lørdag, december 09, 2006

øhh hvad skete der lige der

Jeg troede ellers lige at jeg var kommet ind i en god vane med at blogge. Men ups så skete det igen, jeg glemte det.
Det må vist være alderen der trykker (høhøhø)

Resumét fra den famøse Johnny Logan koncert.
Lad mig starte med endnu en gang at understrege, at jeg ikke er fan af manden. Tror faktisk også jeg var den yngste i rummet, hvilket jo lidt beviser at manden ikke har fat i de unge. Som sådan.
Jeg skal også sige, at en lidt ældre mand, i lidt for stramt tøj med vigende hårlinie ikke lige gør noget for mig. Men det er en personlig smagssag, andre har det måske anderledes.
Når alt dette er sagt, ja så havde jeg en rigtig god aften. Hvilket er 80% skyld det selskab jeg var i. Det var kanon dejligt at gense min gamle ven og arbejdskollega, og vi fik samlet lidt op på alt det skete. Jeg fik hørt lidt om hvordan det går på den gamle arbejdsplads og med de gamle kollegaer. Vi fik samlet op på hvad vi hver især går og laver, hun har nemlig forældreorlov. Fik også mulighed for at snakke lidt med hendes veninde der var med. Rigtig hyggeligt.

Så var det tid til Johnny boy. Ja han sang "hold me now" + nogen af de andre af hans store. Men til min lettelse sang han også Robin Williams "Angels", hvilket han faktisk gjorde ret ok. Der var nogle irske klassikere (folkesange), hvilket jeg personligt synes er ok musik. Noget julemusik, samt noget god gammel rock, bla noget Elvis. Alt sammen kædet sammen af mere eller mindre sjove vittigheder.
Det skal dog siges at når det kommer til rocken, ja så har broderen Michael en lidt bedre stemme. Ud over at han stadig har en del mere hår, og lidt færre kilo.

Men alt i alt ok, og det selvom han besluttede sig for at synge til mig, mens han gik rundt blandt publikum.
Var det et fejlsatsning eller hvad ?????

Ellers har tiden gået med projekt, at være syg, og projekt. Skal ærligt indrømme at lige nu er jeg ret træt af Dankort, hvilket er det emne vi har valgt ud.

Men har da også fået snakket lidt med mine venner, mest KC og PK. Det er rart at få vendt de ting man oplever og alverdens andre ting med nogen der er så søde som dem. Jeg har vist været mere end heldig.

Tror dog ikke at CP min tidligere bedste ven, vil kunne lide at hører det. Fik en skideballe af hendes mand fordi jeg ikke havde hilst på hende. Men nu har jeg ikke for vane at se efter hvem der står bag mig i køen i supermarkedet.
Og som jeg sagde til ham for at lukke diskusionen, at hun kunne jo lige prikke mig på skulderen næste gang.
Det gør man vel hvis man vil have kontakt med folk. Eller er det bare mig ?????

Nå jeg må videre til projektet, kommer nok ikke uden om det. Selv ikke med dette lange indlæg.

Ingen kommentarer: