200 kr.

Jeg har i denne uge givet mig selv en mission. Forhåbentlig er det ikke en mission impossible.
Jeg har 200,- at leve for, ikke mere, måske mindre.

Følelsen af at være fattig studerende vælter ind over mig, nå jeg lige pludselig er nødt til at vælge de økologiske ting fra. Bare for at få råd til en liter mælk mere sidst på ugen.
Indtil nu har jeg dog stædigt holdt fast, jeg vil helst ikke gå på kompromi med kvaliteten. Men noget siger mig at jeg nu er nået til det punkt.

Nu skal der ikke sidde nogen og have ondt af mig.
Så skidt da.

Faktisk er det lidt min egen skyld, jeg valgte at betale det sidste på en lille gæld jeg havde. Jeg valgte også, at købe det medicin som jeg skal tage. Det kunne jeg havde ladet være med.

Jeg kunne også have valgt massøren fra, selvom det forhindrer mig i at gå som en mellem 90 og skindød.
Kunne have valgt ikke at blive klippet, men lidt forfængelig er man vel altid. Man kan vel heller ikke kalde 200,- dyrt, eller....
På den lyse side, ja så fik jeg solgt den lommeregner som jeg fejlagtigt investerede i. Det var fuldkommen overkill, ikke engang vores lærer kan betjene den. Plus det faktum at vi bruger excel til faktisk alt, samt at jeg har min kære gamle ti68. Den har fulgt mig siden gymnasiet, hvilket er hmmm snart 15 år.
Den kører stadig på det samme batteri, prøv du bare at slå den duracell.
Så lidt penge er der kommet ind, desværre bare ikke som mange som gik ud.

Nu må jeg så se hvad bankrådgiveren siger, om jeg kan få lov at tygge mursten. Eller om jeg skal se mig om efter et deltidsjob i netto som flaskedreng/pige.

Nu vil jeg gå i føromtalte netto, og se hvor langt jeg kan strække mine penge. Forhåbentlig har de et eller andet på tilbud. Udover græskar !