Skrankepaver

Hold da kæft hvor er jeg træt af skrankepaver. Små mennesker der bestemmer, om man har en chance for en ny tilværelse eller ej. Folk som sidder i et job, der skal bestemme om man kan få hjælp eller ej. Alt efter om de kan lide de svar du giver dem eller ej.
Jeg har i dag været til møde med en sådan, med et lille menneske. En som forsikre mig, at selvfølgelig vil hun gerne hjælpe mig og selvfølgelig kan hun da se det gode i det jeg vil. Men desværre kan hun ikke give mig revalidering, og jeg har jo ikke været i arbejdsprøvning.
Nej det har jeg ikke, og har absolut heller ikke lyst til det. Nu er jeg kommet så langt, har igen lyst til at stå op om morgenen, komme ud af ndøren og se andre mennesker. Jeg kan snakke og fungere blandt andre, uden det betyder flere dages ensomhed bagefter. Alt det vil hun tage fra mig med en arbejdsprøvning, hun kan tro nej. Sådan leger vi sg ikke.
Så skal jeg sg nok klare mig selv, hvis hun ikke kan komme ned af hendes høje hest og hjælpe mig. Jeg har klaret mig indtil nu, og skal jeg ja så sælger jeg sg alt og lever på gaden. Alt bare for at slippe for at se på hendes selvfede smil !