At være hos lægen

At være hos lægen, minder mig til tider om da jeg var barn. Ikke at der skete noget skidt, men det at sidde der og vente.
Jeg er som nok mange børn, blevet slæbt med til lægen, også når det ikke var mig selv der var syg. Det var nu ikke så slemt, så sad man bare ude i venteværelset og læste Anders And.
Noget andet var det når jeg fejlede noget. Det var ikke altid lige sjovt.

Hele familien havde den samme læge, i rigtig mange år. Sådan en god gammeldags familielæge. Han havde praksisen hjemme i hans eget hus, og nogen gange når man kom sidst på eftermiddagen, kunne man lugte hvad de skulle have til aften.
Han var en stor bred mand, men kæmpe hænder, kan jeg huske. Hjertens god, men med en dyb stemme. Og han kunne næsten skræmme livet af mig, især når han tog den formandende stemme på. Men som jeg blev ældre lærte jeg at sætte stor pris på ham. Det kan godt være at han ikke var med på de nyeste metoder inden for lægekunsten. Men en dygtig læge, det var han nu.

Han solgte dog hans praksis, for at gå på pension. Men der gik desværre ikke mange år inden han døde, men folk i byen husker ham stadig. Og alle de der kom hos ham, ja de savner ham stadig.

Den nye læge, ja han fulgte jo med. Og selvom han flyttede ind i huset, og beholdte praksis hjemme. Så blev det aldrig helt det samme. At han selvom han nu har rundet de 40 stadig ligner en stor skoledreng, med en dårlig hårdag.
Han har altid morgenhår, også klokken fem om eftermiddagen.
Gjorde at jeg et eller andet sted aldrig fik den samme tillid til ham.
Og efter at han overhørte min far, som efterfølgende blev indlagt akut med en blodprop i hjertet. Så røg min tillid længere ned.

For et lille år siden skiftede jeg læge. For første gang til en som ikke en eller anden i familien har, og som den første til en kvindelig læge. Jeg har ikke fortrudt et sekund overhovedet, tværtimod. Jeg er blevet taget umådeligt godt i mod, i det lægehus hvor jeg nu er tilknyttet.

Men i dag da jeg sad og ventede, ja så kom jeg til at tænke på min gamle læge.
Ham med de store hænder og dybe stemme.
Gad vide hvad han ville sige til at alt nu går over computere, eller til større, mindre intime venteværelser.