mandag, november 13, 2006

En god morgenstund

Noget af det jeg nyder ved at bo i byen, selvom det indrømmet er en lille provinsby. Det er at kunne stå tidligt op mandag morgen, og forkæle mig selv med et frisk franskbrød.
Det er ikke lige til på landet, med mindre man selv bager det eller kører efter det.

Jeg vågnede ved halv syv-tiden, og der var ingen grund til at blive liggende. Så op og i bad, og så en den korte men opfriskende gåtur til bageren.

Imens kunne jeg se og mærke, hvordan byen langsomt vågnede og tog fat på dagen.
Jeg kunne nyde at kigge op på morgenhimlen, som stadig var broderet med stjerner. Kunne gå forbi de morgentrætte som ventede på bussen, mens jeg kunne gå hjem og starte denne fridag med at forkæle mig selv.

Forude i dag, ligger der en bunden forudsætning i statistik der skal gøres færdig.
En opringning til forbrugerstyrelsens hotline, samt et mindre sjovt besøg hos Elgiganten.
De skulle gerne få mit fjernsyn tilbage fra reparation idag, dog hævder de at der intet er galt med det.
Det ved jeg der er, så jeg har tænkt mig at hæve købet. Nu skal jeg så bare vise dem at der er fejl i det. Lidt surt når det kun er 7 måneder gammelt.

Håber dog som sagt at kunne hæve købet, da modelen, som jeg fik at vide var på vej ud. Nu er sat ned til under det halve, hvilket er lidt fis.

Nå jeg må videre med den bundne.

Ingen kommentarer: