søndag, juni 18, 2006

Dagen sparket igang

Så er dagen sparket i gang, med maner hvis jeg selv skal sige det.
Indtil nu har jeg nået at, få skiftet sengetøj, noget som er jeg måske ikke ligefrem nyder. Men jeg elsker at komme i en seng med rent sengetøj. At putte sig ned i dynen og tage en dyb indånding helt inde i puden.
Har fået ryddet op, selv på skrivebordet. Det selvom det meste af det bare er lagt sammen i en bunke som jeg ved jeg bliver nødt til at tage mlig af i dag. Men bare det at man nu kan se at det faktisk er et bord der holder det hele oppe er en god ting.
Fået støvsuget, så nu er der ikke flere fodspor i gangen. Hvilket gør at man med lidt bedre samvittighed kan åbne døren, i tilfældet af Prince Charming banker på.
Har fået tørt støv af, så nu kan man lige frem se hvad farve vindueskarmene har. Endnu en grund til at købe elektiske apparater i grå eller sølv. Støvet ses ikke lige så godt.
Oveni kan jeg nu se fjernsynet skarpt, så jeg behøver ikke overveje om jeg skal have stærkere linser endnu.
Vaskemaskinen kører med læs nummer to, og jeg nyder en slapper.
Tror jeg vil tage min bog med ud i haven, nyde solen og solsortens sang. Og lade resten være hvad det end må være.

Ingen kommentarer: