søndag, juli 23, 2006

Kattens

Var på besøg hos mine forældre i går, var blevet tilbudt at komme hjem og grille.
Fik taget mig sammen til, at få mit kamera med. Så jeg har fået taget nogle billeder af min gamle kat, som bor hos dem.
Hun er 16 år, så det er jo et spørgsmål om hvor længe hun holder.

Det er ikke så lang tid siden, at hun var rigtig sløj. Vi troede alle, at nu kunne hun ikke mere. Hun hverken spiste eller drak. Og ville ikke andet end at ligge ind og sove.
Nu er hun heldigvis kommet sig, og er lige så stædig, fræk og mærkelig som altid. Hun har hendes vaner og dem skal man ikke lave om på.
F.eks skal hun altid have mad fra bordet, når man sidder udenfor og spiser. Hun tigger som en hund, og går det for langsomt. Ja så risikere man at få et sæt kløer plantet i låret.
Og om aftenen skal hun ligge hos min far, mens han sidder i hans stol og ser fjernsyn. Han er den eneste der duer. Det er ikke rigtigt hvis han ikke går ind og sætter sig. Så hele aftenen i går, gik hun og brokkede sig højlydt. For han skulle rejse sig og gå ind.

Det eneste tidspunkt, vi fik hende til at være nogenlunde stille, var da hun blev redt. Selvom hun er korthåret, skal hun redes fra tid til anden. Og hun elsker det, det er faktisk noget af det bedste hun ved.

Nå sikke mange ord om hende, her er et par billeder:

Ingen kommentarer: