God fornemmelse

Lige nu sidder jeg med en god fornemmelse i maven. Denne uges ene bundne opgave er allerede færdig, og ligger klar på harddisken. Det eneste den mangler er et pænt layout, men det kan altid komme.

Jeg mangler bare den anden, men den ser heller ikke for svær ud. Så hvis alt går vel, kryds fingre for at det gør, så får jeg også lavet den i dag.
Så er det bare de "almindelige" lektier der gør sig gældende. Men det er mest læsning, og det kan altid gøres senere på dagen.
For sige det lige ud: det kommer til at vente til jeg har været hos massør. Lige nu gælder det alle de fine beregninger i statistik.

Dvs efter jeg har skrevet til vores studiekordinator. For der er en af vores lærer der har valgt at gå imod strømmen, og lægge vores opgave inde i et bestemt program. Det holder bare ikke, når vi skal have den pr mail. Det er jo ikke ligefrem fordi vi synes det er sjovt at lede efter opgaverne. Men er de ikke afleveret, fordi vi ikke kunne finde dem, så er det os der sidder med den lange ende.
Selvfølgelig er det ikke vores studiekordinator der er skyld i det, og vil da også sige til ham at det ikke er møntet på ham. Men ved jo af erfaring at det er nemmere at gå til hovedet end røven hvis man vil have at der skal ske noget.

Ellers er dagen brugt på at slappe af, nyde solen og få så meget stress ud af kroppen som muligt.
Det sidste har været en nødvendighed, da jeg godt har kunnet mærke dens indflydelse på både min krop men ikke mindst mit sind.

Nu skal jeg til psykiateren i morgen, så må jeg se hvad hun siger. Forhåbentlig kan hun hjælpe med andet end: Du skal huske at få slappet af !

Men har heller ikke lyst til at tilbringe endnu en nat eller flere på den lokale hjerteafdeling pga stress. Been there, done that.
Jeg er sikker på de er dygtige dem der arbejder der, men hold da helt kæft hvor er der kedeligt. Undskyld mit sprog.
Det er ikke andet end gamle hønisser der er sådan et sted, og hvad kan man så lave. Man kan trisse frem og tilbage på gangen. Ikke en døjt andet, for man må ikke forlade afdelingen uden der er en sygeplejeske med.
Hvad kan jeg sige, jeg fik mere stress af at være der, end af at være hjemme.
Men måske har jeg bare for meget krudt i røven, i hvert fald til det sted.