Anonymitet eller ??
Der var noget som slog mig her til aften, heldigvis ikke hårdt. Men hvor anonym er man egentlig som blogger, kan man virkelig være det.
For sjov skyld googlede jeg hunløven, og det første der kommer frem er denne blog. Det blev jeg egentlig lidt overrasket over. Ikke at jeg tror jeg bliver en berømt blogger af den grund. Men statistisk set, må det jo betyde at flere vil "opdage" denne blog. Spørgsmålet er så hvor mange der bliver "hængende" eller kommer igen.
Og selvom man som jeg har valgt et synonym at skrive under, betyder det så at man er anonym. Kan man virkelig skrive om personlige oplevelser og være anonym. Eller er det bare en illusion, for lige meget hvad så udstiller man jo sig selv. Man lufter sine tanker, deler glæder og sorger, fortæller mere eller mindre personlige ting.
Er alle bloggere et eller andet sted ekshibitionister, vil vi alle ses af alle. Eller kun ses af nogen.
Eller kan vi skjule os i mængden, samtidig med vi blotter os. Skjule os fordi der er så mange af
os. Hvad er det egentlig der gør at vi tør vise os på denne måde, er det myten om at vi er anonyme. Men er vi det ?
Hvor ekshibitionister er vi når vi gemmer os bag synonymer, bag mere eller mindre falske navne. Og er dem der bruger deres egne navne, er de mere ekshibitionister end resten af os. Eller tør de bare stå ved det de er og det de skriver.
Personligt ved jeg at min familie kender til min blog.
Men gør det at man yder selvcensur, eller er det egentlig lige meget. Er det her man kan sige det man ellers ikke ville turde.
Hmmm en masse spørgsmål. Hvem har svarene, jeg kunne i hvertfald godt tænke at hører nogen forslag.
2 kommentarer:
Jeg har ofte tænkt det samme. Og nu og da overvejet, at stoppe med at blogge eller sætte et password på bloggen, så kun nogle få inviterede kunne læse med.
For jeg har erkendt behovet for at skrive. Og oplevet, at det ikke er helt det samme, blot at skrive til skuffen.
Jeg oplever, at jeg får megen inspiration til livet generelt gennem de blogs, jeg læser og de kommentarer som følger med. Jeg føler, jeg udvikler mig gennem denne specielle form for kontakt, så jeg er kommet til den konklusion, at de mange fordele opvejer nogle få ulemper. Jeg vil nødig undvære den positive kontakt, jeg oplever jeg får ved at blogge og derfor må jeg acceptere, at der gives køb på anonymiteten.
Knus!
Personligt bliver jeg lidt mistænktsom når folk vil være anonyme. Jeg tænker "så må de have et eller andet grimt at skjule?", for hvorfor skulle de ellers ikke turde stå ved den, de er?
Mine "yndlingsbloggere" er dem, der tør lægge navn og ansigt til det de skriver.
Send en kommentar