onsdag, maj 10, 2006

Bøger og musik

Jeg indrømmer det, ingen grund til tortur.
Jeg har et eller andet med bøger, jeg kan ikke gå forbi en boghandler uden liiigggeee at skulle kigge. Det er det samme med musik.

I dag var jeg inde i kiosken i det lokale center, var der i et helt andet ærinde. Men mine ben førte mig sikkert ned i deres bogafdeling. Det er ikke en boghandel, men fra tid til anden kan man være heldig at finde en god bog. Og inden jeg havde set mig om, stod jeg med ikke mindre end to. Mit liv af Bill Clinton og The Hichhikers ultimative guide to the galaxy. Begge er bøger jeg har læst og nydt før, men i dag faldt jeg i og måtte simpelthen eje dem. De tiggede og bad om at komme med mig hjem. Så jeg måtte slippe 300,- bobs, og vupti lå de i en plastikpose sikkert på vej hjem til mig.

Det lyder ikke af meget, men skal måske fortælle at jeg i sidste uge også købte bøger for 300,-. Der sikkert en eller flere der nu tænker, nå ja 600,- det er vel ikke så vildt. For at sætte det i perspektiv, skal jeg måske fortælle at jeg har lige under 3000,- til mig selv om månden. Og så begynder det jo alligevel at ringe lidt.

Men nu er de købt, og de vil blive nydt og læs igen og igen. Jeg beklager mig skam ikke, overhovedet. For jeg er villig til at leve af havregryn, bare for at kunne beholde mine bøger.
Jeg har dog et lille problem med mine bøger, nemlig det at jeg snart ikke har plads til dem mere. Ikke uden de skal ligge gemt væk i kasser i min kælder. Og det nænner jeg ikke. Bøger er til for at blive nydt og værdsat, det samme med musik.
Det skal ikke gemmes væk, det skal tages frem og bruges.

Og nu vi er ved musikken, ja så tør jeg gerne stå frem og sige at i dag har den stået på Sanne.
Om mine naboer er ved at være trætte af det, det rager mig. De hører dansktop, og det er bestemt ikke lige min stil.

Nej den kære rockmamma, hende kan man bruge timer, ja dage sammen med. Og i dag, har jeg fået spillet hele min beskedne samling af hendes værker. Dog røg der også en enkelt ind med hendes backupsangerinde og dennes band Heartbeat club

Selv har jeg været så heldig at hører Sanne to gange. Den ene gang var det en "privat" koncert for det firma hvor jeg arbejde, og anden gang var i det lokale musik hus. Begge gange var en kanon oplevelse, en nydelse for ørene og sindet. Det er efterhånden desværre sjældent at man møder nogen der er så tilstede som hun er. Jeg giver ikke meget for alle de præfabrikerede bands der kommer frem. Til alt held virker Heartbeat Club ikke som et af dem.

Men det er min beskedne mening

Ingen kommentarer: