan. Men ringede ud for at aflyse, nu har jeg så bare en tid mellem jul og nytår. Men nå ja, så er der ikke så meget pres på.

Skulle også have taget blodprøver, men det blev altså heller ikke i dag. Tror nu heller ikke der sker det helt store ved det.

Men så fik jeg i stedet, ryddet op og vasket tøj. Begge noget der var tiltrængt.
Har også fået pakket alle julegaverne ind, og sat dem i kælderen. Så nu behøver jeg ikke bekymre mig om at der kommer nogle der er nysgerrige.
Fik endda pakket min fars fødselsdagsgave ind, så den er klar. Han har meget velvalgt fødselsdag den 27., samt han fylder 70 i år. Så gaven er indkøbt, og de sidste forberedelser til den dag ved at være færdige.

Har også været en gang til massøren, så nu er jeg godt træt i hele kroppen. Selvom det ikke altid er lige smertefrit, ja så breder der sig en god ro i kroppen bagefter.

I morgen står den på skole, og klargøring til præsentation, samt opponering.
Desværre ser det ud for som om vi kommer til at være de "barske", da der ikke rigtig er noget kød på det projekt vi skal opponere i mod. Der er de ting der skal være, bare ikke i en ordentlig kvalitet eller mængde.
Det bliver svært at skulle kunne hjælpe dem, så de ikke dumper.
Men det er i morgens hovedpine, lige nu står den på blogland.

Var der noget med en weekend ??

Igen er en weekend fløjet forbi, næsten alt for hurtigt.

Fredag kørte jeg på skolen for, at få afleveret vores projekt. Det gik som det skulle, fik også snakket lidt med nogen af de andre. Det er jo ikke sådan, at få snakket så meget når alle sidder dybt begravet i deres projekter.

Efter jeg havde hentet det projekt vi skal opponere i mod, tog jeg med PK i centeret. Hun skulle lige have ordnet de sidste julegaver, og ja jeg havde ikke noget der var bedre at lave. Så hvorfor ikke hygge sig med en ven.

Da hun var færdig med at handle ind, og jeg med at genere alle de julesure, så var det tid at vende næsen hjemad. Hvilket ligger i hver sin retning.

Jeg var lige hjemme og vende, inden jeg kørte ud til KC. Hun skulle have sin julegave. Så det blev en hyggelig aften, med julekalender, varm te med mælk og honning, papirsflyvere og snak.

Da klokken var 9 var vi alle tre ret trætte, så jeg vendte næsen hjemad. Dejlig afslappet og med en god nats søvn foran mig. Pudsigt nok sover jeg utrolig godt når jeg har været sammen med de to.

Lørdag sov jeg lidt længe, kunne jo lige så godt udnytte muligheden.
Så afsted til byen, hvor der skulle julekigges i Tivoli. Spises flæskesteg, churrios og drikkes varm kakao.
Og så sidst men absolut det bedste: CRAZY X-MAS CABARET.
Det er en juletradition som jeg og mine søstre og nu også niece har. Julen er ikke startet eller ordentlig gennemført hvis vi ikke har set Vivienne McKee's sjove påfund.
Jeg personligt opdagede det om mig selv, at jeg er en ringer. Så kom ikke at sige at man ikke kan lærer noget, ud over at få trænet sit sprogøre lidt.

Søndag gik med at slappe, og lave intet andet end at læse den rapport vi skal opponere i mod.

I dag, ja der er de sidste julegaver blevet købt. Så nu er det ordnet. Jeg har fået hvilet mit hovede, som truede med at springes. Og så vist ikke så meget mere, men det er vist også tid at sætte farten lidt ned. Der har været tryk på det sidste stykke tid.

Endelig

Så er vi endelig færdig med vores projekt, lige nu ligger det her ved siden af mig klar til at blive afleveret.
Det var en sej kamp at få det gjort helt færdigt. Ikke fordi at det var svært at skrive, men fordi vi er begrænset til 20000 ord. Det er faktisk ikke så meget, når man først kommer igang.

Så efter en del redigering, og omformulering, samt omskrivning til forkortelser, ja der sad vi med 20400 ord. Det besluttede vi måtte være godt nok.

Og selvom gruppens største problem har været at holde fokus, ja så gik det faktisk ok i dag.

I morgen kører jeg så til Næstved og aflevere vores opgave. Så skal jeg lige vente 2 timer på at få den opgave vi skal oponere imod, men det er ok eftersom det en time at kører derned.

Men ENDELIG er vi færdige.

Kender du det ?

Jeg ved det er tdiligt på dagen, men det er desværre en nødvendighed at komme op nu.
Ellers havde jeg med meget stor lethed, og endnu dybere tilfredshed blevet i min seng. Men nej, projektet afslutter ikke sig selv, hvorend jeg ville ønske det.
Men træt det er jeg, og så alligevel.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg igår prøvede noget som det er lang tid siden jeg sidst har prøvet. Og sidst var det med den, på det tidspunkt udkårende.

Jeg snakkede i telefon i går i over 5 timer, til klokken var 1 i nat. Se det er et stykke tid siden, Og ikke engang der var vi færdige,vi kunne have forsat.
Nu sidder der måske en enkelt eller to og spørg hvem det så var, at jeg havde munddiare med. Det var såmænd en klassekammerat/ven, nemlig PK.

Jeg må indrømme, at der sker noget underligt i øjeblikket, når jeg lukker folk ind i mit lille univers. Af en eller anden så lærer jeg dem utrolig godt at kende meget hurtigt.
Men jeg klager skam ikke, for det er dejlige mennesker jeg har lært at kende.
Men kender du det, man undre sig næsten over at man ikke har kendt dem længere.

Når det er for fristende

Jeg pendler jo frem og tilbage til skolen, og til alt held kører jeg sammen med to af mine klassekammerater.
Det er et held fordi, at så slipper jeg fra tid til anden for at kører. Samt at når man bruger en time i transport hver vej. Ja så kan man godt blive træt af at synge for sig selv.

Der bliver vendt mange sjove og interessante emner på sådanne ture. Og det gør det absolut ikke mere kedeligt at vores fordeling er en fyr og to piger. Emnerne er lige frie af den grund og ingen af os er blufærdige med det vi fortæller.

Som emner kan nævnes tid og rum, massefylde, biler herunder hvilke vi hver især synes er fedest, mad, ex kærester, ting der er studierelateret og sidst men ikke mindst sex.
Alle emner kan bruges, ingen er for kedelige eller for langt ude.

Dog har vores ene medkører et lille problem, hun sover konsekvent når hun sidder på bagsædet.
Hvilket har gjort, at hun nu har fået æren af at være paparazzioffer. Vi kan simpelthen ikke lade være med, at tage billeder af hende. Så vi har efterhånden fået et lille kartotek over hende, samt de stillinger hun sidder i sovende.
I dag var der dog en ny udvikling, hun sad nemlig med åben mund. Noget hun ellers indtil videre har undgået. Men det var jo en invitation, til flere billeder.
Og sådanne gode billeder, ja dem må man jo dele. Så det bedste blev sendt rundt på msn, og op til flere valgte at bruge det til deres profilbillede idag.
På vej hjem kunne vi igen ikke lade være, det var simpelthen for nemt. Igen sad hun der med åben mund, og jeg har altid tic-tac's i bilen.
Ja i kan vel gætte hvad vi følte os fristede til at gøre.
Jeg kan dog fortælle, at vi var nødt til at fortælle hende at vi havde gjort det. Hun opdagede ingenting selv, hviket tager lidt af det sjove af.

Det skal dog siges om hende, at hun er en god portion humor og derfor godt kan grine af de tossestreger vi finder på.

Nå ja man bliver vel aldrig for gammel til at lege.

Venner...

I går var mit humør ikke det bedste. Faktisk gik jeg både skumlede og græd en del af dagen. Jeg ved de dage kommer fra tid til anden, at selv ikke medicinen kan holde dem helt væk.
Men alligevel kan de være hårde at have med at gøre, da det jeg stadig husker depressionens dybe mørke. Den eneste trøst er at, de ikke er lige så mørke og at det går over igen. Men det er stadig svært at komme igennem.

Jeg snakkede med PK i telefonen, endnu en vane jeg har fået. Vi snakker snart hver aften, nogen gange i en time eller mere. På trods af at vi har set hinanden på skolen.
Hun sagde noget der ramte, og endda fik mig til at smile. Et lille bevis på at jeg er på vej til at få det bedre. Hun sagde: "Ih hvor er du altså negativ", som kun hun kan sige det, med hendes irske accént. Jeg kunne ikke meget andet end smile, især ikke eftersom jeg kender en del af hendes historie.
På trods af hvad hun har været igennem, har hun en fightervilje der siger spar to. Hendes humør og humor varmer på selv de koldeste dage. Jeg tager hatten af for hende.

Det er det samme med KC, hun har også en kampvilje der er utrolig. Selv nu hvor hendes parforhold igen har ramt a rough patch. Der giver hun ikke op, hun ved at det kan gå og tror på det. Det er beundringsværdigt, men til tider frusterende som ven at se på. For alt hvad jeg kan gøre er at støtte, og være der med et trøstende ord og en skulder at læne sig op af.

Men sådan er det vel med venner. Man kan sige hvad man vil, men i sidste ende drejer det sig om bare at være der, og støtte når de har brug for det. Og de gode, ja de gør det samme for dig.

Hvad man ikke finder

Hvad man dog ikke finder, når man sidder og surfer rundt på nettet.
Jeg fandt en af mine gamle fanfic's, faktisk den første jeg skrev.
Det er godt nok lang tid siden, det bringer helt minder frem.

Faktisk var det ret sjovt at skrive fanfic, og jeg lærte en del interresante mennesker at kende.
Det er lige før man kan sidde og blive helt nostalgisk, det var hyggeligt. Og sikke mange timer jeg brugte på det, halve dage og hele nætter blev brugt.

Men det var den gang, nu er der andre ting der trækker når man sidder foran pc'en.

øhh hvad skete der lige der

Jeg troede ellers lige at jeg var kommet ind i en god vane med at blogge. Men ups så skete det igen, jeg glemte det.
Det må vist være alderen der trykker (høhøhø)

Resumét fra den famøse Johnny Logan koncert.
Lad mig starte med endnu en gang at understrege, at jeg ikke er fan af manden. Tror faktisk også jeg var den yngste i rummet, hvilket jo lidt beviser at manden ikke har fat i de unge. Som sådan.
Jeg skal også sige, at en lidt ældre mand, i lidt for stramt tøj med vigende hårlinie ikke lige gør noget for mig. Men det er en personlig smagssag, andre har det måske anderledes.
Når alt dette er sagt, ja så havde jeg en rigtig god aften. Hvilket er 80% skyld det selskab jeg var i. Det var kanon dejligt at gense min gamle ven og arbejdskollega, og vi fik samlet lidt op på alt det skete. Jeg fik hørt lidt om hvordan det går på den gamle arbejdsplads og med de gamle kollegaer. Vi fik samlet op på hvad vi hver især går og laver, hun har nemlig forældreorlov. Fik også mulighed for at snakke lidt med hendes veninde der var med. Rigtig hyggeligt.

Så var det tid til Johnny boy. Ja han sang "hold me now" + nogen af de andre af hans store. Men til min lettelse sang han også Robin Williams "Angels", hvilket han faktisk gjorde ret ok. Der var nogle irske klassikere (folkesange), hvilket jeg personligt synes er ok musik. Noget julemusik, samt noget god gammel rock, bla noget Elvis. Alt sammen kædet sammen af mere eller mindre sjove vittigheder.
Det skal dog siges at når det kommer til rocken, ja så har broderen Michael en lidt bedre stemme. Ud over at han stadig har en del mere hår, og lidt færre kilo.

Men alt i alt ok, og det selvom han besluttede sig for at synge til mig, mens han gik rundt blandt publikum.
Var det et fejlsatsning eller hvad ?????

Ellers har tiden gået med projekt, at være syg, og projekt. Skal ærligt indrømme at lige nu er jeg ret træt af Dankort, hvilket er det emne vi har valgt ud.

Men har da også fået snakket lidt med mine venner, mest KC og PK. Det er rart at få vendt de ting man oplever og alverdens andre ting med nogen der er så søde som dem. Jeg har vist været mere end heldig.

Tror dog ikke at CP min tidligere bedste ven, vil kunne lide at hører det. Fik en skideballe af hendes mand fordi jeg ikke havde hilst på hende. Men nu har jeg ikke for vane at se efter hvem der står bag mig i køen i supermarkedet.
Og som jeg sagde til ham for at lukke diskusionen, at hun kunne jo lige prikke mig på skulderen næste gang.
Det gør man vel hvis man vil have kontakt med folk. Eller er det bare mig ?????

Nå jeg må videre til projektet, kommer nok ikke uden om det. Selv ikke med dette lange indlæg.

Skal være ledsager

Det var både koldt og ikke særlig nemt, at komme ud af sengen i morges. Så jeg strakte den så langt jeg kunne.
Jeg endte ellers med en fornuftig temperatur i går aftes, med hjælp af en del stearinlys. Men natten over måtte min lille olieradiator kæmpe med at holde en rimelig temperatur.
Så da jeg stod op var der 15 grader, hvilket var noget koldere end min dejlig varme seng.

Morgenbadet var en rystende affære, på trods af det kogende vand som blev blandet i det kolde. For varmt var der ikke på badeværelset, som jo ligger i kælderetagen.
Men jeg blev det ren, og havde ikke dårlig samvittighed ved at skulle ud blandt andre.

På studiefronten har den stået på projekt, og vi har allerede nu vores problemformulering. Ikke fordi vi har stresset, faktisk har vi levet godt op til vores lov om hyggen. Så vi har haft brunkager og pebernødder på bordet i dag, hvilket nogen vist var lidt misundelige over.
Men det er godt til at tiltrække vejlederen, så fiffet hermed givet videre.

På vej hjem fik jeg en sms, om jeg havde lyst til at være ledsager i aften. Det er en af mine tidligere kollegaer, som har billeter til Johnny Logan. Hun ville hører om jeg ikke ville med, istedet for hendes kæreste som er blevet syg.

Nu er jeg ikke den store Johnny Logan fan, men da det er over 6 måneder siden jeg har set hende, nå ja så tager jeg ham med.
Det skal nok blive hyggeligt, og om ikke andet er det en oplevelse. God eller dårlig ved tiden vise.

Nu må jeg hellere komme i bad, hvilket er muligt uden brug af elkedel. Jeg har nemlig fået olie på i dag, jubiii.
Så ikke flere forfrysninger lige forløbig.

Dum ting at glemme

En dum ting at glemme, en meget dum ting at glemme er:
AT FÅ BESTILT OLIE.

Så et godt råd er at huske at bestille olie, inden fyret løber tør.
For det er sgi koldt ikke at få det gjort.

Så starter vi

Så er det tid til at starte på vores projekt. Vi har i dag fået, at vide hvad de forskellige grupper skal skrive om.
Den gruppe jeg er i skal skrive om store pengeinstitutter, hvilket der er rigeligt med kød på.

Vi har desværre mistet et af vores gruppemedlemmer, da hun er nødt til at stoppe pga smerter i ben og hofte. Det er ret ærgeligt, at hun er nødt til at tage pause fra studiet, da hun er meget dygtig.
Men heldigvis er vi i vores gruppe ret enige om, at det skal være sjovt og hyggeligt at skrive projekt. Selvom vi ved der kommer lange dage, og meget hårdt arbejde.

Der er desværre en gruppe, som allerede nu har problemer. Det er fordi to af medlemmerne er kommet op og diskutere noget helt andet. Noget der er fuldkommen urelevant for studiet. Men det skal nu bruges som følelsmæssig afpresning, så de implicerede kan få deres vilje.
Man skulle ikke tro at dette var de ældste i klassen, som var gået i sammen i en gruppe.
Men resten af klassen kan bare se til og ryste på hovedet, for det er ret latterligt at se på.
Men alle er enige om at de selv må klare det, det kan ikke være os andre der skal træde ind og ordne deres problemer.

Er spændt på hvordan det kommer til at gå, men ved der ikke er nogen grund til at bekymre mig på forhånd. Det er spild af energi og tid.

Det var den weekend

Det var så den weekend der kom og gik.
Det er ikke fordi den har været meget travl, men har da alligevel rummet lidt udover bare slappe.

Fredag fik jeg ordnet alle de småting jeg havde på listen, og sluttede af med min mors gode mad. Skal da indrømme, at jeg have en mindre mavepine da jeg kom hjem. Havde spist alt for meget, som sædvanlig. Så jeg frygter lidt julen.

Lørdag gik turen til den nærmeste større provinsby, da jeg skulle have en fødselsdagsgave til min yngste storesøster. Hun fylder på tirsdag, men havde inviteret os alle til aftenkaffe lørdag.
Den fandt jeg hurtigt, samt en julegave til min ældste storesøster.
Det tog ca 1 time fra vi parkerede til vi var klar til at kører igen.
Til alt held var vi taget tidligt afsted, for da vi kørte hjemad var det ikke til at få en parkeringsplads.

Så lige hjem og slappe lidt, fik ikke lavet så meget.
Så var det tid til at tage ud til min søster og svoger, hvor det var familiehyggetid. Der var både boller, lagkage og varm kakao med flødeskum. Alt hvad der hører sig en fødselsdag og årstiden til.

Idag, har den stået op besøg hos min anden søster. En lille gåtur med hendes hund, hvilket mindede mig om hvilken dårlig form jeg er i. Men fik da kigget lidt på nye lyde til hendes mobil.
Hjemme igen, var jeg lidt raskløs, så da jeg havde afleveret lidt suppe til min niece. Hun spiser meget suppekoppen på efterskolen, så hun måtte have forsyninger med.
Så kørte jeg ned til mine forældre og ordnede bilen, så det er / var ren. Den er i hvertfald ren indvendig, og var ren udvendig da jeg kørte derfra.

Vel hjemme var det en tur under bruseren, for at få varmen. Og så ellers løst afslappet tøj, så jeg kunne udnytte resten af weekenden med at slappe af.

Nu da vejret viser sig fra sin kedelige side, med regn og blæst. Så har jeg tændt stearinlysene i stuen, og så står den på et lunt tæppe og dinnerladies.
Så kan det regne lige så meget det vil.