Det er ok c;)

Haha hihi hoho, eni miny mo.
YES !!!!! Så er de bundne til på mandag færdige, så godt som. De skal pudses og nusses lidt om. Men i det store hele er de færdige. Og det endda en dag før beregnet.
Det er sssååååå godt, mmmmmmmmmmm.

Så i morgen kan jeg bruge dagen på at slappe af, samt få ordnet nogle småting.
Lige nu er listen som følger:
1 Klippes
2 På sygehuset og have taget blodprøver og EKG
3 På apoteket
4 Ringet til pensionsselskabet
5 Skrevet brev til El-selskabet
6 Handlet ind til weekenden
7 Hjem til mine forældre og spise ( uhhmmm min mor laver klatkager, namnam)

Det var vist det, det er da en fin lille kort liste. Det skulle jeg nok kunne få en dag til at gå med, sådan da.

Med alle lektierne lavet, ja så har jeg faktisk også en friweekend. Det er noget af det bedste der kan ske i øjeblikket.
En hel weekend, hvor jeg ikke behøver åbne en bog.
En hel weekend, hvor jeg kan nusse rundt uden stress eller dårlig samvittighed.
Findes der noget bedre.

Jo måske en ting. At dem jeg holder af har det godt.
Det er faktisk også sagen, i hvertfald har min veninde det godt. Er i godt humør og ved godt helbred.
Se så bliv det ik' møj bere.

God fornemmelse

Lige nu sidder jeg med en god fornemmelse i maven. Denne uges ene bundne opgave er allerede færdig, og ligger klar på harddisken. Det eneste den mangler er et pænt layout, men det kan altid komme.

Jeg mangler bare den anden, men den ser heller ikke for svær ud. Så hvis alt går vel, kryds fingre for at det gør, så får jeg også lavet den i dag.
Så er det bare de "almindelige" lektier der gør sig gældende. Men det er mest læsning, og det kan altid gøres senere på dagen.
For sige det lige ud: det kommer til at vente til jeg har været hos massør. Lige nu gælder det alle de fine beregninger i statistik.

Dvs efter jeg har skrevet til vores studiekordinator. For der er en af vores lærer der har valgt at gå imod strømmen, og lægge vores opgave inde i et bestemt program. Det holder bare ikke, når vi skal have den pr mail. Det er jo ikke ligefrem fordi vi synes det er sjovt at lede efter opgaverne. Men er de ikke afleveret, fordi vi ikke kunne finde dem, så er det os der sidder med den lange ende.
Selvfølgelig er det ikke vores studiekordinator der er skyld i det, og vil da også sige til ham at det ikke er møntet på ham. Men ved jo af erfaring at det er nemmere at gå til hovedet end røven hvis man vil have at der skal ske noget.

Ellers er dagen brugt på at slappe af, nyde solen og få så meget stress ud af kroppen som muligt.
Det sidste har været en nødvendighed, da jeg godt har kunnet mærke dens indflydelse på både min krop men ikke mindst mit sind.

Nu skal jeg til psykiateren i morgen, så må jeg se hvad hun siger. Forhåbentlig kan hun hjælpe med andet end: Du skal huske at få slappet af !

Men har heller ikke lyst til at tilbringe endnu en nat eller flere på den lokale hjerteafdeling pga stress. Been there, done that.
Jeg er sikker på de er dygtige dem der arbejder der, men hold da helt kæft hvor er der kedeligt. Undskyld mit sprog.
Det er ikke andet end gamle hønisser der er sådan et sted, og hvad kan man så lave. Man kan trisse frem og tilbage på gangen. Ikke en døjt andet, for man må ikke forlade afdelingen uden der er en sygeplejeske med.
Hvad kan jeg sige, jeg fik mere stress af at være der, end af at være hjemme.
Men måske har jeg bare for meget krudt i røven, i hvert fald til det sted.

Lang lørdag

Nu skulle man måske udfra overskriften tro, at jeg vil blogge om shopping og forretningstider. Men nej, det er ikke lige noget af det der optager mig.

Faktisk er det beskrivelse af min egen dag, min lørdag.

Jeg blev færdig med begge mine bundne opgaver i går, dvs jura'en skulle lige skrives ind. Men det er jo det mindste. Så jeg har kunnet bruge min lørdag som det passede mig, uden den mindste flig af dårlig samvittighed.

Så jeg har endelig fået ryddet op, gjort lidt rent. Set fjernsyn, nusset lidt om mine computere. Men ikke mindst fået sovet, uden at der var et ur der var sat til at vække mig. Jeg har endda tilladt mig selv en morfar på sofaen, i gammeldagsstil med et dejlig varmt tæppe.

Har dog også fået skrevet mine opgaver ud, så de ligger nu pænt ved siden af mig, og venter bare på at blive afleveret.

Det er første gang i lang tid at jeg ligefrem kan mærke at både krop og sind slapper af. Det er en kanon følelse.

Nu vil jeg smide mig på sofaen med en god film. God aften til jer alle

Endnu en dag

Så er endnu en dag gået. Kan ikke helt følge med, det går vist lige stærkt nok.
Et kort resume ser sådan ud:
Kom for sent op. Stod op kl 7 og skulle kører 20 minutter over. Så det var et hurtigt bad og morgenmaden blev spist ret hurtigt.
Afsted mod skolen, hvor der ventede 4 undervisningstimer. Men med bundne forudsætninger der skal afleveres på mandag, så var der fælles opgaveløsning.

Det pudsige er at der bliver lavet mere på sådan en dag, når der ikke er lærer på, end når der er.

Så jeg var hjemme sådan ca. 10 timer efter jeg var kørt hjemmefra. Så det eneste tidspunkt jeg har set dagslys, var da jeg trak noget frisk luft sammen med rygerne.

Så hjem og skrive noter rent, og rette opgaven til. Så nu er den som jeg vil have den, både beregningsmæssig og layoutmæssig.

Så i morgen står den på jura. Men det bliver i morgen, nu står den på dyner og godt med søvn.

Stoppe op

Det sker fra tid til anden, at jeg får lyst til at stoppe fuldkommen op. Bare stå stille og lade resten af verden haste videre.
I de øjeblikke, plejer jeg at kigge mig omkring på dem jeg er omgivet af. Prøver at forstå deres trang til at flytte sig hele tiden.
Nogen gange kan jeg forstå dem, og nogen gange kan jeg kun undres.

I dag har jeg både haft lyst, men også brug for at stoppe op.
Dog har dagens gøremål, deadlines og udfordringer gjort det nærmest umuligt.

Indtil.
Indtil en god studiekammerat ringede, hun havde brug for en der lyttede. Og jeg har ved flere lejligheder, sagt at det gør jeg gerne.
Hun fik mig til at stoppe lidt op i mit jag, fik mig til at vende blikket ind og huske på at der er vigtigere ting.
Ting, som jeg har måtte lære på den hårde måde, er meget vigtige.

Sådan noget som at stoppe op. At lytte til et andet menneske, virkelig lytte.
At hjælpe, selv når man ikke tror man har tid eller overskud. At se andre i øjnene og se mennesket bag.

Jeg har fået lov til at stoppe op i dag. Og jeg er meget taknemmelig.

Barnedåb / familiedag

Dagen i dag har stået i familiens tegn.

Min fætters lille søn skulle døbes, så vi var alle indbudt til dåben.
Det var egentlig meningen, at han skulle have været døbt i den dåbskjole som hans far, jeg og vores søskende er døbt i. Men den er nu så gammel, at den ikke kunne tåle at blive brugt.

Så min fætters kone har købt en ny, som nu skal bruges i familien. Så lille OB (forbogstaverne) er den første der får hans navn på kjolen. Endnu en tradition. Alle vores andres navne er broderet på den gamle kjole.

Han tog det flot lille Oliver som han kom til at hedde. Ikke et kny under selve dåben, lå bare på fars arm og kiggede. Orglet var han dog ikke så vild med, men jeg er nu heller ikke selv den helt store fan af orgelmusik.

Så gik turen hjem, i deres lille hjem. Høhø lille og lille, det er nok på 200 kvm eller mere. I hvertfald stort nok til, at alle indbudte kunne sidde komfortabelt under frokosten.

Huset var fyldt med voksne, og børn i alle aldre. Det ældste "barn" var min niece på 16 og den yngste var bare et par uger. Så der var liv og glade dage.
Alle hyggede sig, og de små som der alligevel var 3-4 stykker af gik fra arm til arm.
De andre slap nu heller ikke for knus og kram, og en masse smil.

Der blev snakket, og opdateret fætre, kusiner og deres påhæng imellem. Hvad laver du nu, hvor arbejder du. Arbejder du, med hvad. Nå du læser, hvad læser du. Gud hvor ungerne er blevet store. Har du hørt, kan du huske....... osv osv.

Vi er jo vokset op med at se hinanden på regelmæssig basis, og det holder vi ved. Så godt vi kan. Vi er jo vokset til en lille samlet flok på snart 30 mennesker, men holder alligevel ved. Nyder hinandens selskab, og griber enhver chance for at mødes.
Intet arrangement er for småt eller stort.

Personligt må jeg dog indrømme, at det kniber gevaldigt med pladsen når alle kommer. Men selv i mit lille hus, kan der presses flere mennesker ind, end jeg tror brandinspektøren ville blive glad for.

Vel hjemme, kunne jeg ikke lade være med at tænde den bærbare. Var lige nødt til at tjekke omverdenen.

Det er jeg glad for at jeg gjorde. Fik snakket lidt med min veninde, som erklærede at hun var sur og havde en dårlig weekend.
Se jeg kunne jo ikke lade hende slippe, så jeg ringede hende op. Som jeg sagde, hun må hellere skælde på mig end sønnen. Også selv det ikke har noget som helst med mig at gøre, for jeg stiller frivilligt op og lytter gerne.
Det blev til små 20 minutters snak, inden vi sagde godnat og snakkes i morgen.

Det er en af de ting, jeg nægter ikke at have tid til i min hverdag. Det lige at slå på tråden, snakke eller bare lytte til en god ven. Det skal til, det giver mig uendelig meget, at kunne give lidt. Og hellere give end kun at modtage.
Hun har hjulpet mig igennem mange en dårlig dag, at lytte til hende er det mindste jeg kan gøre.

Jeg kan kun håbe at Oliver vokser op, og får mange gode venner. Får et godt og lyst liv, med al den kærlighed han kan ønske sig.
Men kender jeg min familie ret, så vil han få støtte og kærlighed i overflod. Det kunne ses i dag.

En god slap dag

Det var min mening at jeg skulle have været tidligt op. Jeg ville nå alt det jeg ikke fik gjort i går.
Men lige i øjeblikket er jeg vist mester i udsættelse.

Så efter morgenmaden, som blev indtaget lidt i 8. Ja der kaldte sengen så sødt, så jeg snuppede lige 2½ time mere. Nogen af de bedste timers søvn.
Jeg indrømmer blankt, at jeg lige frem nyder de dage hvor jeg kan sove så meget som muligt. Mest af alt, fordi alt for mange nætter får med søvnløshed og dårligt fjernsyn.

Det er egentlig lidt underligt, men jeg sover altid bedst når jeg har været sammen med min veninde og hendes søn. Måske fordi de får mig til at slappe af og bare være mig. Der er ingen krav til noget som helst ud over min tilstedeværelse.

Kom endelig op, og i bad. Besluttede mig så for at hente min søsters hund, som var alene hos vores forældre.
Det gav mig også en mulighed for at komme lidt ud, for det lille kræ skal jo luftes.


Tilbage fra en god gåtur, som vi begge nød.
Ja der fik jeg endelig startet på min opgave. Men det har holdt hårdt.

Det gør det stadig, mangler et par delspørgsmål og at få skrevet det ind. Men kan ikke tage mig sammen.

Eller også er det aftensmaden der ligger så godt i maven, som sløver mig ned. Den har stået på kartoffelmos med Chilli con carne. Det er rigtig efterårs/vinter mad, der er godt for sjælen.

Nå må heller i gang, den skriver desværre ikke sig selv, den kære opgave.

En af de gode ting i mit liv.

Nogen gange har man brug for, at komme lidt væk fra det man er i gang med. Nogen gange har man brug for at ens planer går i vasken.

Min dag i dag, var afsat til praktiske gøremål. Den var planlagt, tilrettelagt, velovervejet og meget disiplineret afstukket.

Jeg skulle på sygehuset og taget blodprøver, noget som er obligatorisk som diabetespatient. Dette skulle ske fastende, så der var ingen grund til at stå op før det var nødvendigt.
Dette fik jeg også ordnet, og fik endda benzin på bilen.

Hjemme igen skulle sulten så stilles, inden at blodsukkeret blev for lavt.

Så skulle der ryddes op, gøres rent inden at jeg skulle igang med den bundne forudsætning. Det var planlagt, og alt pegede på at jeg ville nå det hele.

Men nej, der kom en boldt ind fra siden. Men en kanon bold.

Et eller andet fik mig til at ringe til min veninde, selvom jeg vidste at hun egentlig skulle være på arbejde.
Men nej hun var sørme hjemme, da sønnen havde feber og hostede.

Inden lang tid fik jeg tiltusket mig lov til at komme og besøge dem. Til trods for at de ikke havde sovet meget i nat.
Aftalen var at jeg tog med, så lille mand og jeg kunne bage boller til dem. Så det gjorde jeg, og drog frejdigt afsted.

Det er egentlig lang tid siden vi sidst har set hinanden, alt for lang tid. Noget vi begge var enige om. Ikke fordi vi ikke får snakket, næ det kan vi ikke undvære. Så messenger bruges dagligt til at holde kontakt.

Vi tjekker lige ind hos hinanden, får vendt alverdens ting. De store spørgsmål og de små hverdags ting. Får taget temperaturen på hvordan den anden har det, har begge en depression. Har det dog godt begge to, men får vores dårlige dage begge.

Vi snakker om løst og fast, får spurgt til den andens familie. Jeg skal altid lige hører hvordan lille manden har det, for han er sådan en dejlig knægt. Skal hører hvordan hendes mor har det, en fantastisk ældre dame på 81.
Det er faktisk hende (altså moren), som jeg har citeret her på siden.

Vi snakker arbejde og studie, drømmeplanen, alt mellem himmel og jord.
Vi kan få hinanden til at grine gennem tårer.
Faktisk kender vi hinanden så godt, at der ikke skal mange skrevne ord gennem cyberspace, før vi ved hvordan den anden har det.

Dette fantastiske menneske og hendes søn har jeg tilbragt dagen sammen med. Vi har bagt snakket, tullet rundt i huset. Jeg har spillet med lille mand, mens hun slappede af på sofaen.
Der er intet så rart, som at kunne være sammen med en ven. Det bliver ikke dårligere af, at man kan være sammen uden at skulle snakke sammen. Det viser at man slapper af i hinandens selskab.

De sidste 4-5 år i mit liv, har der været mange nedture. Mange kampe der skulle kæmpes, og mange slag der er blevet tabt.
Men der er en ting jeg vil være evigt taknemmelig for, og det er at jeg har mødt min bedste ven.
Det er en af de gode ting i mit liv.

En god morgenstund

Noget af det jeg nyder ved at bo i byen, selvom det indrømmet er en lille provinsby. Det er at kunne stå tidligt op mandag morgen, og forkæle mig selv med et frisk franskbrød.
Det er ikke lige til på landet, med mindre man selv bager det eller kører efter det.

Jeg vågnede ved halv syv-tiden, og der var ingen grund til at blive liggende. Så op og i bad, og så en den korte men opfriskende gåtur til bageren.

Imens kunne jeg se og mærke, hvordan byen langsomt vågnede og tog fat på dagen.
Jeg kunne nyde at kigge op på morgenhimlen, som stadig var broderet med stjerner. Kunne gå forbi de morgentrætte som ventede på bussen, mens jeg kunne gå hjem og starte denne fridag med at forkæle mig selv.

Forude i dag, ligger der en bunden forudsætning i statistik der skal gøres færdig.
En opringning til forbrugerstyrelsens hotline, samt et mindre sjovt besøg hos Elgiganten.
De skulle gerne få mit fjernsyn tilbage fra reparation idag, dog hævder de at der intet er galt med det.
Det ved jeg der er, så jeg har tænkt mig at hæve købet. Nu skal jeg så bare vise dem at der er fejl i det. Lidt surt når det kun er 7 måneder gammelt.

Håber dog som sagt at kunne hæve købet, da modelen, som jeg fik at vide var på vej ud. Nu er sat ned til under det halve, hvilket er lidt fis.

Nå jeg må videre med den bundne.

Dagene blæser forbi

Dagene går ikke, de flyver meget hurtigt af sted. Måske er det bare en sindstilstand, måske er det når stress overtager hjernen at alting virker som om det går for stærkt.
Jeg ved det ikke, men jeg ved at det føles som om jeg blinker med øjnene og der er gået to dage.

Dagene er stadig præget af de bundne opgaver, som kommer i en lind strøm , fra nu af og til jul. Vi hænger alle på så godt vi nu kan, og med hinandens hjælp og støtte, ja der kommer vi nok igennem.

Det er det gode ved den klasse jeg går i, vi hjælper og støtter hinanden allesammen. Der er ingen der får lov til at hænge, især ikke hvis de beder om hjælp. Der er ingen der gemmer deres svar, men deler beredvilligt ud.
Det er ikke kun med hensyn til lektier dette sker, men er der en der har brug for en skulder, eller en der gider lytte. Ja så er der altid nogen som står klar.

Det er meget anderledes end det jeg har været vant til, både fra min skolegang men især fra mit job. Her galt det om at holde alle kort ind til kroppen, ikke give noget videre. For i sidste ende var det kroner og ører på lønnen det drejede sig om.

Jeg har dog fået tid til lidt andet end bare at sidde med næsen i bøgerne. Man er jo nødt til at komme op og få luft. Få lidt andre sanseindtryk end bøger og pc'er.

Jeg har bla fået rykket på mit tv, jeg har nu i snart 2 uger været uden. Det er ikke fordi det i sig selv er så slemt. Men jeg har haft et lille meget gammelt fjernsyn som erstatning. Hvilket har gjort at jeg har savnet mit almindelige fjernsyn. Det er lige før at det havde været bedre helt at undvære.

Det viste sig dog at de slet ikke var gået i gang med det, jeg har nu fået lovning på at det gør de mandag.
Så jeg håber på at få det igen meget snart.

Et eller andet sted, ja der håber jeg dog at de ikke kan lave det. Eller at der stadig er fejl. Mest af alt fordi jeg nu kan få den samme model,i bedre kvalitet til en billiger penge.
Her er det så at den kære jura, som i øjeblikket ligger i printeren og skal aflevers i morgen, spiller ind. For jeg har lige pludselig fået kendskab til mine rettigheder. Og ved nu at jeg kan hæve handlen hvis der er fejl i fjernsynet.
Men nok om det.

Jeg har skam også været til min fætters 30 års fødselsdag. Dvs vi kom for ham uventet, til morgenmad i går hvor han fyldte rund.
Det er altid dejligt at være sammen med sin familie, især dem man holder af.

I dag er dagen gået med vasketøj, oprydning, de obligatoriske lektier og få klargjort bilen til vinter.
Så jeg har skiftet dæk, og fået skiftet olie og oliefilter. Så nu er jeg ikke så bekymret hvis der skulle komme lidt sne igen.
Nu ved jeg i hvert fald at den del er ordnet.

Og selvom sofaen lokker, med en god pude til ryggen, et varmt tæppe til benen. Og udsigten til levende lys i vinduerne, en kop varm the og en god bog er meget lokkende.Så må jeg hellere få lavet mine lektier færdige.

En rigtig god søndag til jer alle.