Et mirakel

Normalt tror jeg ikke på mirakler, har aldrig set et så hvorfor tro. Jeg er heller ikke helt overbevist om full cirkel teorien. Den med at alting går i ring, what goes around comes around. Det skyldes nok til dels min livserfaring indtil nu.
For selvom jeg i hvertfald personligt, mener at jeg opfører mig ordentligt og fair overfor alle. Ja så har det altså ikke været fuldtud gengældt. Men det er et helt andet blogindlæg.

Men i dag har jeg fået lov til at se et lille mirakel, et lille mirakel på 3 dage.
Det er min fætter og hans kones nye lille søn Oliver. Som kom til verden fredag aften lidt over halv tolv, efter 24 timers veer. Han måtte ud ved kejsersnit lige som hans far, så også der ligner han hans far lidt.
En lille fin dreng, men en masse mørkt hår. Og efter hvad hans forældre siger, et par gode lunger.
Natsygeplejeskerne er åbenbart allerede vild med ham, han har da allerede fået to øgenavne. Sugemalde, da han nyder at sutte også kinder åbenbart. Og Tarzan. Det sidste er nok det han får lov til at beholde.

At se ham var en påmindelse om hvor stærkt det går. Synes lige at det var i forgårs at de fortalte at de ventede barn. Nu er han her allerede, mystisk.

Eller også er det alderen der trykker mig, der er ikke langt til de 31. Kun et spørgsmål om dage nu, hvilket er meget underligt.