søndag, oktober 01, 2006

Puha en weekend

Så er weekenden næsten gået, synes den er fløjet afsted. Og det selvom jeg har haft en "lang" weekend.
Fredagen fik jeg ikke lavet så meget andet end det højst nødvendige, var til lægen og fik købt ind. Der var ikke energi til mere.
Dvs. fik snakket med min veninde fredag aften, hvilket var dejligt. Altså at hører hendes stemme, ikke det hun fortalte om hendes meget underlige chef. Og slet ikke at jeg kunne hører på hendes stemme, at hun ikke har det skide fedt for tiden.

Men som sagt dejligt at hører hendes stemme, da det var ved at være et lille stykke tid siden sidst.

Lørdag stod i de praktiske gerningers tegn. Jeg fik gjort rent, hvilket ikke var helt luksus. Men endnu bedre vasket al mit vasketøj, lagt rent på sengen, strøget al mit strygetøj og ikke mindst lagt al sommertøjet væk.
Nu er det ikke livsfarligt at åbne klædeskabet mere, man får i hvert fald ikke tøj i hovedet.

Oveni har jeg endda fået lavet lektier, noget som endda er kommet lidt bag på mig. I hvert fald omfanget og mængden af lektier jeg har fået lavet.

Guderne må vide hvor jeg har fået den energi fra, for jeg fatter det ikke selv. Men den har været kærkommen, og den må gerne blive ved. Men har på fornemmelsen at den allerede er på retur, lidt ærgeligt.

Ingen kommentarer: