mandag, september 04, 2006

syg

Weekend gik fint, der var godt med energi lørdag. Så alt blev nået inden gæsterne kom, selv det at få støvsuget.
Det virkede til at alle hyggede sig, de kørte i hvert fald ikke før klokken var halv syv. Hvilket er rimelig godt gået, synes jeg da selv. Især i betragtning af at vi skal være sammen i næste weekend, denne gang hos min søster og svoger.

Søndag var der dog ingen energi tilbage, overhovedet intet. Hvilket jeg fik forklaret i morges da jeg vågnede med ondt i halsen og feber. Ikke lige det fedeste.
Slet ikke eftersom vi skal starte op på vores første projekt i dag. Så måtte maile til vores undervisere at jeg var syg. Bare så de ikke tror at jeg allerede er begyndt at droppe timer.

Nu vil jeg så finde min varme seng igen, og lade søvnen overmande mig.

Så lige en lille kommentar til Steve Irwins tragiske død.
Håber at hans familie kan finde trøst i at han døde, mens han lavede det han elskede allermest. Verdens dyr har mistet en stor og god forkæmper for deres rettigheder og overlevelse.

Ingen kommentarer: