En nat uden søvn

Jeg har endnu en gang en nat hvor jeg ikke kan sove. Hvilket i længden bliver lidt frusterende, især da jeg ved at det plejer at vare nogle dage.
Jeg er hverken træt eller bare en smule søvnig, hvilket kroppen ikke helt kan forstå.

Jeg nyder egentlig at være oppe når andre sover, at opleve verden på en anden måde. Natten har sin helt egen rytme, sin egen melodi om man vil.
Om sommeren, som nu, bliver det aldrig helt mørkt. Så muligheden for at opleve f.eks harer eller ræve som forvilder sig ind i bylandskabet er større. Af en eller anden grund virker dyrene mere "tamme", som om de godt ved at dette landskab tilhører mig/os. At de er gæster, at de frivilligt lader sig udstille.
Nu begynder fuglene igen deres sang, den fylder luften med løfte om morgen.
Solen stiger stille og støt, og får duggen til at skinne som millioner af ædelstene.

Jeg medgiver, at natten og morgenen er hårde, når man er tvunget til at arbejde. Og at der ikke er meget nydelse over at være vågen, når man er træt efter arbejde.

Men alligevel synes jeg at der er noget, ja næsten fortryllende over natten. Alt har et andet tempo, man næsten mærker at resten af verden trækker vejret dybere.