Papirbunke

Jeg sidder med den bunke af papirer, som jeg har fået tilsendt i dag. De er fra min socialrådgiver, og er kopier af de papirer der ligger i min sagsmappe samt en indkaldelse til et møde.
Som man næsten kan fornemme på dagens tidligere post, så er jeg ikke udelt begejsteret for det social/kommunale system. Det er for kringlet, og alt for umenneskeligt efter min mening.

Et er at jeg desværre har fået en depression, som åbenbart har bidt sig bedre fast end jeg troede. Noget andet er at jeg blev fyret fra mit job, hvilket jeg ikke er vildt ked af. Men det sidste er nu mest pga det psykisk dårlige arbejdsmiljø der var. Noget jeg ved fra dem der arbejder der, ikke har ændret sig overhovedet.
Men hvis man overhovedet skal bevæge sig ind i det kommunale system, ja så kan jeg kun anbefale at man ruster sig til tænderne. Med tålmodighed, økonomisk og ikke mindst psykisk. Det sidste er ret svært, især når det er derfor man havner der.

Men nu sidder jeg med alle de expertudtalelser, som den "kære" socialrådgiver skal danne hendes vurdering af min revalideringssag på. Jeg ved godt, at jeg er alt andet en objektiv i denne sag. Men havde det været en anden end mig, og jeg sad med de papirer. Ja så ville jeg give revalidering.

Jeg har arbejdet med mit fag i 7 år, hvilket jo er relativ kort. Men på de syv år, har jeg nået at kører mig selv fysisk og psykisk ned. Ja jeg fik jo godt nok "god" hjælp af arbejdspladsen og kollegaerne, men kørt ned blev jeg.
Så meget at jeg har været indlagt med insulinfølinger op til flere gange. har været indlagt på en hjerteafdeling til observation, efter jeg var blevet hentet af falck på mit arbejde.
Jeg har fået en depression og været i behandling, både samtale og medicinsk, i over et år.
Men det er åbenbart ikke nok til at kunne få revalidering.

Socialrådgiveren vil gerne have mig i arbejdsprøvning, selvom alle udtalelser siger at jeg ikke er i stand til at vende tilbage til mit fag. Da jeg har rettet mig efter hvad experterne og dem der kender mig siger, og derfor har takket nej til arbejdsprøvning. Ja så står der i min at jeg ikke ønsker at blive arbejdsprøvet og har bestemt mig for at jeg vil noget andet.

Til trods for at jeg har to læger, en psykolog og en psykiaters ord for at det vil være forkert af mig og sikkert umuligt at arbejde inden for mit fag. Ja så mener socialrådgiveren at jeg har gode muligheder for at igen få arbejde inden for det.

Jeg er lost, jeg fatter nada. Helt ærligt, gad vide hvem det er hun har snakket med. Eller hvilke udtalelser det er hun har læst, for det er ikke lige det jeg eller andre der har læst dem kommer frem til.
Men jeg er vel nødt til at sætte gode miner til slet spil.
Og går det helt galt, ja så sælger jeg sg hvad jeg ejer, selvom det ikke er meget, og flytter udenlands. Jeg er villig til at skrubbe toiletter bare for at slippe for hendes "meninger" om hvad jeg kan og ikke kan.
En ting er sikkert, jeg nægter at skulle helt ud og vende igen. Bare for at hun kan have ryggen fri, og har sendt mig i arbejdsprøvning.

Og husk børn ! Man må ikke sparke til dem der ligger ned.

Det gælder også når det er mig der ligger ned !!!