Da Vinci

Puha kan se at jeg rigtig har været i det filosofiske hjørne med det sidste indlæg.
Måske skyldes at jeg har været i biffen med mine søstre og min niece.

Vi var inde og se Da Vinci mysteriet, som jeg er den eneste af os fire der har læst.
Så jeg havde en fordel, jeg kendte jo plottet. Men holdt det selvfølgelig hemmeligt for de andre.
Må dog indrømme at jeg på et tidspunkt hoppede i sædet, og det selvom jeg vidste hvad der ville ske som det næste. Men med lyd på er det jo noget andet.

Jeg forstår ikke helt at den er blevet skældt sådan ud af anmelderne, jeg synes at skuespillerpræstationerne er gode. Tom Hanks spiller som sædvanlig godt, selvom jeg måske ikke lige ville valgt ham til Langdon. Men han fylder nu rollen godt, det er jo heller ikke uden grund at han har vundet mere end en oscar.

Hvis man kan se bort fra de mangler der er i forhold til bogen, så kan filmen godt nydes efter bogen. Eller man kan se det som en ganske almindelig film.
Tit er det jo det man gør forkert, at sammenligne bog og film.

Fatter dog ikke hvorfor den katolske kirke gør så stort et nummer ud af den film, jeg mener helt ærligt det er en film. Og jo mere de brokker sig og prøver at modargumenter, ja jo mere tror folk på filmen og bogen.
Om han har ret eller ej, om der virkelig er efterkommere af jesus. Tja det er vel hvad man vælger at tro på.
Og lige meget hvad den mest solgte fiktionshistorie i verden er stadig biblen. Det skal kirken da bare være glad for.