onsdag, juli 12, 2006

Rengøring

Dagen er brugt til at få gjort rent, et projekt jeg har haft skudt. Men som alle ved, ja så forsvinder støv og møg ikke af sig selv. Det nærmere formere sig, især når man prøver at ignorere det.
Så huset har fået en tiltrængt omgang, med støvsuger, klud, spand og gulvklud. Lige nu er her til at trække vejret, og mit nyseri er heldigvis på nedadgående.
Selv alle de forb...... ledninger under skrivebordet, som er livsvigtige for Pc'en er blevet ordnet. Ja jeg har endda fået lagt dem pænt og i orden, så det ikke ligner helt så stor en gang spaghetti som ellers. Men ved at der nok kun går 14 dage før det ligner jeg ved ikke hvad igen.
Men de 14 dage vil jeg så nyde.
Det kan godt være at jeg ikke får dyrket så meget motion i disse dage, men det skulle forbrænde en del kalorier at gøre rent. Det føles i hvert fald sådan.
Det gode er jo at man kan sætte noget godt musik på, og så gå og skråle med.

Ingen kommentarer: