mandag, oktober 16, 2006

Lang tid siden

Det er først nu, hvor jeg har logget ind og skimmet mit sidste indlæg, at det går op for at jeg ikke har skrevet i en uge.
Det er lang tid selv for mig.

Ugen kom og fløj, den var nærmest ovre inden jeg fik blinket med øjnene. Eller sådan føles det nu, det var ikke sådan da jeg var i det.

Mandagen stod på 7 timer, tre jura hvilket ikke er helt skidt. Derefter 4 timer om revision, det er ikke det der er mest ophidsende en mandag eftermiddag.

Tirsdag og onsdag var to gode fridage, som dog mest blev brugt i sengen. Mens jeg desperat prøvede at lade op til torsdagen.
Lykkedes aldrig, og efter 6 timer, de sidste 4 i statistik. Ja så var jeg godt kogt, stegt, og glaseret.

Se det er jo ikke ligefrem verdens hårdeste program jeg har været udsat for. Men alligevel har jeg indtil nu ligget lig. Måske er det manglen på søvn de sidste uger, der nu sætter sit tunge præg på mig og min fysisk Eller også er det min viden om at ret forude ligger der timer af repetition af materiale, og bundneopgaver som skal bestås.
Nok mest det første.

Min netflirt hænger ved endnu, han gør i hvertfald hans bedste.
Det er jo ikke hans skyld at mit energiniveau ligger omkring en energizerbunny's uden batterier.
Om det bliver til mere end flirt, en enkelt date eller ej. Det ved jeg ikke endnu, men lige meget hvad ja så har det da været sjovt. Og jeg har da ikke helt tabt mit håndelag for frækflirt på nettet. Selvom det er sjovere i virkeligheden.

Lige nu vil jeg kaste mig i sofaen, med en varm kop the og evt en god film. For ferien er ikke slut endnu, og der kommer en dag igen i morgen.

Eller det er da i hvert fald det jeg er blevet fortalt.

Ingen kommentarer: