mandag, maj 15, 2006

Venter

Jeg har langt om længe fået sået min nye plæne, så den salige regn kommer som kaldet.
Jeg elsker sol og sommer, tag ikke fejl. Men det at det kommer til at regne de næste dage, ja det kommer til at spare mig en del i vandregning.
Desuden er jeg imod at brug godt drikkevand til et sådant projekt, men ejer desværre ikke en vandtønde.

Alt hvad der mangler nu, er at skaffe jord til min urtehave.
Baljerne er indkøbt og der er lavet huller i bunden.
Men jeg mangler jord og planter.
Har endnu ikke helt bestemt hvad der skal i. Den ene er dog dedikeret til jordbær, har fundet en sort der giver gode søde bær.
Og en balje skal fyldes op med kryddderurter, lige så meget for duften og hyggen, som for at kunne bruge dem i maden.
Den sidste har jeg ikke helt bestemt mig til endnu. Så det kan være at den får lov til at vente til næste år.
Ellers er dagen blevet brugt til at få lavet ansøgning, som også er sendt afsted. Jeg håber dog at jeg har fået alt med, da det er nogen år siden jeg sidst søgte ind på en uddannelse.
Men nu er den som sagt sendt af sted og jeg kan intet andet end at vente. Og så krydse fingre for at jeg bliver optaget, og at min revalidering går igennem.
Den må meget gerne gå lidt hurtigt igennem, så jeg ved om jeg er købt eller solgt. Ikke rart at leve i uvidenhed, men det må jeg åbenbart leve lidt med endnu.

Går også og venter på at jeg får brev fra højskolen, det skulle gerne komme snart. Især eftersom det er i uge 24, at jeg er tilmeldt. Dvs har jo kun betalt depositum endnu, men alligevel.

Skal på fagforeningen på torsdag, ud og udfylde papirere på arbejdsskade. Eller hvad de nu råder mig til, de lød ikke helt afvisende i telefonen.
Skal også have aftalt en dato jeg skal ud og sige farvel på mit gamle arbejde. Ikke at jeg glæder mig, men det skal overstås. Og kan forstå på min TR at selv min afdelingsleder, spørger til hvordan jeg har det. Så må hellere få det overstået. Selvom det nu kunne være lidt fedt, at komme og sige " Ja jeg er blevet optaget på en ny uddannelse, får fuld revalidering. Så i kan rende mig" Ok det sidste siger jeg nok ikke, men alligevel.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du kan jo nøjes med at tænke det!
Det kunne også være fedt ;-)

Jeg håber, det hele flasker sig for dig, du fortjener lidet medgang nu, efter du er kommet væk fra den arbejdsplads, hvor du ikke trivedes.

Mht til baljerne og jord, så har jeg brugt pottemuld med leca, det gør at potterne hverken bliver for tørre eller for våde.

Knus!

Anonym sagde ...

Du kan jo nøjes med at tænke det!
Det kunne også være fedt ;-)

Jeg håber, det hele flasker sig for dig, du fortjener lidet medgang nu, efter du er kommet væk fra den arbejdsplads, hvor du ikke trivedes.

Mht til baljerne og jord, så har jeg brugt pottemuld med leca, det gør at potterne hverken bliver for tørre eller for våde.

Knus!

Anonym sagde ...

Hov! Jeg er åbentbart blevet postet X 2 *G*

Du må gerne slette den ene :-)

Anonym sagde ...

Det gør ikke noget, gode ting kan ikke gentages for tit, eller hvordan det nu er.
Jeg vil nøjes med at tænke det, og håbe at ingen undre sig over mit smørede grin. ;-)
Tager rådet til mig, og vil begive mig på jagt efter pottemuld og leca.
Knus !

Anonym sagde ...

Henriette: Gode ting kan ikke gøres for tit.
Tak for tippet med jorden til baljerne, det vil jeg prøve.
Vil tænke det, må så se om der er nogen der lægger mærke til mit lumske smil. ;-)

Anonym sagde ...

Du kunne jo smile som Mona Lisa - og tænke dit! ;-)

Knus!