Min mobil er hjemme igen

Min dag startede med et ordentlig spark, og jeg nåede endda også at få ordnet lidt i forhaven. Så nu kan man ligefrem se at der bor nogen her, udover bilen som står parkeret.
Jeg indrømmer blankt at baghaven, er der jeg opholder mig mest. Her har jeg min græsplæne, og da haven er hegnet ind, så er det et lille lukket åndehul. På en god søndag eftermiddag, kan man helt lukke støjen fra resten af byen ude. Bare drømme sig væk og slappe af. Ikke at haven ikke er dejlig en sommermorgen, f.eks ved syvtiden når kirkeklokkerne ringer solen op.
Det skal lige nævnes at jeg bor ca trehundrede meter fra kirken, så jeg kan blive vækket af de kære klokker.
Pudsigt nok har jeg faktisk alt, i hvert fald al den tid jeg kan huske, boet i nærheden af en kirke. Ikke at det gør mig mere troende, end de fleste danskere. Men lyden af kirkeklokker er blevet en naturlig del af mit liv, så meget at jeg tror jeg ville savne dem.

Her til eftermiddag ringede telefonen, det var min massør. Hvilket var lidt underligt, da jeg ikke har tid før om 5 uger.
Min kære mobil som blev stjålet, ja det var hans søn. Han undskyldte mange gange, og ville gerne betale et nyt simkort. Men da jeg jo havde fået det spærret, synes jeg ikke jeg ville gøre det helt store ud af det.
Han og sønnen kom med min mobil, og de undskyldt begge. Jeg fik min mobil, og oveni to ægte japanske buk. Det er sg ikke hver dag man får det.
Ville ikke sige noget om de 50,-, sønnen har fået sig en ordentlig overhaling. Og vil ikke gøre hans far endnu mere pinligt berørt.
Det er jo ikke ligefrem hans skyld at, drengen blev fristet over evne.
Men jeg har da lært at, lige meget hvad. Ja så skal jeg gemme mine ting væk, at man ikke kan stole på nogen. At alle kan blive fristet, også dem man ikke regner med kan.
Jeg sagde at det var helt i orden, og sagde tak for undskyldningen. Så er den ikke længere, gider ikke gøre det til en større sag.
Så i morgen ringer jeg til politiet og siger jeg har fået min mobil igen. Så er den sag ude af verden.
Er dog lidt ked af at han har slettet mine billeder, især da der var nogen gode nogen af min veninde og hendes søn.
Men nu ved jeg at jeg skal huske at gemme dem på min pc, hver gang jeg har mulighed for det.
Ja man lærer så længe man lever.

Og så lige en lille sandhed min veninde sagde til mig den anden dag.

Tro flytter bjerge, men drømme flytter dig !