So far so good

Dagen i dag har været en lang køretur/møde, eller det føles i hvertfald sådan.
Startede med aftale hos psykiateren kl 9, som tog en lille halv time. Med en masse snakken, der endte ud i at der nu igen er lavet om på min medicin. Men heldigvis så jeg kun skal have et præparat i stedet for to. Det kan jeg kun være glad for, det gør det da lidt nemmere.
Rart med en psykiater der stiller spørgsmål og interesser sig for den der sidder overfor, frem for min tidligere. Han sad med benene oppe på bordet, og snakkede mest om hans karierre indenfor det offentlige.
Hende her tager i det mindste min depression seriøst, og virker interesset i den bliver behandlet på den bedst mulige måde.

Derfra forbi min venindes hus, de er jo på ferie. Og jeg lovede at jeg ville kigge forbi og tjekke, når jeg alligevel var i nærheden.
Kan kun melde at alt ser tilforladeligt ud. Men man ved jo ikke om naboerne undre sig over, at der render en rundt om huset og kigger på alle vinduerne.

Så over til min søster, som jeg havde lovet at tage ud og shoppe med. Heldigvis for min i øjeblikket skrantende økonomi, så fandt jeg intet at bruge penge på. Især ikke eftersom de ikke havde den cd jeg vil have i TP. Men kommer nok til at kigge på nettet, jeg ved den kan købes her. Og måske, ups ja så flyver dankortet op og kommer til at indtaste sine oplysninger af sig selv. Men hvem ved.

Derefter lige hjem og vende, hvor det eneste jeg nåede var at få redt sengen. Resten af hytten ligner, tja tror ikke lige jeg kan komme på et pænt udtryk. Så det for lov til at stå unavngivet.

Så til møde med BST-lægen, som kommunen har bedt om at komme med en udtalelse. Samt at få en kopi af min journal, hvilket jeg jo har givet dem lov til at indhente.
Fik en kopi af journalen med hjem til gennemlæsning, så jeg kan komme med spørgsmål eller kommentarer. Så vil han lave en udtalelse, som jeg får lov til at gennemlæse og vælge fra eller til. Så det blev til en møde aftale i næste uge.

Derfra til kontrol på diabetes ambulatoriet, hvor jeg til alt held skulle ind til afdelingssygeplejsken. Hun har fulgt mig lige siden min sukkersyge blev opdaget, så det er rart at få snakket med hende.
Sagde at selvom hun var ked af at jeg var blevet fyret, så synes hun det var godt. For jeg har brug for at komme væk og videre. Hun er typen der er rar at have med som støtte i ryggen. Fik en tid om en måned, pga alt det nye medicin. Men heldigvis hos hende, orker ikke lægerne, de ved aldrig helt hvem det er der kommer ind som den næste.

Endelig hjemme fuldkommen bombet.
MEN !!
Dagens bedste nyhed, brev fra Niels Brock at de har fået min ansøgning. For selvfølgelig først svar den 28 juli lige som alle andre. Men for mig er det fedt bare at vide at de har modtaget min ansøgning, det er et godt lyspunkt lige nu.

Så so far so good.

Jeg har forresten sat et lille ordsprog ind på siden. Det er jægerkorpsets motto, frit "stjålet" fra B.S. Christiansen's bog. Synes det er et kanon ordsprog, 'at være mere end at synes'.
Det er ren styrke, og en god ting at opnå.

Kan man løbe tør for regnorme ?

Tror seriøst min græsplæne er ved at løbe tør for regnorme.
Jeg har både et solsortepar og et gråspurvepar som har bygget rede i min hæk. Og i øjeblikket foregår der en mindre kamp i mellem de to forældrepar, om at finde flest regnorme i min græsplæne.
Og hvis jeg tænker på hvor mange gange om dagen, de er på jagt. Ja så bliver det til en del regnorme.
Håber da de lader lidt tilbage til resten af sommeren. Høhø sommer, når ja denne tid på året, er vel den bedste betegnelse for hvad vi har. Der er ikke meget sommer over det.
Faktisk så lidt, så den normale myrerplage min terasse bliver udsat for, ikke er startet endnu.
Hvilket er lidt synd for de snart flyvefærdige unger. Især gråspurveungerne plejer at gå til myrerfadet, med stor appetit og iver.
Hvilket er den eneste grund til at jeg ikke vander for, de små irriterende ting, som kravler ind alle vegne.

Underligt

Det var en underlig fornemmelse, at logge på messenger i dag. Noget som er blevet en del af mit daglige morgenritual, sammen med at tænde pc som det første. Men for første gang i lang tid, var min veninde ikke på som hun plejer. Af gode grunde da hun jo er taget på ferie i det græske.
Men det var altså underligt, når man er vant til at snakke med en person hver dag.
Og har da taget mig selv i at kigge flere gange om hun skulle være kommet på, hvor stort et vanedyr kan man være.
Nå men intet nyt er godt nyt.
Har lovet at kigge til deres hus, når jeg alligevel er i nærheden.

Blandet

Yes, så fik jeg den.
Jeg hentede og betalte min nye mobil i dag, så har brugt noget af eftermiddagen på at lege med den. Umiddelbart virker den ret nem af finde rundt i, men den har så uendlig mange funktioner, at der nok går en rum tid inden de ligger i fingrene.
Så den kommer til opladning i nat, og så må jeg kigge videre på den i morgen.
Jeg tror denne her kommer til at holde længe, længere end de normale 6 måneder som er standard for mig. Desuden er det også den dyreste jeg har ejet til dato, det alene gør at den skal holde.
Nu skal jeg så bare vænne mig af med den forfærdelige og ulykkelige vane, at tabe min mobil.
Der er efterhånden ikke det sted eller den overflade jeg ikke har tabt min mobil. Har dog undgået spande med maling, men en gang kun med nød og næppe.
Ellers er de blevet tabt på, asfalt, brosten, grusvej, en enkelt i en spand vand og ned af trapper. De har dog heldigvis alle overlevet disse oplevelser, selv den med vandet. Men det er ikke dem alle der har været lige kønne bagefter.


Og så til noget helt andet:
Min bedste veninde skal på ferie i morgen, de tager afsted til Skiatos som er en græsk ø.
Så vi snakkede lidt over messenger, noget vi har for vane at gøre hver dag. Mange gange flere gange om dagen.
Hun var ved at pakke da jeg fangede hende, og selvom det var her sidst på eftermiddagen stusede jeg ikke videre over det.
Men hun sagde hun var blevet forsinket, og nysgerrig som jeg var måtte jeg jo hører hvorfor.
Hun havde været indblandet i et biluheld, men var heldigvis ikke blevet ramt.
Hun har det fint og forsikrede mig flere gange om at alle havde det ok. Selvom hun var lidt forvirret, efter at have talt med politi og forsikringen.
Må indrømme at mit hjerte hoppede op i halsen på mig, og blev der lidt. Som jeg sagde til hende så var hun ved at tage livet af mig.
Kan slet ikke have sådan noget, på det punkt er jeg nok lidt en hønemor. Eller rettere en rigtig løvemor. Det værste jeg ved er når der sker noget med dem jeg holder af. Det har jeg svært ved at takle.
Normalt er jeg ret rar og rolig, og kan ligefrem spinde hvis man aer mig med hårene. Men hvis man gør noget som helst ved dem jeg holder af, ja så er kløerne fremme med det samme.
Og jeg indrømmer at jeg mere end en gang har råbt højt, hvis nogen har gjort anstand til at ville forsøge sig.
Dog første gang jeg nogen sinde har haft det lige så slemt med en veninde som med min familie. Men kan kun betyde at jeg holder af hende. Og ja hendes søde 6-årige han falder i samme kategori.

Nyt legetøj

Så er den købt, mangler bare at hente og betale den. Men det lige frem glæder jeg mig til, kan næsten ikke vente.
Mit nye legetøj, som familien nok vil betegne det samtidig med at de ryster på hovedet. Ja det er et legetøj, et dyrt stykke legetøj. Men det er mit legetøj, og jeg undvære gladeligt andre ting for det. Tøj, musik, bøger ja endda mit højskoleophold er jeg villig til at ofre, for dette legetøj.

Nu sidder der måske en enkelt eller flere, og tænker hvad er det for et stykke legetøj. Jeg kan allerede nu sige, at ingen perverse tanker vil blive indfriet.
Næ det er såmænd en ny mobil, en LG S5200
Er den ikke fin

Det er så min nye mobil, som jeg håber at jeg meget snart kan hente.
Den er købt på QXL, men tilfældigvis så bor sælgeren ikke særlig langt fra mig. Så det er noget nemmere bare at hente og betale, end at skulle stole på det danske postvæsen. Som jo mister ret mange værdifulde genstande, næsten hver dag.
Har dog ikke selv været så uheldig endnu, 7-9-13, men man ved aldrig.

Min "gamle" mobil, som er ca ½ år. Ja den overlader jeg til min moder, som render rundt med en der kan slå folk ned. Især hvis man vil bruge den til det. Håber at det vil gøre hun tager den med lidt mere, men tror ikke helt på den.

Har en til "gammel" mobil, en Nokia 3200. Den har jeg lånt min niece, da hendes blev ved med at gå ud. Hun vil under ingen omstændigheder have den, det er den ikke fed nok til. Men det er nu også lige meget. Jeg har nu været mobil ejer længe nok og af nok mobiler, til at vide at det er rart med en backup. Om ikke andet så til når man skal ud og se ridestævner en dag det p..ser ned.

Så Jubiiiiiiiiiiiiiiiiiii Nu kan jeg så bare håbe at resten af alle de ting jeg ønsker mig, går i opfyldelse.

Og jeg ved godt man skal passe på hvad man ønsker sig, for man risikere at få det. Men jeg risikere det gerne med resten af de ting jeg ønsker.

Da Vinci

Puha kan se at jeg rigtig har været i det filosofiske hjørne med det sidste indlæg.
Måske skyldes at jeg har været i biffen med mine søstre og min niece.

Vi var inde og se Da Vinci mysteriet, som jeg er den eneste af os fire der har læst.
Så jeg havde en fordel, jeg kendte jo plottet. Men holdt det selvfølgelig hemmeligt for de andre.
Må dog indrømme at jeg på et tidspunkt hoppede i sædet, og det selvom jeg vidste hvad der ville ske som det næste. Men med lyd på er det jo noget andet.

Jeg forstår ikke helt at den er blevet skældt sådan ud af anmelderne, jeg synes at skuespillerpræstationerne er gode. Tom Hanks spiller som sædvanlig godt, selvom jeg måske ikke lige ville valgt ham til Langdon. Men han fylder nu rollen godt, det er jo heller ikke uden grund at han har vundet mere end en oscar.

Hvis man kan se bort fra de mangler der er i forhold til bogen, så kan filmen godt nydes efter bogen. Eller man kan se det som en ganske almindelig film.
Tit er det jo det man gør forkert, at sammenligne bog og film.

Fatter dog ikke hvorfor den katolske kirke gør så stort et nummer ud af den film, jeg mener helt ærligt det er en film. Og jo mere de brokker sig og prøver at modargumenter, ja jo mere tror folk på filmen og bogen.
Om han har ret eller ej, om der virkelig er efterkommere af jesus. Tja det er vel hvad man vælger at tro på.
Og lige meget hvad den mest solgte fiktionshistorie i verden er stadig biblen. Det skal kirken da bare være glad for.

Anonymitet eller ??

Der var noget som slog mig her til aften, heldigvis ikke hårdt. Men hvor anonym er man egentlig som blogger, kan man virkelig være det.
For sjov skyld googlede jeg hunløven, og det første der kommer frem er denne blog. Det blev jeg egentlig lidt overrasket over. Ikke at jeg tror jeg bliver en berømt blogger af den grund. Men statistisk set, må det jo betyde at flere vil "opdage" denne blog. Spørgsmålet er så hvor mange der bliver "hængende" eller kommer igen.

Og selvom man som jeg har valgt et synonym at skrive under, betyder det så at man er anonym. Kan man virkelig skrive om personlige oplevelser og være anonym. Eller er det bare en illusion, for lige meget hvad så udstiller man jo sig selv. Man lufter sine tanker, deler glæder og sorger, fortæller mere eller mindre personlige ting.

Er alle bloggere et eller andet sted ekshibitionister, vil vi alle ses af alle. Eller kun ses af nogen.
Eller kan vi skjule os i mængden, samtidig med vi blotter os. Skjule os fordi der er så mange af
os. Hvad er det egentlig der gør at vi tør vise os på denne måde, er det myten om at vi er anonyme. Men er vi det ?

Hvor ekshibitionister er vi når vi gemmer os bag synonymer, bag mere eller mindre falske navne. Og er dem der bruger deres egne navne, er de mere ekshibitionister end resten af os. Eller tør de bare stå ved det de er og det de skriver.

Personligt ved jeg at min familie kender til min blog.
Men gør det at man yder selvcensur, eller er det egentlig lige meget. Er det her man kan sige det man ellers ikke ville turde.

Hmmm en masse spørgsmål. Hvem har svarene, jeg kunne i hvertfald godt tænke at hører nogen forslag.

6-årig

Ok hvad er bedre end når en 6 årig siger: Jeg vil hænge på hovedet igen. For at så komme over og slå en på armen, bare for man skal gøre det.

Der kan sikkert kommes med en masse gode og gyldige svar, det tvivler jeg ikke på. Men det overnævnte oplevede jeg i dag.

Jeg har selv en fantastisk niece og en lige så fantastisk nevø, men da der er henholdsvis 16 og 11. Ja så er de blevet lidt for store til at man kan tage dem op, og vende dem på hovedet. Især ikke min niece på 16 som nu er højere end jeg er.

Min nevø, ja han mangler kun ca 30 cm så er han lige så høj som mig. Og han stritter lidt mere imod nu, når man kilder ham. Selvom jeg har på fornemmelsen at han nyder det, selvom "hold nu op moster" bliver ytret en del gange mellem grinene.

Ja min søsters to små "møgunger" er ved at blive store, men det gør jo ikke man elsker dem mindre.


Næ den nævnte 6-årig er min venindes søn, en glad lille gut. Som elsker at blive kildet, og blive leget med når jeg kommer. Tror endnu ikke jeg har været der, når han har været hjemme, uden han har skullet kildes.
Og hvis jeg ikke lige har fokus på ham, ja så bliver jeg skudt på, kastet raketter efter eller bare slået indtil jeg giver mig og kommer og leger.
Min venindes kommentar er som regel: " Iih i to, i hygger jer rigtig hva !"
Mens hun sætter sig på en stol og kigger på.

Men nu er jeg jo opdraget med at de voksne leger med, så jeg kan da ikke sidde der og være pæn.
Især ikke når der er en 6 årig, der står og bokser mig på armen. Eller vil snuppe min mobil i lommen, fordi han så ved jeg render efter.

Så helt voksen bliver jeg nok aldrig.

Sagde dog nej tak til at tage ham med hjem, men det er nu mest for ikke at spolere ham helt. Så er det jo ikke sikkert at hans mor vil have ham hjem igen, og jeg bliver nok aldrig en god forældre.

Australske kvinder og kæledyr

Jeg har altid gerne ville en tur til australien, ikke at jeg har mistet lysten.
Det står som en af mine store drømme, at rejse rundt derned. Bare leje en bil og se hvor vejen fører hen.
Og som nogen måske kan huske, så er jeg stor fan af Water Rats.

Men efter at have læst om det australske kvinder udsætter politiet for og hvilket forhold de har til deres kæledyr. Ja så ved jeg ikke rigtig om jeg tør nærme mig en australsk kvinde med et kæledyr.

Så bare rolig Mary, jeg skal nok lade være med at komme for tæt på.

hmmm lønseddel

Når man som jeg er opsagt, og går hjemme. Ja så er det en lettere surealistisk oplevelse, at modtage sin lønseddel med posten.
Den er ikke dårlig, helt rart for så er denne måneds regninger dækket. Men alligvel lidt surrealistisk.
Oveni har jeg fået udbetalt mit ferietillæg, så lønnen er lidt højere end den plejer. Ikke at jeg på nogen måde brokker mig over det. Ikke når man tænker på at min løn er lavere end gennemsnittet, på arbejdespladsen. Ja den er endda lavere end den, nogen af dem som jeg har lært op, har.
Men hul i det, lige nu gælder det for mig om at komme videre. På min måde.

Sol eller regn

Jeg elsker sol og varme, intet er bedre end kunne sidde i haven til sent ud på natten i shorts og t-shirt. At tage til stranden, bade og ellers ligge og blive gennemvarm.
At grille med familie og venner, få vendt livet på en afslappet og hyggelig måde efter en dag fyldt med solskin. At se tågen ligge i de lave dele af marker og skove, mens solen står op.

Når alt det er sagt, så.....

Æællsskkeerr jeg tordenvejr. Jeg synes det er så hyggeligt, lige til at nyde. De utrolige kræfter der bliver sluppet løs, det flotte skue det er at se.
Jeg kan da også blive forskrækket i et tordenvejr, især når lynene slår ned tæt på. Men alligevel holder jeg af det, det er et flot skue.
Det er selvfølgelig bedst med et rigtig sommertordenvejr, sådan efter en måned med 30 grader. Hvor det rigtig kan knitre, og hvor jorden rigtig har brug for det.
Så er der intet bedre end at gå ud bagefter, luften er renset og alt er friskt på en anden måde.

Og en gang i mellem har alting brug for at blive skyllet af, så vi kan se det på en ny måde

Fredagens dagsplan

Så er det endelig fredag, og dermed er weekenden skudt i gang.
Dagen i dag, ja den er brugt i godt selskab. Det synes jeg da i hvertfald.
Dagen startede med at jeg besøgte min veninde, tog lidt morgenbrød med. Vi snakkede hele formiddagen væk, om alt og intet. Meningen med livet, som Douglas Adams har slået fast er 3. Om det at starte på en uddannelse, eller søge job. Om forhold, mænd, følelser, vejret, hendes græsplæne ( ja du læste rigtig hendes græsplæne ), som sagt alt og intet.
Kørte derfra lidt over middag, med humøret i top. For selvom vi begge skulle have en dårlig dag, ja så ender vi nu altid med at trække på smilebåndet.
Og er man ked af det, så er der ikke bedre venner end dem der kan få dig til at grine.

Måske er det derfor jeg ikke har nogen kæreste, for krav nummer 1 eller i det hele taget er at han kan få mig til at grine.

Var lige hjemme og vende, ligeså meget for at få købt ind til weekenden. Få ryddet en lille smule op, selvom det ikke var meget.
Kørte så over for at passe min ædste storesøster, da hun fik kemo i mandags. Så hun har ikke meget energi i de her dage, men det vender heldigvis snart.

Og nu ja nu vil jeg sætte mig og slappe, hygge med hunden som ligger her ved siden af mig.

Til alle der læser denne blog.

God weekend !

Møde med fagforeningen

Så kom dagen hvor jeg skulle til samtale på fagforeningen, de ville hjælpe mig med en arbejdsskade-anmeldelse. Hvilket jo er meget flinkt af dem.
Jeg kom derud, og havde efter besked min kontrakt og min opsigelse med. Fik lov til at vente lidt da sagsbehandleren sad i møde, men det var ok.
Hun var umådelig flink, og sagde flere gange at hun var ked af det jeg har været udsat for. Selvom det ikke hjælper, så var det rart at hører.
Hun synes helt sikkert at min dep skulle anmeldes som arbejdesbetinget lidelse, som det så fint hedder. Havde også fundet formular og det hele frem, men da det kom til de latinske udtryk måtte vi begge melde fra. Så jeg skal have den med til lægen, men det er heller ikke noget problem.
Sad lidt og snakkede, jeg fortalte lidt om forløbet. Hun spurgte om jeg synes min tillidskvinde havde hjulpet mig nok. Sagde at det synes jeg , hun har hjulpet som meget som hun kan. Men da hun jo også er kollega, så skal hun også passe på ikke at det bliver for personligt.
Hun sagde at mod den gængse opfattelse, så kan man godt blive fyret mens man er sygemeldt. Men det vidste jeg jo i forvejen, og egentlig har det jo også været lidt af en lettelse.
Sagde at jeg ikke skulle forvente at få erstatning, og det gør jeg bestemt heller ikke. Håber bare det kan gøre det nemmere for andre i fremtiden.
Hun sagde at hun var blevet kontaktet af en af de lokale aviser, som vil lave en artikel om voksenmobning. De havde spurgt om hun kendte nogen der ville fortælle deres historie.
Spurgte om jeg kunne være interesset. Som min veninde sagde, ville det være at brænde alle broer bag mig.
Har lovet at tænke over det, ville måske være interesset hvis jeg kunne gøre det anonymt.
Indrømmer det ville være dels for min egen skyld, men også for andre der er fanget i den situation. Så de kan komme ud af den før de kommer så langt som jeg gjorde.
Nu må vi se hvad der sker, håber på at blive optaget på den nye uddannelse, og på at revalideringen går igennem.
Og ud over det, ja så vil jeg bare kunne leve mit liv og være mig.
Når jeg ser tilbage på det forløb jeg har været igennem, ja så er der ting der gør mig glad. At jeg har fået "ryddet op" i mine såkaldte venner, så kun de ægte er tilbage. At jeg har haft god støtte i min familie, venner og de professionelle jeg har mødt. Og at jeg har været så heldig at lære nye fantastiske mennesker at kende.

Bananer tæt på at dø

Øh hvad. Det var min første reaktion på denne nyhed.
Nu vidste jeg ikke lige at en banan kunne dø, men ok.
Men overskriften fangede da mit øje, og jeg måtte læse den artikel. Om ikke bare for at finde ud hvad det dog drejer sig om.
Kort fortalt, er det fordi de "vilde" banansorter er ved at udø. På grund af den evigt ekspanderende verden, og vores allesammens brug for plads.
Så den banan vi så gladeligt køber i Netto, Brugsen eller andre steder. Ja den har fået problem med svamp, det lille puds. Og med mindre man finder andre sorter som er resitente, og man kan krydse med. Ja så kan den altså uddø.
Og hvad vil det ikke betyde for vores banankager, frugtkurve, børnens eftermiddagsfrugt i børnehaven. Vi er så vant til at der er bananer året rundt.
Men at de lige frem dør, ja det var måske en lille overdrivelse.
Givet de har trænge tider, de kære bananer. Og det kan ikke være sjovt at have svamp, klør sikkert. Men et eller andet sted tror jeg ikke de dør i morgen.
Og ellers, ja så kloner vi dem da bare !
I bund og grund synes jeg det er synd for de små gule tingester. Men hvis og Bananer i pyjamas dør, ja så sponsere jeg sgu rydning af et par kvadratkilometer skov. Bare for at slippe for sangen !

Føling = skod

Noget af det værste man kan opleve er at vågne op, som man er på vej ind i en føling.
Jeg vågnede i morges, og havde det ret underligt. Det tog et øjeblik før min hjerne registrerede hvad der var galt. Selvom jeg burde reagere hurtigt, var kroppen allerede blevet tung og langsom. Men kom da op og stavrede ud i køkkenet.
Her blev der hurtigt smurt noget mad, som lige så hurtigt blev indtaget.
Og bagefter var det tilbage i seng, for sådan en omgang dræner en fuldkommen.
Det er mange ting i denne verden, som jeg ikke synes er lige sjove.
Men at få en insulinføling, eller være på vej ind i en. Ja det ligger ret tæt på toppen.
Måske fordi jeg har oplevet, at kollegaer har grebet mig idet jeg faldt om. Eller komme til sig selv på en skadestue, og ikke helt kunne huske hvad der er sket.
Så langt kom jeg heldigvis ikke ud i dag. Men ved det kan ske.

Venter

Jeg har langt om længe fået sået min nye plæne, så den salige regn kommer som kaldet.
Jeg elsker sol og sommer, tag ikke fejl. Men det at det kommer til at regne de næste dage, ja det kommer til at spare mig en del i vandregning.
Desuden er jeg imod at brug godt drikkevand til et sådant projekt, men ejer desværre ikke en vandtønde.

Alt hvad der mangler nu, er at skaffe jord til min urtehave.
Baljerne er indkøbt og der er lavet huller i bunden.
Men jeg mangler jord og planter.
Har endnu ikke helt bestemt hvad der skal i. Den ene er dog dedikeret til jordbær, har fundet en sort der giver gode søde bær.
Og en balje skal fyldes op med kryddderurter, lige så meget for duften og hyggen, som for at kunne bruge dem i maden.
Den sidste har jeg ikke helt bestemt mig til endnu. Så det kan være at den får lov til at vente til næste år.
Ellers er dagen blevet brugt til at få lavet ansøgning, som også er sendt afsted. Jeg håber dog at jeg har fået alt med, da det er nogen år siden jeg sidst søgte ind på en uddannelse.
Men nu er den som sagt sendt af sted og jeg kan intet andet end at vente. Og så krydse fingre for at jeg bliver optaget, og at min revalidering går igennem.
Den må meget gerne gå lidt hurtigt igennem, så jeg ved om jeg er købt eller solgt. Ikke rart at leve i uvidenhed, men det må jeg åbenbart leve lidt med endnu.

Går også og venter på at jeg får brev fra højskolen, det skulle gerne komme snart. Især eftersom det er i uge 24, at jeg er tilmeldt. Dvs har jo kun betalt depositum endnu, men alligevel.

Skal på fagforeningen på torsdag, ud og udfylde papirere på arbejdsskade. Eller hvad de nu råder mig til, de lød ikke helt afvisende i telefonen.
Skal også have aftalt en dato jeg skal ud og sige farvel på mit gamle arbejde. Ikke at jeg glæder mig, men det skal overstås. Og kan forstå på min TR at selv min afdelingsleder, spørger til hvordan jeg har det. Så må hellere få det overstået. Selvom det nu kunne være lidt fedt, at komme og sige " Ja jeg er blevet optaget på en ny uddannelse, får fuld revalidering. Så i kan rende mig" Ok det sidste siger jeg nok ikke, men alligevel.

Water Rats

Det er med glæde at jeg for et par dage siden, opdagede at min ynglingsserie er tilbage på tv.
Den er godt nok et par år gammel, men alligevel synes jeg den har noget, stadigvæk.
Jeg er stor fan af Water Rats, og har tilmed haft held til at se nogle afsnit som ikke er sendt herhjemme.
At kunne følge Rachel, Helen, Frank, Jeff og alle de andre, er et rart gensyn. Et jeg glæder mig til hver dag, selvom jeg ikke er lige så meget slave af at skulle se afsnittene mere.
Der var et tidspunkt hvor der var rigtig mange hjemmesider på nettet, som var dedikeret til denne serie. De er desværre for de flestes vedkommende blevet nedlagt.
Der var en del, mindre gode. Men faktisk også nogle rigtig gode, som bla. Gro's. En nordmand, som jeg var så heldig at lærer lidt at kende. Hun havde den bedst opsatte, og mest udførlige hjemmeside jeg nogensinde har set. Hun valgte dog at nedlægge den, hvilket jeg synes var en skam.
Oven i alle hjemmesiderne om Water Rats, var der et par netringe dedikeret til Fanfic. Jeg var selv medlem på et tidspunkt.
Hvis der skulle sidde nogen og ikke vide hvad fanfic er, så er det historier / afsnit skrevet af fans.
Det var / er selvfølgelig ikke alle der er medlem der skriver, og jeg selv læste også mest i starten. Men endte med at sende nogle historier afsted, og kom endda ind på en 3 plads i det års bedste nye forfatter. Givet vi var kun fire, men jeg er nu stadig stolt.
Savner det af og til, min korte ikke særlige gloværdige forfatterkarriere. Men livet går jo videre.
Men min Water Rats dem har jeg lov til at have.
Ville dog ønske jeg havde dem på dvd, men har ikke kunne finde dem nogen steder. Hvis der er nogen der ved hvor de kan købes, så sig endelig til.

Plænevanvid

Jeg har aldrig været det store havemenneske, så for dem der kender mig, er mit havevanvid overraskende.
Jeg har da i hvertfald bevis på at jeg har været i haven i dag, nemlig en stor vabel. Den sidder uheldigvis et meget ubelejligt sted, nemlig der hvor jeg normalt hviler riven, hakkejern osv.
Så der er vist dømt havehansker for mig det næste stykke tid. Men heldigvis er de kommende plænestykker, nu gjort rimelige plane. Så den lovede regn i morgen, kommer ikke til at ødelægge mit humør.
Tværtimod gør det at, jeg slipper for at bruge dyrt vand til at få jorden til at synke lidt sammen.
Glæder mig usigeligt til dette projekt er færdigt, og jeg endelig kan nyde at sidde under mit træ med en god bog.

Bryllup + dage i haven

Torsdag stod i bryllupets tegn, dog ikke mit. Jeg har endnu tilgode at blive fanget ind.
Først hos lægen, så snak med socialrådgiveren fra firmaet. Så endelig afsted mod kbh, hvor vi skulle til bryllupsreception.
Fem mennesker i en bil, så kommer man ikke meget tættere på sin familie.
Men vejret var dejligt, og den lille cafe/resteaurant var hyggelig. Hele familien samlet, og alle i godt humør. Brud og brudgom valgte at holde bryllup som de ville, og ikke som familien måske forventede. Hvilket jeg synes var godt gået, og faktisk helt i deres stil.
Ungerne rendte rundt og legede mellem alle vi voksne, som fik snakket om løst og fast.
Da jeg kommer fra en familie, hvor vi fætre og kusiner, nærmest er vokset op sammen, har vi faktisk altid en masse at snakke om. Vi følger med i hinandens liv, på godt og ondt. Og det at se hinandens børn vokse op, er bare endnu et privilegium.
Bagefter gik turen til Bakken, for nogen af os. Ud og spise lidt mad sammen, og hygge. Er dog lidt ked af at jeg ikke fik set tjenerens ansigt, da vi kom anstigende. "Ja vi skal lige have et bord til 14, tak" Og så satte vi os ellers i en stor pærevælling, hvilket gjorde regningen lidt af en opgave bagefter. Men det var nu tjenerens problem, og hvad de fik jo deres penge.
Så ud og nyde Bakken og alle dens herligeheder. Vi voksne fik vist prøvet mere end børnene, de to ruschebaner blev indtaget og besejret. Samt radiobiler, Tårngyset og et par forlystelser til. Alle nød bare at kunne hygge med familien, og månen stod pænt på himlen da vi begyndte at trille hjemad.
Fredag forgik for mit vedkommende med at grave op og sortere blomsterløg, som skal tørres så de kan komme ned til efteråret. Så jeg fik rig lejlighed til at nyde solen, mens jeg sorterede på plænen.
Aftensmaden var en god gang familiegrill, hos min søster og svoger i deres have. Efterfyldt af en lille gåtur, som alle herunder hunden havde godt af.
Og dagen i dag, ja den har stået på mere have. Fik gravet de sidste planter op som skulle gemmes. Og her til eftermiddag kom min svoger og har fræset hele staudebedet op, hvilket var lidt af et arbejde.
Så nu ved jeg hvad jeg skal lave de næste dage, der skal rives vissen plantemateriale op. Den skal rettes af og jeg skal have sået græs. Og inden længe så har jeg en endnu større græsplæne, med et dejligt skyggetræ. Men meget mindre dårlig samvittighed over det ukrudt jeg ikke kan styre. Forhåbentlig.

Der udbryder hungersnød !!

Eller det skulle man tro hvis man ellers smutter forbi den lokale indkøbsbutik. Folk stavler alverdens ting op, kurve og indkøbsvogne fyldes til bristepunktet. Og hvorfor, nå jo vi har en ekstra fridag, endda en helligdag. Man skulle tro at hele danmarks befolkning havde tænkt sig at stoppe sig med så meget mad som overhovedet muligt.
Tag den, i mennesker som sulter verden over. Vi har en helligdag, og derfor skal der købes stort ind.
Jeg fatter det ikke. Fra tid til anden tager jeg mig i, at ville gå over til den nærmeste og spørge: Undskyld, men er der noget jeg er gået glip af. Er der udbrudt hungersnød, har vi erklæret svensken krig, eller er der noget andet forfærdeligt sket.
Det minder mig svagt om da der var generalstrejke, og folk flåede tingene ned fra hylderne og ud af hinandens indkøbsvogne. Gad vide hvor mange der stadig har frossen mælk og, her må jeg grine, gær liggende i fryseren.
Selv var mit problem at få benzin, til trods for jeg arbejdede på et raffinaderi. Jeg var elev, og vi var ikke omfattet af strejken, så vi havde bare at møde op. Men laboratoriet havde nu aldrig været renere, da strejken var over.

Bøger og musik

Jeg indrømmer det, ingen grund til tortur.
Jeg har et eller andet med bøger, jeg kan ikke gå forbi en boghandler uden liiigggeee at skulle kigge. Det er det samme med musik.

I dag var jeg inde i kiosken i det lokale center, var der i et helt andet ærinde. Men mine ben førte mig sikkert ned i deres bogafdeling. Det er ikke en boghandel, men fra tid til anden kan man være heldig at finde en god bog. Og inden jeg havde set mig om, stod jeg med ikke mindre end to. Mit liv af Bill Clinton og The Hichhikers ultimative guide to the galaxy. Begge er bøger jeg har læst og nydt før, men i dag faldt jeg i og måtte simpelthen eje dem. De tiggede og bad om at komme med mig hjem. Så jeg måtte slippe 300,- bobs, og vupti lå de i en plastikpose sikkert på vej hjem til mig.

Det lyder ikke af meget, men skal måske fortælle at jeg i sidste uge også købte bøger for 300,-. Der sikkert en eller flere der nu tænker, nå ja 600,- det er vel ikke så vildt. For at sætte det i perspektiv, skal jeg måske fortælle at jeg har lige under 3000,- til mig selv om månden. Og så begynder det jo alligevel at ringe lidt.

Men nu er de købt, og de vil blive nydt og læs igen og igen. Jeg beklager mig skam ikke, overhovedet. For jeg er villig til at leve af havregryn, bare for at kunne beholde mine bøger.
Jeg har dog et lille problem med mine bøger, nemlig det at jeg snart ikke har plads til dem mere. Ikke uden de skal ligge gemt væk i kasser i min kælder. Og det nænner jeg ikke. Bøger er til for at blive nydt og værdsat, det samme med musik.
Det skal ikke gemmes væk, det skal tages frem og bruges.

Og nu vi er ved musikken, ja så tør jeg gerne stå frem og sige at i dag har den stået på Sanne.
Om mine naboer er ved at være trætte af det, det rager mig. De hører dansktop, og det er bestemt ikke lige min stil.

Nej den kære rockmamma, hende kan man bruge timer, ja dage sammen med. Og i dag, har jeg fået spillet hele min beskedne samling af hendes værker. Dog røg der også en enkelt ind med hendes backupsangerinde og dennes band Heartbeat club

Selv har jeg været så heldig at hører Sanne to gange. Den ene gang var det en "privat" koncert for det firma hvor jeg arbejde, og anden gang var i det lokale musik hus. Begge gange var en kanon oplevelse, en nydelse for ørene og sindet. Det er efterhånden desværre sjældent at man møder nogen der er så tilstede som hun er. Jeg giver ikke meget for alle de præfabrikerede bands der kommer frem. Til alt held virker Heartbeat Club ikke som et af dem.

Men det er min beskedne mening

test

test

Kommunalt møde

I dag har jeg haft den "ære" at, møde min socialrådgiver for første gang. Det er faktisk første gang jeg stifter bekendskab med det kommunale. Har godt nok prøvet at gå arbejdsledig før, men aldrig været på kommunen. Det var kun A-kassen.
Men idag har jeg så været til et formøde, for at bestemme hvad der skal ske fremover.
Alt dette skyldes at jeg fornylig, er blevet fyret, pga for mange sygedage. Disse sygedage skyldes depression, som er kommet som følge af langvarig mobning på arbejdspladsen.
Så skal jeg hele møllen igennem, ikke ligefrem noget jeg ser frem til.
Fik dog at vide at jeg skal kontakte min fagforening, da depressionen skal anmeldes som arbejdsskade. Ok den havde jeg ikke lige set, komme ind fra højre. Ikke at jeg tror på jeg har en kats chance i en dobermankennel, men for at blive indstillet til mulig revalidering skal det altså meldes.
Jeg vil ikke sige at mødet var ubehageligt, men jeg har da prøvet en hel del ting. Som jeg syntes var behageligere.
Det mest behagelige var at kunne gå derfra, efter at have tilbragt en time i et ulideligt varmt lokale. Hvorfor rådgiveren ikke åbnede vinduet fatter jeg ikke, for lige præcis varme er ikke det der slår mig ud.
Ellers har dagen været stille. Jeg har dog endelig fået lavet mit feed til blogbot.dk. Hvilket jeg nu har bavlet med i et par dage. Og som sædvanligt var det så nemt, som at klø sig i nakken.

Hvad vil jeg være ?

Hvad vil jeg være når jeg bliver stor ??

Personligt har jeg ikke helt bestemt mig endnu, hvilket jo er lettere tosset. Måske især når man tænker på at, jeg har rundet de 30. Men jeg har altså ikke bestemt mig endnu.

Jeg troede ellers at jeg havde, og har da også en erhversfaglig uddannelse bag mig. Min industrilaborantuddannelse har kun 6 år på bagen. Men allerede nu ved jeg at, det ikke er det jeg skal beskæftige mig med resten af mit arbejdsliv.

I de seks år jeg har arbejdet, har jeg været det samme sted. Desværre har jeg været udsat for voksenmobning på arbejdspladsen, og har derfor mistet al min lyst til mit fag. Noget jeg egentlig er lidt ked af.

For et lille stykke tid siden besøgte jeg en veninde, og spurgte hendes 6 årige søn, hvad han ville være når han blev stor. Det vidste han ikke, men han ville gerne tegne huse og huler.
I voksenhjerner bliver det til arkitekt.

Tænk at være den alder igen, og ikke vide hvilke krav og forhindringer der er for at blive hvad man vil.

Selv har jeg ville være

• Politibetjent
• Sergent i hæren
• Fysiker
• Laborant
• Bankrådgiver
• Læge
• Guide i australien
• massør

Indtil videre er kun den ene ting blevet realiseret. Nå ja, jeg ville også have eget hus og bil. Det har jeg, mangler dog manden i mit liv. Men hvem ved, det kan være jeg falder over ham.

Og mens årene er gået, er jeg også blevet moster til 2 dejlige unger. Blevet veninde, kollega, kæreste og ex-kæreste, kusine og mange andre ting.

Hvad jeg vil arbejde med ved jeg ikke endnu, men ved hvad jeg vil være.

Mig selv !

Sol og fregner

Jeg holder meget af sommeren, det skal slås fast som det første.
Med syvtommersøm, jeg elsker varme.
Det er lige før jo varmere jo bedre. Når jeg er sydpå, gerne Grækenland, har jeg intet i mod 40 grader. Jeg nyder det ligefrem, og trives fint også i middagsheden.
Jeg indrømmer blankt at, det også kan være lidt af en mavepuster for mig. At komme fra 20 danske grader til 40 græske grader. Men efter ca et døgn, ja så er jeg frisk og i mit es.
Der er dog en ting jeg ikke bryder mig om ved sommeren. Og det er bestemt ikke vejret.

Nej det er det faktum at jeg får fregner !

Normalt har jeg ikke fregner, og slet ikke på næsen. Men ved den mindste sol påvirkning, og det skal være den rigtige sol. Ja så ligefrem myldre de frem på min næseryg.

Jeg ved godt at det er da ikke så slemt. Men helt ærligt, jeg har blå øjne og blondt hår. Jeg gider sgu ikke være mere steriotyp, og dermed udvilke fregner.

Men jeg må se mig slået af DNA'en, min far er rødhåret. SUK !!! Der har jeg sgu ikke været heldig i genpuljen.

Foråret endelig kommet

Så er foråret endelig kommet, eller skulle man sige sommeren. Temperaturen er da heldigvis sneget sig over de 20 grader i dag. Så jeg har personlig fundet shortsene frem, og viser med meget lidt stolthed de blege ben frem.
Har dog snydt lidt og brugt en smule selvbruner. For selvom jeg ikke er videre forfængelig, så hader jeg mine hvide ben. Og jeg har oveni meget svært ved at få bare en moderat farve på benene.

Et af de "pejlemærker" jeg bruger, for at se hvor langt hen på året vi er kommet er dette.

Dette er mit japanske kirsbærtræ, det bruger jeg til pejling. Det er næsten sprunget ud, men mangler de sidste knupper.

Der er ikke noget så flot som når det blomster, desværre er det dog kun i kort tid.

Ellers er dagen gået med at få købt ind, så jeg kunne få plantet mine rododendroner om. De er nu flyttet i potter, og har fået det rigtige jord. Om de overlever det ved jeg ikke, men håber da. Er glade for dem, men de står et sted hvor der skal lægges græs.

Hele mit staudebed skal fræses op, og der skal lægges græs. Det er simpelthen blevet for gammelt og sammengroet. Og jorden er fuldkommen stenhård og ikke til at komme i. Så nu skal der laves en have der er nem at passe, så får jeg forhåbentlig også brugt den noget mere.

Fik købt et par murerbaljer til at lave urtebede i. Tak Henriette, som du kan se har jeg tyvstjålet din ide. Der er lavet huller i bunden, og den venter nu bare på at blive fyldt op med noget godt jord. Derefter må jeg lægge hovedet i blød, med hvad jeg vil have i dem. Indtil nu er krydderurter, og jordbær det der først popper op. Men hvem ved. Alle gode ideer modtages.

Det var så den lørdag. Den som for mig endelig signalerede foråret.

Tilbage på blogger

Ja så er jeg tilbage på blogger. Ikke fordi at smartlog ikke er god nok, men da jeg er lidt af en pillefinger. Ja så vil jeg gerne kunne lave lidt om.

Dagens dont

Synes denne dag er fløjet afsted, hvilket egentlig kun er ok. Især i lyset af de sidste dages, til tider trummen med fingre tempo.

Har fået flyttet “hjem” med bloggen. Roder rundt i html-koder, da jeg ikke helt er tilfreds med layoutet. Forhåbentlig fatter jeg på et eller andet tidspunkt lidt, så jeg kan lave lidt om.

Har endda været i haven, som ellers desværre ikke altid er mit favorit sted. Ikke mere, haven var ellers en af grundene til jeg købte huset. Det var en lille lukket have, hvor jeg og fuglene kunne være i fred. Men efter at vandværket, som er min naob til den ene side. Besluttede at rive hække op, sætte hegn op og lægge fliser ind hos dem. Ja så har hele vejens og områdes børn fundet ud af at det da er en dejlig legeplads. Så jeg kan nu se frem til at nyde mine sommeraftener i skrig og skrål, fra alle de børn som har fundet dette som legeplads. Og at hegnet så på vandværkets side ikke er højere end at diverse børnenæser, kan titte ind over gør ikke oplevelsene meget bedre.

Tro nu ikke at jeg hader børn, jeg holder meget af børn. Noget min niece og nevø, samt veninders børn kan skrive under på. Men jeg ønsker ikke at nyde deres højlydte røster, samtidig med at jeg sidder med en god bog og gerne vil slappe af. Og jeg er heller ikke den store fan, af at der kommer en fodbold flyvende, mens jeg prøver at nyde solens stråler. Et eller andet sted så ødelægger det lidt oplevelsen, i hvert fald for mig.

Men har da fået ordnet lidt i forhaven, hvilket gav et udbytte på lidt over en halv affaldssæk af udkrudt og møg. Herunder er ikke indregnet det slikpapir og andre “spændende” sager som bliver kastet fra vejen og ind. Selv græsplænen er blevet trimmet, men det var nu også meget tiltrængt. Det var blevet så slemt at, selv solsortene kunne gemme sig for katten i græsset. Det var ligesom et vink med en vognstang til mig om at, nu var det altså på høje tid.

Så nu vil jeg sætte mig med fødderne oppe, tænde kassen og håbe på der er noget interresant at se. Ellers så står den på en dvd, måske skal Jack, endnu engang få lov til at smelte Diana Keatons hjerte. Eller også tager jeg til et hus i toscana. Verden kan komme helt ind i stuen.

Flyttedag

Jeg flytter min blog over til den gamle adresse. Håber vi ses på Hunloeven.smartlog.dk

At være hos lægen

At være hos lægen, minder mig til tider om da jeg var barn. Ikke at der skete noget skidt, men det at sidde der og vente.
Jeg er som nok mange børn, blevet slæbt med til lægen, også når det ikke var mig selv der var syg. Det var nu ikke så slemt, så sad man bare ude i venteværelset og læste Anders And.
Noget andet var det når jeg fejlede noget. Det var ikke altid lige sjovt.

Hele familien havde den samme læge, i rigtig mange år. Sådan en god gammeldags familielæge. Han havde praksisen hjemme i hans eget hus, og nogen gange når man kom sidst på eftermiddagen, kunne man lugte hvad de skulle have til aften.
Han var en stor bred mand, men kæmpe hænder, kan jeg huske. Hjertens god, men med en dyb stemme. Og han kunne næsten skræmme livet af mig, især når han tog den formandende stemme på. Men som jeg blev ældre lærte jeg at sætte stor pris på ham. Det kan godt være at han ikke var med på de nyeste metoder inden for lægekunsten. Men en dygtig læge, det var han nu.

Han solgte dog hans praksis, for at gå på pension. Men der gik desværre ikke mange år inden han døde, men folk i byen husker ham stadig. Og alle de der kom hos ham, ja de savner ham stadig.

Den nye læge, ja han fulgte jo med. Og selvom han flyttede ind i huset, og beholdte praksis hjemme. Så blev det aldrig helt det samme. At han selvom han nu har rundet de 40 stadig ligner en stor skoledreng, med en dårlig hårdag.
Han har altid morgenhår, også klokken fem om eftermiddagen.
Gjorde at jeg et eller andet sted aldrig fik den samme tillid til ham.
Og efter at han overhørte min far, som efterfølgende blev indlagt akut med en blodprop i hjertet. Så røg min tillid længere ned.

For et lille år siden skiftede jeg læge. For første gang til en som ikke en eller anden i familien har, og som den første til en kvindelig læge. Jeg har ikke fortrudt et sekund overhovedet, tværtimod. Jeg er blevet taget umådeligt godt i mod, i det lægehus hvor jeg nu er tilknyttet.

Men i dag da jeg sad og ventede, ja så kom jeg til at tænke på min gamle læge.
Ham med de store hænder og dybe stemme.
Gad vide hvad han ville sige til at alt nu går over computere, eller til større, mindre intime venteværelser.

Brev fra socialforvaltningen

Da jeg tog posten ind i dag, lå der et brev fra kommunen.
Det var fra social og sundhedsforvaltningen, som det så fint hedder.
Jeg er nu indkaldt til møde hos min socialrådgiver, noget jeg ikke vidste jeg havde. Har altid holdt mig væk fra de kommunale instanser, undtagen børnehaven og folkeskolen. Men de er jo næsten umulige at undgå.
Ikke fordi jeg har noget i mod kommunen, eller dem der arbejder der. Mere fordi jeg et eller andet sted, ikke helt har forstået hvad jeg skal bruge dem til. Ud over, at betale en pæn del af min hårdt tjente penge, til dem.
Men nu skal jeg altså møde, denne sagnomspundne, socialrådgiver. Hvorfor har jeg endnu ikke helt begrebet. Men kan udfra, det fint skrevede brev, i kommunalsprog, forstås. Udlede at det er fordi jeg, fjollede lille jeg, har været så ærlig at fortælle at jeg er blevet opsagt. Dette pga en længerevarende sygemelding, pga depression. Årsagen kan det være jeg tager op i et andet afsnit af denne blog.

Nu skal jeg evalueres af min læge, om jeg nogen sinde kommer til at gå på arbejde igen. Om jeg skal have pension, eller måske revalideres. Det sidste siger jeg dog ikke nej til, da det betyder at jeg kan tage den uddannelse som jeg ønsker. Men ved jo af andres erfaringe, at revalideringer ikke er noget der sidder på træerne. Ikke dem man selv kan vælge.
Og jeg gider ikke være pædagog. Ikke at der er noget galt med pædagoger, begge mine søstre er faktisk pædagoger. Men det er ikke lige mig, alle de pædagogiske evner i familien er gået til dem.
Til alt held har jeg dog fundet mig en god læge, og hendes vikar er lige så god. Så jeg håber på at kunne få en givtig snak med hende i morgen, hvor jeg skal til mit ugentlige chek. Aldrig har jeg gået så meget til lægen, uden at være syg så man kunne se det. Ikke at jeg lider af lægeskræk, men lige som med banken og kommunen, ja så kommer jeg der så lidt som muligt.

Har dog en aftale i morgen med BST- socialrådgiveren, så håber at hun kan oversætte noget af det for mig. For helt ærligt folkens, i må da indrømme at det er et sprog for sig selv. Og ikke et der skal læses højt eller tales. Ikke med mindre man vil have at folk skal tro man er lettere debil.

Længe ventet

Endelig fik jeg mine længe ventede ram, dvs jeg har måtte købe dem et andet sted.
Der er ikke noget jeg hader værre end dårlig service, og bare fordi man er et netfirma. Ja så giver det altså efter min mening ikke ret til at skide på folk.
Og hvad er der egentlig sket med det stykke papir man underskrev på førhen. Her stod posten med en kuglepen og en lille pda. Jeg er helt med på ideén med pda'en, synes det er en kanon ide. Men helt ærligt, så stik da manden andet end en kuglepen. Det virker lidt for Georg Gearløs agtigt.
Ellers er dagen gået med at nyde vejret, og komme overens med at jeg ikke skal på arbejde igen. I hvert fald ikke lige forløbig. Fedt er der sikkert nogen der tænker, og det synes jeg også oprindeligt. Men nu, jeg ved det ikke helt.
Har altid været i sving med et eller andet. Bortset fra ferier, så det føles lidt underligt lige pludselig bare at have fri. Men kommer nok til at nyde sommeren.