Hovedpine og kirkeklokker

Endelig har temperaturen fundet et leje, hvor man kan tænke nogenlunde normalt. Hvor ikke alt drejer sig om, at få væske nok og finde skygge.
I dag er jeg ret taknemmelig for det, eftersom jeg vågnede op med en mega hovedpine. En af dem der bare ikke vil gå væk, ikke engang med hovedpinepiller.
Og det er bestemt ikke på grund af væskemangel, at hovedpinen har bidt sig fast. Men da jeg har på fornemmelsen at det var hovedpine eller hold i nakken. Ja så vælger jeg at være lidt glad for at det blev hovedpine.

Dog er det ikke vildt sjovt at rende rundt med hoved på, så at sige. Når der åbenbart er store bryllupsdag i nabolaget. Det virker som om kirkeklokkerne har ringet hele dagen, det er ikke lige fedt. Oven i har jeg opdaget, at ikke nok med at jeg kan hører byens egen kirke. ( bor 300 meter fra den) nej jeg kan åbenbart også hører den i nærmeste nabokirke. Hvilket jo bare fordobler "fornøjelsen"

Nu har jeg ikke noget i mod at bo tæt på en kirke, har gjort det det meste af mit liv. Så det føles på en eller anden måde trygt. Selvom jeg ærligt må sige, at jeg ikke frekventere kirken særlig tit. Men de dage hvor klokkerne ringer i et væk og man har hovedpine, ja der kunne jeg godt undvære det.

Og hvad er det for øvrigt for en stupid tradition med at bruden "skal" komme for sent. Helt ærligt, så kom dog til tiden. Manden er jo nervøs nok i forvejen, ingen grund til at komme senere. Desuden har du jo sagt ja til at blive gift med ham, så hvorfor trække det ud.

Men til alt held er varmen da faldet, så det er ligefrem til at være i min have. Desværre har ukrudtet fundet ud af, at der har været stille. Så det har munteret sig lystigt, og er nu alle vegne.
Når man så skal have vurederet huset, ja behøver jeg at sige det.
Ser ud til at jeg har et par lange og varme dage i haven foran mig, men så er det da gjort.