Venskab

Venskab er en mærkelig størrelse. Det er udefinerbart, der er ingen grænser, ingen regler. Alt er muligt og et eller andet sted er intet muligt.
Venskab er en størrelse der ændre sig konstant, ændre sig efter ydre og indre forhold. Nogen gange ændre det sig til et stærkere og bedre forhold, nogen gange til et svagere og dårligere forhold. Nogen gange forbliver det uforandret gennem lang tid, og mange udfordringer.
Men hvad er det der gør at et venskab opstår, hvilke faktorer er det der skal til.
Er det kemi, er det tiltrækning, er det de muligheder man ser i den anden.
Jeg har i dag fået af vide af en god veninde, at jeg har en stor personlighed. Ikke at jeg fylder som person, da hun definere det som noget andet.
Hvis jeg husker hende ret, så mener hun jeg besidder noget andet end hus, arbejde og alt andet kedeligt, som hun udtrykte. Jeg skulle efter sigende have noget som de resterende 29 af mine tredive kollegaer ikke havde.
Hvad er det der definere en god ven. Er der en formel ?
Hvad kigger du efter når du møder nye mennesker ? Opstår dine venskaber ud af det blå, eller er det noget du "bestemmer" dig for.

Skrankepaver

Hold da kæft hvor er jeg træt af skrankepaver. Små mennesker der bestemmer, om man har en chance for en ny tilværelse eller ej. Folk som sidder i et job, der skal bestemme om man kan få hjælp eller ej. Alt efter om de kan lide de svar du giver dem eller ej.
Jeg har i dag været til møde med en sådan, med et lille menneske. En som forsikre mig, at selvfølgelig vil hun gerne hjælpe mig og selvfølgelig kan hun da se det gode i det jeg vil. Men desværre kan hun ikke give mig revalidering, og jeg har jo ikke været i arbejdsprøvning.
Nej det har jeg ikke, og har absolut heller ikke lyst til det. Nu er jeg kommet så langt, har igen lyst til at stå op om morgenen, komme ud af ndøren og se andre mennesker. Jeg kan snakke og fungere blandt andre, uden det betyder flere dages ensomhed bagefter. Alt det vil hun tage fra mig med en arbejdsprøvning, hun kan tro nej. Sådan leger vi sg ikke.
Så skal jeg sg nok klare mig selv, hvis hun ikke kan komme ned af hendes høje hest og hjælpe mig. Jeg har klaret mig indtil nu, og skal jeg ja så sælger jeg sg alt og lever på gaden. Alt bare for at slippe for at se på hendes selvfede smil !

Jeg fryser !!!!

Det er altså noget af en omvæltning at komme fra 40 grader i skyggen til 16 grader i "solen"
Lige nu, mens jeg sidder her iført både sokker, lange bukser og en sweatshirt, så savner jeg denne udsigt.


Samt det gode selskab jeg havde på denne strand.

Hjemme igen

Så er jeg hjemme igen, selvom jeg sagtens kunne have været blevet.
Det var med langsomme skridt og tungt hjerte, at jeg sagde farvel til den varme luft og den skinnende sol på en græsk ø. Mens jeg vandrede op af en trappe mod flyet, nød jeg den sidste varme brise der kærtegnede mine let brunede arme og ben.
Men hjem skulle vi jo, også selvom en uge går alt alt for hurtigt.
Tog afsted i tirsdags, efter at have købt rejsen om mandagen. Vi (min niece og mig) skulle afsted sammen med min veninde og hendes søn på seks.
Vores rejse var dog uspecificeret, så vi var forbedret på at skulle flytte. Turen ned gik godt, også selvom vi var tidligt oppe den dag.
Da vi kom frem, fik vi at vide hvor jeg og min niece skulle bo. Så ud og få en taxa og videre til de respektive hoteller.
Vi bookede ind på et lille hotel i den anden ende af byen, i forhold til hvor min veninde skulle bo. Her fik vi at vide af ejeren, at vi skulle blive hele ugen. Det var jo en forholdsvis god nyhed.
Vi pakkede badetøjet, tog ud til min venindes hotel og hyggede os resten af dagen sammen med dem ved poolen på deres hotel. Aftensmaden blev indtaget på en lille hyggelig restaurant med udsigt til middelhavet.
Da vi kom tilbage til vores hotel, lige inden himlen åbnede for sluserne og druknede alt. Ja der sad der en seddel i vores dør, vi skulle flytte dagen efter.
Så vi pakkede kuffertene og gik i seng, mens det lynede, tordnede og regnede til den helt store guldmedalje.
Næste dag flyttede vi så til et andet hotel, som var bedre, lå bedre og tættere på min veninde. Her var der heldigvis en pool, så her kom min veninde og hendes søn og besøgte os. Så resten af dagen brugte vi på at snakke, svømme og hygge os ved poolen. Fik endda lært hendes søn lidt svømning, selvom han var/er ganske tilfreds med bare at plaske rundt.
Ind til byen om aftenen, der var kun ca 400 meter. Men de gik dog stejlt nedaf som det kan ses.

Værelset havde en god udsigt ud over byen og bugten, lige nedenfor lå der en olivenlund. Så vi kunne sidde og nyde svalernes luftakrobatik, mens vi spiste morgenmad.

Desværre betød olivenlunden så også at der var FYLDT med myg. Min niece havde ved den sidste tælling da vi tog hjem 126 myggestik over hele kroppen. Selv nægtede jeg at tælle, det ville været blevet deprimerende.

Den ovenfor viste bakke skulle forceres hver gang vi skulle ned til byen. Og de aftener hvor vi ikke tog en taxa hjem. Til sidst gad jeg heller ikke tælle de gange den blev forceret, men indrømmer dog at vi ikke slæbte vand med hjem fra byen. Det orkede vi ikke.

Vi tog en bådtur den ene dag, for at se noget andet end byen. Og med håb om at se delfiner, selvom vi ikke så nogen var turen ikke spildt.

Lørdag havde min veninde fødselsdag. Så vi tog ud til dem, tog en tur til stranden hvor der blev badet og slappet. Dog måtte vandcyklen prøves efter minimandens mening, så det blev den.

Så hjem til deres værelse, hvor jeg måtte lave en snigmanøvre for ikke at komme med i poolen med det samme. Jeg skulle nemlig lægge en lagkage sammen, hvilket var en af vores overraskelser. Så efter en (føltes det) utrolig lang tid, var det tid til at få fødselsdagsbarnet op på værelset igen. Hvilket overhovedet ikke var nemt, men det gik. Tror godt jeg kan sige at hun blev overrasket, og sønnen kunne lide lagkagen. Han spiste nemlig næsten halvdelen af den.

Så skulle hun have de sidste gaver, det var dem fra min niece og mig. Herefter lidt mere svømmeri i poolen, og så var det tid til at finde en restaurant.

Søndag fik vi besked på at vi skulle flytte igen, ikke lige det vi syntes var det fedeste. Især ikke fordi vi skulle hjem om tirsdagen. Så mandag formiddag pakkede vi vores ting og flyttede hotel. Det nye lå 200 meter væk, ned af bakke. Ned af en meget skrå bakke ! Men vi fik vores ting derned, og ind på hotellet.

Så ud til min veninde og nyde den sidste dag sammen med dem.

Tirsdag skulle vi jo så have vores kufferter op af den fo.....de bakke igen. Det fik vi også, mens en lokal stod og rystede på hovedet af os. Det var ren viljestyrke der gjorde det, for at trække kufferter op der vejer ca 17 kilo af en 40 graders vinklet cementvej, ja det gør man syrer til i benene. Men op kom vi.

Så til lufthavnen, hvor vi skulle vente i ca 2 timer for at komme afsted. Her fik vi underholdt de omkring siddende, mens vi legede med venindens søn.

Da vi endelig nåede CPH og havde fået vores bagage, ja der blev min venindes taske stjålet. Så vi tilbragte 2 timer mere end forventet i lufthavnen. Til alt held fandt de tasken, men hendes mobil, pas og de sidste kontanter var væk.

Men lige meget hvad så har det været en god uge, med masser af sol, varme, grin, hygge og slappen ad.

Det kan anbefales, det er godt for sjælen !

En hurtig beslutning

Jeg vil strække mine vinger, og tage sydpå.
Jeg har som tidligere fortalt en rigtig god veninde.
Hun fylder rund på lørdag, og det eneste hun virkelig ønskede var ikke at være hjemme.
Det har hendes mand så sørget for, så i morges fik hun en rejse sammen med sønnen, som gave.
Hun spurgte mig om jeg ikke ville med, der var lige en rejse tilbage.
Og der er ikke langt fra tanke til handling, så jeg ringede og bestilte.
Skulle dog bestille til to, ellers kunne jeg ikke få den. Det gjorde jeg, og besluttede at spørge min niece om hun ville med.
Det ville hun meget gerne, så alt blev arrangeret. Og i morgen tidlig kl 7 rejser vi til Skiathos i det græske øhav, til en uges ferie og hyg.
Så dagen er fløjet i et heftigt tempo, da alt skal arrangeres. Jeg måtte ud og have en ny badedragt. Skulle ringe til socialrådgiver, til arbejdspladsen og sige at jeg holdte ferie.
Ringede til familie, da vi skulle have været til Sankt Hans hos dem. Skulle jo lige melde afbud.
Pakke kuffert, ordne post, have sendt vigtige papirer afsted.
Ja jeg er stadig helt rundforvirret.
Men i morgen tager vi afsted, jubiiiiiiii !!!!!!!!!!!!!!

Min mobil er hjemme igen

Min dag startede med et ordentlig spark, og jeg nåede endda også at få ordnet lidt i forhaven. Så nu kan man ligefrem se at der bor nogen her, udover bilen som står parkeret.
Jeg indrømmer blankt at baghaven, er der jeg opholder mig mest. Her har jeg min græsplæne, og da haven er hegnet ind, så er det et lille lukket åndehul. På en god søndag eftermiddag, kan man helt lukke støjen fra resten af byen ude. Bare drømme sig væk og slappe af. Ikke at haven ikke er dejlig en sommermorgen, f.eks ved syvtiden når kirkeklokkerne ringer solen op.
Det skal lige nævnes at jeg bor ca trehundrede meter fra kirken, så jeg kan blive vækket af de kære klokker.
Pudsigt nok har jeg faktisk alt, i hvert fald al den tid jeg kan huske, boet i nærheden af en kirke. Ikke at det gør mig mere troende, end de fleste danskere. Men lyden af kirkeklokker er blevet en naturlig del af mit liv, så meget at jeg tror jeg ville savne dem.

Her til eftermiddag ringede telefonen, det var min massør. Hvilket var lidt underligt, da jeg ikke har tid før om 5 uger.
Min kære mobil som blev stjålet, ja det var hans søn. Han undskyldte mange gange, og ville gerne betale et nyt simkort. Men da jeg jo havde fået det spærret, synes jeg ikke jeg ville gøre det helt store ud af det.
Han og sønnen kom med min mobil, og de undskyldt begge. Jeg fik min mobil, og oveni to ægte japanske buk. Det er sg ikke hver dag man får det.
Ville ikke sige noget om de 50,-, sønnen har fået sig en ordentlig overhaling. Og vil ikke gøre hans far endnu mere pinligt berørt.
Det er jo ikke ligefrem hans skyld at, drengen blev fristet over evne.
Men jeg har da lært at, lige meget hvad. Ja så skal jeg gemme mine ting væk, at man ikke kan stole på nogen. At alle kan blive fristet, også dem man ikke regner med kan.
Jeg sagde at det var helt i orden, og sagde tak for undskyldningen. Så er den ikke længere, gider ikke gøre det til en større sag.
Så i morgen ringer jeg til politiet og siger jeg har fået min mobil igen. Så er den sag ude af verden.
Er dog lidt ked af at han har slettet mine billeder, især da der var nogen gode nogen af min veninde og hendes søn.
Men nu ved jeg at jeg skal huske at gemme dem på min pc, hver gang jeg har mulighed for det.
Ja man lærer så længe man lever.

Og så lige en lille sandhed min veninde sagde til mig den anden dag.

Tro flytter bjerge, men drømme flytter dig !

Dagen sparket igang

Så er dagen sparket i gang, med maner hvis jeg selv skal sige det.
Indtil nu har jeg nået at, få skiftet sengetøj, noget som er jeg måske ikke ligefrem nyder. Men jeg elsker at komme i en seng med rent sengetøj. At putte sig ned i dynen og tage en dyb indånding helt inde i puden.
Har fået ryddet op, selv på skrivebordet. Det selvom det meste af det bare er lagt sammen i en bunke som jeg ved jeg bliver nødt til at tage mlig af i dag. Men bare det at man nu kan se at det faktisk er et bord der holder det hele oppe er en god ting.
Fået støvsuget, så nu er der ikke flere fodspor i gangen. Hvilket gør at man med lidt bedre samvittighed kan åbne døren, i tilfældet af Prince Charming banker på.
Har fået tørt støv af, så nu kan man lige frem se hvad farve vindueskarmene har. Endnu en grund til at købe elektiske apparater i grå eller sølv. Støvet ses ikke lige så godt.
Oveni kan jeg nu se fjernsynet skarpt, så jeg behøver ikke overveje om jeg skal have stærkere linser endnu.
Vaskemaskinen kører med læs nummer to, og jeg nyder en slapper.
Tror jeg vil tage min bog med ud i haven, nyde solen og solsortens sang. Og lade resten være hvad det end må være.

Tid med den lille ny i familien

Nej den lille ny i familien er ikke et barn, eller bare et pattedyr. Det er faktisk min bærbare. Men det er en lille ny i min familie af gadgets.
Jeg havde lykkeligt glemt alt om, hvad en ny pc kan bringe med sig at arbejde.
Alle de små programmer som man bruger i hverdagen, ja man tænker ikke over det i det daglige. Men når man skal bruge tid på at installere dem, for slet ikke at snakke om at finde dem. Ja så kommer man lige pludselig i tanke om hvor mange timer man har brugt foran den gamle pc.
Og ja jeg kunne have gjort det hele meget nemmere for mig selv, ved bare at overføre. Men da jeg stadig skal bruge den gamle, så blev jeg doven. Nu har den gamle, så som man næsten kunne have forudset, fået problemer. Den vil lige pludselig ikke på nettet, og support er åbenbart kun noget man kan få på hverdage. Eller inden for et meget snævert tidsrum i weekenden.
Selvfølgelig skal de som arbejder med support også have et liv, men desværre går min forbindelse altid ned i weekenden.
Det gode er så er den bærbare virker, og ikke har noget i mod at gå på nettet. Så om ikke andet får jeg da lagt alle de små programmer ind på den som skal bruges senere hen. Havde ikke lige regnet med at jeg skulle gøre det nu. Men at jeg kunne gøre det lidt efter lidt.
En anden god ting er så jeg får stiftet godt og grundigt bekendskab med den lille ny. Og lærer alle dens små finurligheder at kende, ikke mindst tastaturet. Oveni skal jeg vænne mig til ikke at have en mus i hånden, noget jeg dog savner lidt. Så det kan være at den får en lille bekendt på et tidspunkt i fremtiden.
Men nu har jeg da fået overført/kopieret min digitale signatur og min netbank til den bærbare. Selvom det ikke lige var meningen at de skulle findes her. Men nu er de her, hvilket min mekaniker sikkert er glad for, da det betyder at han kan få hans penge noget hurtigere, end hvis jeg skulle tage mig sammen til at komme med dem i kontanter.

mobilnumre

Der er ikke noget mere irriterende end at skulle lægge alle sine telfonnumre ind på mobilen igen. Til alt held har jeg opdaget, at jeg på et tidspunkt har fået printet dem ud. Så i stedet for at skulle lede på nettet og ringe rundt, så skal jeg bare taste dem ind nu. Det er da en lille trøst.

Samtidig kan jeg se The Odd couple, der er jo intet godt i fjernsynet. Og Jack Lemmon og Walter Mathau er altid gode for et smil. Og dette er en af de bedre film med de to sammen. Den er absolut lige så god som Sure gamle mænd.

Desværre fik nogen den dårlige ide, at lave en 2'er af denne film. Den er absolut dårlig, og lavet alt for mange år senere.

Nå jeg må tilbage til min mobil.

Nu mere mobil

Yes !
Så har jeg fået min bærbare, så nu behøver jeg ikke at skulle sidde ved den stationære hele tiden. Endelig kan jeg smide benene op på bordet, og tage computeren på skødet. I denne afslappede stilling kan jeg så surfe på nettet og lave indlæg.
Og skulle jeg være så heldig at komme ind på det ønskede studie, ja så er jeg også klar til det.

Nu mangler jeg bare at jeg får min mobil tilbage. Men kan jo være lidt glad over at jeg altid har en gammel mobil liggende. Så med et nyt simkort, ja så er jeg tilbage med mit eget nummer.
Nu skal jeg så bare lærer at skrive numrene ned, og ikke kun have dem på mobilen.
Men af skade bliver man klog, men sjældent rig.

Og så til noget helt andet

Synes der skal noget ind til at pirrer nysgerrigheden, og til at trække på smilebåndet over.
Så her er en kort liste over ting der er unødvendige at vide:
- Flere briter kan citere David Brent-replikker fra »The Office« end de mest berømte passager fra nationaldigteren William Shakespeares værker.
- Hver gang du slikker et frimærke, indtager du en 1/10 kalorie. ( godt man ikke arbejder på et posthus )
- Godt 20 procent af alle mænd og 10 procent af kvinder har prøvet at glemme deres bryllupsdag mindst én gang. ( så ikke sur på manden, hvis han glemmer det )
- Blæksprutte er det mest populære pizzafyld i Japan. ( Hvorfor ! og nej tak )
- Egern bryder sig ikke om at styre lige mod noget. De små gnavere foretrækker at nærme sig deres mål sidelæns fra. ( Måske man skulle prøve det )
- Man kan redde livet ved at gnave i sine sko, hvis man går vild i en skov eller lignende. Læderet indeholder næring nok til at hjælpe én igennem en kortere periode. ( hvad hvis man har gummisko på ? )
- Det er umuligt at slikke sig på sin egen albue. ( prøv selv )
- Det er fysisk umuligt for en gris at kigge op i himlen ( også hvis den ligger ned ? )
- Rotter og heste kan ikke kaste op ( og det skal de være glade for )
- En ands rappen giver ikke noget ekko; der er ingen, der ved hvorfor. ( hvem har undersøgt det, og hvorfor ? )
- I løbet af et liv på 70 år vil man, mens man sover, spise 50 forskellige insekter og 10 edderkopper. ( Velbekommen )
- Ligesom fingeraftryk, så er alles tungeaftryk også forskellige. ( Politiets nyeste våben: Tungeaftryk )
- Skildpadder kan trække vejret gennem anus ( er der noget at sige til de har dårlig ånde ! )
- Børn vokser hurtigere om foråret ( så nu ved du hvorfor ungerne skal have mere nyt tøj på det tidspunkt af året )
- Når en gris får orgasme varer det i 30 minutter ( slå den ! )
- En kakerlak vil leve ni dage uden sit hoved, før den sulter ihjel ( godt gået )
- Chokolade indeholder det samme kemiske stof som det hjernen producerer, når man bliver forelsket ( så det er derfor jeg godt kan lide chokolade )
- Det er ulovligt at jage kameler i den amerikanske stat Arizona ( god oplysning til næste gang jeg skal på kameljagt )
- Nye EU-regler for udendørsaktiviteter vil kræve skiltning, der advarer bjergbestigere om, at de er kommet højt op. ( Hvad bliver det næste, et skilt i fly der bruges til faldskærmsudspring hvor der står. PAS PÅ !! Langt ned ! )

Så nu ved du det !

C'est la vie

Ok, er faldet lidt ned. Trækker vejret dybere, skuldre og øjnebryn har nu genfundet deres naturlige pladser igen.
Jeg kan smile og ryste lidt på hovedet, sige nå ja, og er kommet videre.
Min psykolog ville være stolt hvis hun vidste det.
Men har meldt min mobil stjålet hos forsikringen, desværre er/var min selvrisiko lige et par hundrede højere. Så ingen penge, surt. Kan jo så være glad for at jeg har min gamle mobil. Den må nu bruges, til jeg finder penge til en ny eller vinder i Lotto. Hvad der end kommer først.
Ringede så til politiet, bare fordi, ja hvorfor ikke.
Så nu har de fået en anmeldelse, med IMEI-nummeret.
Har fået at vide at de kan sporer telefonen, eller sådan noget med det nummer.
Så lidt håb er der da tilbage. Og hvis det er en eller anden snotunge, ja så håber jeg sg han/hun får sig en forskrækkelse når den lokale sherif banker på.

Noget helt andet er, hvis det er et barn/ung der har taget den. Hvorfor reagere forældrene så ikke på at deres barn kommer hjem med en splinterny mobil. Eller har alle børn og unge så mange penge i dag, at de bare køber en mobil til et par tusinde, bare sådan.

Godt nok har jeg ingen børn, og ingen umiddelbare planer om nogen. Men tror da nok at hvis jeg havde, ja så ville jeg da undre mig lidt og spørge ind til det.
Eller er alle forældre ligeglade, bare ungerne ikke er til besvær ?

Hvor heldig må man være !!!!

Dagen startede helt godt, sov godt på trods af varmen.
Har nydt solen i haven, med en god bog. Alt sammen fint.
Så fik jeg den ide at jeg godt kunne bruge en gang massage. Så jeg fik overtalt mine forældre til at give mig deres tid.
Jeg kørte glad og fro afsted, kom frem, parkerede bilen. Det er en privat og det foregår i hans hjem, så bilen stod i deres indkørsel. Det er ude på landet, så ingen nabo lige ved siden af.
Stiller bilen, lader min mobil og pung ligge, som jeg altid gør.
Vinduet er rullet meget langt op, men ikke lukket på grund af varmen.
Bilen låst, og jeg går ind og får min massage.
Dejligt, godt afslappet bagefter går jeg tilbage til min bil, ikke engang en halv time senere.
Vinduet er længere nede, bilen ulåst. Men det tænker jeg ikke over, for det kunne jo være jeg havde glemt det.
Min mobil er væk, stjålet sammen med 50 kroner.
Pengene er jeg ligeglad med, herregud 50 kroner. Men min nye mobil, som koster ca 2000,- og som jeg knap nok har haft i 14 dage er VÆK !!!
Alle mine numre på folk, oplysninger, billeder, musik alt er væk. HELT ÆRLIGT hvad er det for nogen store spasserrøve der gør sådan noget. Om ikke andet kunne de sg da have efterladt simkortet. Der ligger numrene.
Har fået spærret nummeret, ha ha tag den. I/du nåede at kunne bruge den i max en halv time.
Men alligevel. Så i morgen bliver jeg nødt til at ringe til forsikringen.
Oven i står jeg og måske rejser på ferie i en uge, i næste uge. Helt ærligt, det er simpelthen for surt.
Så kørte ud til min veninde, vi lavede noget mad, hyggede, legede med hendes søn. Snakkede om løst og fast. Det fik mig til at slappe lidt af.
Men for fanden hvor er jeg pisse sur.
Hvorfor er der nogen mennesker der bare ikke kan lade andres ting være i fred.
Narrøve, få jer dog et liv, og lad mine ting være.

Simpel logik

Hvis Gud ikke eksistere, hvilket en ukrainsk mand med sans for drama, har bevist.
Ja så eksistere fanden jo heller ikke. Efter som fanden eller Lucifer om man vil, er en engel som er forvist af Gud. Og da Gud ikke eksistere, kan han jo heller ikke forvise nogen.

Simpel logik.

Og hvorfor er 6/6-06 så meget værre end 9/9-09.

Opkald + skideballe

Jeg sad og nød en stille bog, da mobilen lige pludselig ringede. Nummeret var mig lettere ubekendt, så tog den med et enkelt hej.

Langt væk fra lød det: Hej Ven. Pludselig røg nummeret og dets ophav ind på lystavlen. Det var min veninde der ringede fra Grækenland, sådan bare for at sige hej.
Utrolig sødt af hende, man kunne lige frem hører på hende at hun nød at være væk. Hvilket jeg udemærket kan forstå.

Må indrømme at Grækenland sagtens kunne være et sted, jeg kunne finde på at flytte hen.
Længes ligefrem efter, hjemmelavet tzaziki, raki og græsk musik. Men nok mest efter solen, varmen og grækerne, som når man kommer lidt væk fra mainstream turisme områderne, er utrolig venlige og rare.
Ok måske længes jeg ikke så meget efter raki'en.

OG så har jeg fået en general skideballe af proportioner.

Nu tænker du måske fra hvem, men her skal tænkes hvad.

De residerende fugle i min have, mener med stor overbevisning, at jeg ikke bør opholde mig i min have. I hvertfald ikke længere end det tager at smide skraldespanden ud.
Længere end det vil ikke blive toleret, men mindre jeg selvfølgelig gør så de får nemmere ved at finde regnorme og myrer. I så fald vil min tilstedeværelse, så længe jeg ikke nærmere mig en rede, blive tolereret.

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle jages ud af min egen have. Men velkommen var jeg ikke ligefrem. Ordende dog rosenbedet og rhododrendonerne, inden jeg fortrak.

Det er ikke til at tro det

Det er næsten ikke til at tro det. Jeg glipper med øjenene, gnider dem en enkelt gang.
Jo det er sandt. Solen skinner.