fredag, juni 02, 2006

Opkald + skideballe

Jeg sad og nød en stille bog, da mobilen lige pludselig ringede. Nummeret var mig lettere ubekendt, så tog den med et enkelt hej.

Langt væk fra lød det: Hej Ven. Pludselig røg nummeret og dets ophav ind på lystavlen. Det var min veninde der ringede fra Grækenland, sådan bare for at sige hej.
Utrolig sødt af hende, man kunne lige frem hører på hende at hun nød at være væk. Hvilket jeg udemærket kan forstå.

Må indrømme at Grækenland sagtens kunne være et sted, jeg kunne finde på at flytte hen.
Længes ligefrem efter, hjemmelavet tzaziki, raki og græsk musik. Men nok mest efter solen, varmen og grækerne, som når man kommer lidt væk fra mainstream turisme områderne, er utrolig venlige og rare.
Ok måske længes jeg ikke så meget efter raki'en.

OG så har jeg fået en general skideballe af proportioner.

Nu tænker du måske fra hvem, men her skal tænkes hvad.

De residerende fugle i min have, mener med stor overbevisning, at jeg ikke bør opholde mig i min have. I hvertfald ikke længere end det tager at smide skraldespanden ud.
Længere end det vil ikke blive toleret, men mindre jeg selvfølgelig gør så de får nemmere ved at finde regnorme og myrer. I så fald vil min tilstedeværelse, så længe jeg ikke nærmere mig en rede, blive tolereret.

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle jages ud af min egen have. Men velkommen var jeg ikke ligefrem. Ordende dog rosenbedet og rhododrendonerne, inden jeg fortrak.

Ingen kommentarer: