fredag, maj 05, 2006

Dagens dont

Synes denne dag er fløjet afsted, hvilket egentlig kun er ok. Især i lyset af de sidste dages, til tider trummen med fingre tempo.

Har fået flyttet “hjem” med bloggen. Roder rundt i html-koder, da jeg ikke helt er tilfreds med layoutet. Forhåbentlig fatter jeg på et eller andet tidspunkt lidt, så jeg kan lave lidt om.

Har endda været i haven, som ellers desværre ikke altid er mit favorit sted. Ikke mere, haven var ellers en af grundene til jeg købte huset. Det var en lille lukket have, hvor jeg og fuglene kunne være i fred. Men efter at vandværket, som er min naob til den ene side. Besluttede at rive hække op, sætte hegn op og lægge fliser ind hos dem. Ja så har hele vejens og områdes børn fundet ud af at det da er en dejlig legeplads. Så jeg kan nu se frem til at nyde mine sommeraftener i skrig og skrål, fra alle de børn som har fundet dette som legeplads. Og at hegnet så på vandværkets side ikke er højere end at diverse børnenæser, kan titte ind over gør ikke oplevelsene meget bedre.

Tro nu ikke at jeg hader børn, jeg holder meget af børn. Noget min niece og nevø, samt veninders børn kan skrive under på. Men jeg ønsker ikke at nyde deres højlydte røster, samtidig med at jeg sidder med en god bog og gerne vil slappe af. Og jeg er heller ikke den store fan, af at der kommer en fodbold flyvende, mens jeg prøver at nyde solens stråler. Et eller andet sted så ødelægger det lidt oplevelsen, i hvert fald for mig.

Men har da fået ordnet lidt i forhaven, hvilket gav et udbytte på lidt over en halv affaldssæk af udkrudt og møg. Herunder er ikke indregnet det slikpapir og andre “spændende” sager som bliver kastet fra vejen og ind. Selv græsplænen er blevet trimmet, men det var nu også meget tiltrængt. Det var blevet så slemt at, selv solsortene kunne gemme sig for katten i græsset. Det var ligesom et vink med en vognstang til mig om at, nu var det altså på høje tid.

Så nu vil jeg sætte mig med fødderne oppe, tænde kassen og håbe på der er noget interresant at se. Ellers så står den på en dvd, måske skal Jack, endnu engang få lov til at smelte Diana Keatons hjerte. Eller også tager jeg til et hus i toscana. Verden kan komme helt ind i stuen.

Ingen kommentarer: