mandag, maj 29, 2006

Blandet

Yes, så fik jeg den.
Jeg hentede og betalte min nye mobil i dag, så har brugt noget af eftermiddagen på at lege med den. Umiddelbart virker den ret nem af finde rundt i, men den har så uendlig mange funktioner, at der nok går en rum tid inden de ligger i fingrene.
Så den kommer til opladning i nat, og så må jeg kigge videre på den i morgen.
Jeg tror denne her kommer til at holde længe, længere end de normale 6 måneder som er standard for mig. Desuden er det også den dyreste jeg har ejet til dato, det alene gør at den skal holde.
Nu skal jeg så bare vænne mig af med den forfærdelige og ulykkelige vane, at tabe min mobil.
Der er efterhånden ikke det sted eller den overflade jeg ikke har tabt min mobil. Har dog undgået spande med maling, men en gang kun med nød og næppe.
Ellers er de blevet tabt på, asfalt, brosten, grusvej, en enkelt i en spand vand og ned af trapper. De har dog heldigvis alle overlevet disse oplevelser, selv den med vandet. Men det er ikke dem alle der har været lige kønne bagefter.


Og så til noget helt andet:
Min bedste veninde skal på ferie i morgen, de tager afsted til Skiatos som er en græsk ø.
Så vi snakkede lidt over messenger, noget vi har for vane at gøre hver dag. Mange gange flere gange om dagen.
Hun var ved at pakke da jeg fangede hende, og selvom det var her sidst på eftermiddagen stusede jeg ikke videre over det.
Men hun sagde hun var blevet forsinket, og nysgerrig som jeg var måtte jeg jo hører hvorfor.
Hun havde været indblandet i et biluheld, men var heldigvis ikke blevet ramt.
Hun har det fint og forsikrede mig flere gange om at alle havde det ok. Selvom hun var lidt forvirret, efter at have talt med politi og forsikringen.
Må indrømme at mit hjerte hoppede op i halsen på mig, og blev der lidt. Som jeg sagde til hende så var hun ved at tage livet af mig.
Kan slet ikke have sådan noget, på det punkt er jeg nok lidt en hønemor. Eller rettere en rigtig løvemor. Det værste jeg ved er når der sker noget med dem jeg holder af. Det har jeg svært ved at takle.
Normalt er jeg ret rar og rolig, og kan ligefrem spinde hvis man aer mig med hårene. Men hvis man gør noget som helst ved dem jeg holder af, ja så er kløerne fremme med det samme.
Og jeg indrømmer at jeg mere end en gang har råbt højt, hvis nogen har gjort anstand til at ville forsøge sig.
Dog første gang jeg nogen sinde har haft det lige så slemt med en veninde som med min familie. Men kan kun betyde at jeg holder af hende. Og ja hendes søde 6-årige han falder i samme kategori.

Ingen kommentarer: