Møde med fagforeningen

Så kom dagen hvor jeg skulle til samtale på fagforeningen, de ville hjælpe mig med en arbejdsskade-anmeldelse. Hvilket jo er meget flinkt af dem.
Jeg kom derud, og havde efter besked min kontrakt og min opsigelse med. Fik lov til at vente lidt da sagsbehandleren sad i møde, men det var ok.
Hun var umådelig flink, og sagde flere gange at hun var ked af det jeg har været udsat for. Selvom det ikke hjælper, så var det rart at hører.
Hun synes helt sikkert at min dep skulle anmeldes som arbejdesbetinget lidelse, som det så fint hedder. Havde også fundet formular og det hele frem, men da det kom til de latinske udtryk måtte vi begge melde fra. Så jeg skal have den med til lægen, men det er heller ikke noget problem.
Sad lidt og snakkede, jeg fortalte lidt om forløbet. Hun spurgte om jeg synes min tillidskvinde havde hjulpet mig nok. Sagde at det synes jeg , hun har hjulpet som meget som hun kan. Men da hun jo også er kollega, så skal hun også passe på ikke at det bliver for personligt.
Hun sagde at mod den gængse opfattelse, så kan man godt blive fyret mens man er sygemeldt. Men det vidste jeg jo i forvejen, og egentlig har det jo også været lidt af en lettelse.
Sagde at jeg ikke skulle forvente at få erstatning, og det gør jeg bestemt heller ikke. Håber bare det kan gøre det nemmere for andre i fremtiden.
Hun sagde at hun var blevet kontaktet af en af de lokale aviser, som vil lave en artikel om voksenmobning. De havde spurgt om hun kendte nogen der ville fortælle deres historie.
Spurgte om jeg kunne være interesset. Som min veninde sagde, ville det være at brænde alle broer bag mig.
Har lovet at tænke over det, ville måske være interesset hvis jeg kunne gøre det anonymt.
Indrømmer det ville være dels for min egen skyld, men også for andre der er fanget i den situation. Så de kan komme ud af den før de kommer så langt som jeg gjorde.
Nu må vi se hvad der sker, håber på at blive optaget på den nye uddannelse, og på at revalideringen går igennem.
Og ud over det, ja så vil jeg bare kunne leve mit liv og være mig.
Når jeg ser tilbage på det forløb jeg har været igennem, ja så er der ting der gør mig glad. At jeg har fået "ryddet op" i mine såkaldte venner, så kun de ægte er tilbage. At jeg har haft god støtte i min familie, venner og de professionelle jeg har mødt. Og at jeg har været så heldig at lære nye fantastiske mennesker at kende.