Stoppe op

Det sker fra tid til anden, at jeg får lyst til at stoppe fuldkommen op. Bare stå stille og lade resten af verden haste videre.
I de øjeblikke, plejer jeg at kigge mig omkring på dem jeg er omgivet af. Prøver at forstå deres trang til at flytte sig hele tiden.
Nogen gange kan jeg forstå dem, og nogen gange kan jeg kun undres.

I dag har jeg både haft lyst, men også brug for at stoppe op.
Dog har dagens gøremål, deadlines og udfordringer gjort det nærmest umuligt.

Indtil.
Indtil en god studiekammerat ringede, hun havde brug for en der lyttede. Og jeg har ved flere lejligheder, sagt at det gør jeg gerne.
Hun fik mig til at stoppe lidt op i mit jag, fik mig til at vende blikket ind og huske på at der er vigtigere ting.
Ting, som jeg har måtte lære på den hårde måde, er meget vigtige.

Sådan noget som at stoppe op. At lytte til et andet menneske, virkelig lytte.
At hjælpe, selv når man ikke tror man har tid eller overskud. At se andre i øjnene og se mennesket bag.

Jeg har fået lov til at stoppe op i dag. Og jeg er meget taknemmelig.