Den danske sommer

Det virker som om sommeren ingen ende vil tage, noget jeg personligt er glad for. Jeg elsker varme, og nyder gerne både sol og strand. Eller dvs jeg er nu mest til at hoppe i en pool, men det er fordi jeg som de fleste katte ikke er særlig god til at svømme.

Min sommer i år har været utrolig lang, da jeg jo mere eller mindre startede min ufrivillige "ferie" i slutningen af marts. Men det betyder også at jeg har kunnet nyde den danske sommer med al dens forskellighed. Fra de 16 grader det var da jeg kom hjem fra Skiathos, til de lune 33 grader som stadig ses omkring middagstid.

Har kunnet følge med i hvordan naturen tilpasser sig varmen, eller i det mindste prøver at tilpasse sig varmen og den meget lille mængde nedbør.

Min fætters kone som i øjeblikket er meget højgravid med deres første, får mange sympatitanker fra min egen mor. Som gik en lige så varm sommer og ventede mig.

Personligt savner jeg faktisk intet, vejret er godt, himlen blå og mændene kønne at kigge på.
Dog er der en lille sky på min i dag ellers fantastiske blå himmel.

Nemlig at jeg ikke bare kan gøre som jeg vil. Jeg kan ikke hoppe ind i min bil, og se hvor langt eller hvor tanken tager mig hen.
Jeg kan ikke tage mit pas, og hoppe på den første og bedste flyver, bare for at se hvor den lander henne.

Det er normalt ikke noget jeg tænker over eller har haft tænkt over. Men det at vide at man ikke kan, at der er nogen der vil stoppe en. Det er ubehageligt.
Ikke at det umiddelbart altid er en ulempe, at nogen stopper mig fra at gøre mine til tider vanvittige ideer til virkelighed.
Men at de kan gøre det på en sådan måde at jeg i meget lang tid vil lide under det økonomisk. Se det er den lille lumske finte jeg ikke bryder mig om.

Men som Nietche sagde: Hvad der ikke slår mig ihjel, gør mig stærkere.
Man kan jo kun håbe. Og ellers pakker jeg den bærbare og finder venligere himmelstrøg.
En kvinde må gøre hvad en kvinde må gøre. Især når prinsen på den hvide hest, åbenbart ikke har fået sadlet op endnu.